180grader

May 30th 2007

180grader er en dejligt forfriskende nyskabelse i den danske medieverden. Ole Birk Olesen har ganske ret i, at journalistens politiske overbevisning er med til at bestemme hvilke historier, der graves frem, og hvordan historierne skal vinkles.

Da journalistere ligger langt mere til venstre end resten af befolkningen, er jeg enig med OBO i, at der mangler historier med liberal vinkling. Derfor er 180grader blevet en af mine foretrukne aviser.

Men dagens leder skraber altså bunden med sin Erasmus Montanus logik. Jeg har skrevet en kommentar til lederen på 180grader, som lyder:

—-
Argumenterne i denne leder er langt langt under normal standard for 180grader. Så vidt, jeg forstår, er hypotesen:

– Flere skydevåben giver færre indbrud, mord og selvmord.
– Færre på offentlig forsørgelse giver færre indbrud.

Det hele kan skydes ned med et eksempel: USA. Mig bekendt er der både færre på offentlig forsørgelse og flere skydevåben end i Danmark, men både mordraten og kriminaliteten i øvrigt er større end i Danmark.

Og hermed har jeg ikke argumenteret for negationen af lederens hypotese, hvilket jo ville kunne skydes ned med et eksempel: Schweiz.

Omend ideologi er godt, så synes lederen altså at være totalt blændet af sin. Verden er mere komliceret end som så.
—-

Lederen slutter af med at skrive:

“Hypotesen kan belyses med et tankeeksperiment: Man kan forestille sig, at man selv er potentiel indbrudstyv eller røver. Vil man så have lige så stor lyst til at begå sin kriminelle handling, hvis man ved, at der med meget stor sandsynlighed er skydevåben hos beboerne i det hus, man vil bryde ind i? Vil man måske blive afskrækket fra at røve en butik, hvis man har en idé om, at ekspedienten meget vel kan være bevæbnet med riffel eller pistol?”

Men man kan vel lige så godt argumentere for, at hvis indbrudstyven ved, at villaejeren vil skyde efter ham, ja så må tyven hellere skyde først. Forholdene i USA kunne vel pege i den retning.

I forhold til våbenlovgivning vil jeg indtage et ulitaristisk synspunkt, at den skal indrettes således, at risikoen for, at en uskyldig bliver slået ihjel, bliver mindst. Indtil videre har jeg ikke set overbevisende argumenter for, at min risiko for at blive uskyldig dræbt mindskes af, at der kommer flere skydevåben i omløb, og at jeg får lov til at gå med en pistol.

Problemstillingen er dog svær, og som Jesper Vejby skriver på sin blog, “vil forskellige samfund og forskellige kulturer [måske] have hver deres ideelle løsning.

Share

Posted by Morten Sørensen under 180grader & Medier | No Comments »

Ernæringsmærker

May 24th 2007

Jeg åbnede for DR2 i dag og kom ind midt i en ophedet Folketingsdebat om ernæringsmærker på fødevarer.

Uenigheden gik ikke på, om fødevareproducenterne skal pålægges at sætte ernæringsmærker på indpakningen, men det gik på hvornår og hvordan.

Jeg savnede i den grad bare en eneste liberal MF´er, der ville gå på talerstolen og bede politikerne lade være med at behandle os som pattebørn. En der ville fortælle det ærede Folketing, at folk selv har et ansvar.

Læg dertil at alle sgu da ved, at majonæse og kager feder, slik er usundt, man skal spise meget frugt og grønt o.s.v.

Er man så dum, at man ikke ved det, så har man fortjent at blive fed og i øvrigt vil man så også være for dum til at forstå et ernæringsmærke.

Jeg finder det meget sørgeligt for det liberale Danmark, at der i Folketinget ikke findes en eneste, der tør sige ovenstående – måske lidt mere diplomatisk formuleret. Indtil der igen kommer liberal repræsentation i Folketinget, vil tinget finde flere og flere ting og blande sig i og fjerne mere og mere ansvar fra befolkningen.

Apropos Ny Alliance så vil deres eventuelle entre i Folketinget ikke ændre noget ved det, og også derfor er der i højeste grad brug for Liberalisterne i Folketinget.

Share

Posted by Morten Sørensen under Politik | No Comments »

Ny Alliance 2

May 17th 2007

Med risiko for at mit indlæg bare bliver opfattet som brødnid, fordi vi ikke har samme succes i Liberalisterne, bliver jeg nødt til at kommentere Ny Alliance.

Jeg har svært ved at tage Ny Alliance seriøs. Først ville de lave en skattereform, hvor de ville sænke skatten på arbejde ved at øge boligbeskatningen. Det var budskabet ved dannelsen.

Dagen efter ville de ikke øge boligbeskatningen; i stedet skulle skattelettelserne finansieres ved at tage af statens overskud. Så var det administration i kommunerne; men da det gik op for dem, at det er for useriøst at tro, at man kan hente 56 mia. på den konto, var skattelettelserne pludselig kun et mål langt ude i fremtiden.

Ret beset aner ingen, hvad partiet vil – udover at de ikke kan lide Dansk Folkeparti; men det er der så mange, der ikke kan. I går var forsidemeldingen fra Nasar Khader, at Socialdemokratiet ligger til venstre for midten, og NA ligger i midten. Vor Herre bevares. Utroligt at man kan komme på forsiden af jp.dk for den udmelding. Et tegn på at i dansk politik handler det mere om spillet end om indholdet.

Alligevel strømmer medlemmerne og pengene fra erhvervslivet til, og selv 180grader er tilsyneladende faldet for partiet.

Og nu hvor jeg er i gang med at undre mig. I følge JP i søndags tog det Ny Alliance 6 dage at få godkendt sit partinavn. Længere tid burde det naturligvis heller ikke tage. Men det sætter Indenrigsministeriets 18 måneders behandling af Liberalisternes partinavn i relief.

Share

Posted by Morten Sørensen under Ny Alliance | 1 Comment »

Ny Alliance

May 8th 2007

Med fare for at lyde som en mavesur gammel mand vil jeg nu alligevel kommentere dagens dannelse af Ny Alliance.

Analysen af partiets politik vil jeg begrænse til “bla bla endnu et parti til det forenede velfærdsparti.” Til pressemødet var det første spørgsmål til Nasar Khader, hvad den afgørende politiske forskel var på det radikale venstre og Ny Alliance.

Det kunne partistifteren ikke give noget svar på. Og de politiske ligheder med det radikale venstre er da også dominerende i forhold til forskellene, ligesom partiet definerer sig som social liberal/konservativ.

Vi fik at vide, at Ny Alliance kunne samarbejde med alle, og kort tid efter lød det så:

”Vi vil pege på den statsministerkandidat, som vil minimere Dansk Folkepartis indflydelse. Det kunne også godt være Anders Fogh,” lød det fra Naser Khader.

Det er simpelthen useriøst og Marianne Jelved om igen at vælge statsminister på det grundlag.

40% i skat på arbejde lyder besnærende; men man skal bide mærke i, at Anders Samuelsen talte om skattereform og ikke skattelettelser.

Anders Samuelsen har i øvrigt altid været et mysterium for mig. I 1998 var jeg aktiv i valgkampen i Horsens for Ulrik Kragh (V), nuværende MF for Venstre. Anders Samuelsen stillede også op i Horsens, og på alle debatmøder var han og Ulrik enige. Budskaberne var, at efterlønnen skulle afskaffes, skatten skulle sænkes og flere andre gode liberale mærkesager. Det kunne man godt sige i Venstre den gang. Trods disse forslag fra Anders sluttede han debatmøderne af med at sige, at han bakkede op om SR-regeringen.

Da manden ikke virkede personlighedsspaltet kom jeg frem til, at forklaringen måtte være, at han var født ind i en radikal familie. Faderen, Ole Samuelsen, havde en enkelt periode i Folketinget i starten af 70´erne for det radikale venstre, og storesøsteren, Mette Bock, har også været aktiv i partiet.

Anders Samuelsen fik i øvrigt 176 stemmer; men da Elsebeth Gerner Nielsen blev kulturminister og derpå benyttede lex radikales til at tage orlov som Folketingsmedlem (med løn), kom Anders Samuelsen ind i Folketinget som 1. suppleant. I Folketinget forsatte han egentlig med at fremsætte forholdsvis liberale forslag, men den dag i dag definerer han sig som socialliberal.

P.S. Er uden netadgang den næste uge, så kommentarer, der kræver svar, må vente lidt.

Share

Posted by Morten Sørensen under Ny Alliance | No Comments »

Liberalisterne er ikke færdige

May 7th 2007

I Nyhedsavisen spår den liberale blogger, Jarl Cordua, at Liberalisterne er færdige, hvis Khader får et nyt parti op at stå. Ligeledes er vurderingen i kommentarfelterne på bl.a. Dansk Politik og Jarls blog.

Men lad os nu lige slå koldt vand i blodet. Anders Samuelsen sad i Folketinget fra 1998 til 2004 og var alle årene fortaler for en SR-regering. Nasar Khader gik i 2001 og 2005 til valg på en SR-regering. Jeg tvivler på, at de to springer ud som liberale, så nogen festdag for det liberale Danmark bliver det nok ikke.

Nu kender jeg ikke deres politiske program, men jeg tror ikke, de for alvor vil ændre på velfærds- og formynderstaten, og derfor bliver Liberalisterne ikke overflødige.

Her par synspunkter man ikke får Khader til at skrive under på:

  • Privatiser DR
  • Privatiser dagpengesystemet
  • Privatiser børnepasningen
  • Mindre afgifter på biler
  • Flad skat på 38% uden at hæve skatten andre steder
  • Omfattende ændring af sundhedsvæsen, evt. med private forsikringer som i Schweiz
  • Omfattende indskrænkninger i støtten til kultur og fritidstilbud
  • (Alle ovenstående synspunkter er ikke officiel Liberalisternes politik, da vi stadigvæk arbejder på at udarbejde vores politik; men det er nok ikke helt ved siden af.)

Det nye parti bliver sandsynligvis mere liberal end det radikale venstre, så nyheden er god for det liberale Danmark. Konkurrence er godt, så i Liberalisterne må vi bare på med handsken og arbejde endnu hårdere.

Share

Posted by Morten Sørensen under Det Radikale Venstre & Liberalisterne & Ny Alliance & Velfærdsstaten | 2 Comments »

Det langsomme Indenrigsministerium 2

May 5th 2007

27. april beskrev jeg, hvordan Indenrigsministeriet havde været snart 2 måneder om at tage stilling til, om vælgerne må scanne deres underskrift ind og maile til os i stedet for at sende den med posten.

Dette indlæg læste en journalist på Fyens Stiftstidende og skrev en artikel om sagen.

Det kræver abonnement at læse hele artiklen; men her et udsnit af artiklen:

“- Jeg fatter ikke, hvad de har brugt to måneder på. De må jo have nogle regler, hvor de lige kan kigge, om det kan lade sig gøre eller ej, siger Morten Sørensen.

Godt og grundigt
I Indenrigsministeriet ønsker man at være grundig. – Vi arbejder på højtryk med sagen. Men vi tager os altså den tid, der er nødvendig. Spørgsmålet om, hvorvidt man må indscanne vælgererklæringer er et spørgsmål, vi ikke tidligere har taget stilling til. Og derfor er vi også nødt til grundigt at vurdere, om det er muligt inden for lovens rammer, siger kontorchef Inger Mogensen, der regner med at have et svar klar til Liberalisterne inden for to uger
.”

Jeg prøver at forestille mig, at jeg var 2½ månede om at give ingeniørerne på min arbejdsplads svar på et spørgsmål, jeg ikke har taget stilling til før…. Nej, jeg forstår det stadigvæk ikke.

Share

Posted by Morten Sørensen under Det offentlige & Liberalisterne | No Comments »

Tysk sangaften i DKP

April 30th 2007

DKP, som er en af de tre partier, der var med til at stifte Enhedslisten, lever endnu parallelt med Enhedslisten. Bl.a. er Frank Aaen stadigvæk medlem af partiet, så vidt jeg ved.

15. maj afholder partiet tysk sangaften:

—–
Tysk sangaften

Tirsdag 15 maj kl 19:30 holder DKP tysk sangaften i Nordvest Bogkafé, Frederikssundsvej 64, 2400 København NV..

Tyskland er marxismens vugge: Karl Marx blev født i byen Trier. Tyskland havde den største nationale sektion i anden internationale. Tysk revolution i 1919, hvor Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht og mange andre medlemmer af KPD døde. I det nazistiske tyskland blev kommunisterne sat i koncentrationslejre. Det var der også mange andre, der blev. Efter krigen oprettedes DDR, et socialistisk Tyskland. Og efter DDRs opløsning er det hæderkronede gamle DDR-parti gået sammen med Vesttyske kammerater om at skabe et nyt parti, som nærmest er Tysklands svar på Enhedslisten [min fremhævning]. Af alle disse grunde og flere til har vi valgt at holde en tysk sangaften. Vi kan lide at synge. Og vi vil gerne have en hyggelig aften.

Du kan kontakte mødeplanlægningsgruppen på mail dkp@dkp.dk eller med et almindeligt brev DKP, Frederikssundsvej 64, 2400 København NV.
—-

Jeg glæder mig allerede nu til at læse BT’s dækning af sangaftenen, der vel kommer til at rumme sange fra det hæderkronede tyske kommunistparti SED, og mon ikke også vi får lidt hammer og segl og Lenins kontrafej at se.

Share

Posted by Morten Sørensen under Enhedslisten | 1 Comment »

Det langsomme Indenrigsministerium

April 27th 2007

Først var Indenrigsministeriet 1½ år om at godkende Liberalisternes partinavn “Liberalisterne -Frihed og Velstand.” Så længe den godkendelse ikke var på plads, kunne vi ikke komme i gang med at indsamle underskrifter for at blive opstillet til Folketinget. Det er vi nu i gang med; men Indenrigsministeriet fortsætter sin langsomme sagsbehandling.

Proceduren for underskriftsindsamlingen er, at folk skriver under på vælgererklæringen. Vi sender derefter den underskrevne erklæring til underskriverens hjemkommune, som attesterer erklæringen, og sender den ud til underskriveren igen. Underskriveren skal så sende den nu attesterede erklæring til os i en vedlagt svarkurvert, hvor Liberalisterne betaler portoen.

Med den procedure in mente sendte jeg 6. marts nedenstående e-mail til den ansvarlige i Indenrigsministeriet:

—-

Kære Anne Marie Hansen

Som aftalt i telefon sender jeg dig hermed et opklarende spørgsmål vedr. gyldigheden af vælgererklæringer.

Jeg vil høre, om en erklæring kan godkendes, hvis underskriveren scanner sin underskrevne vælgererklæring ind og e-mailer den til Liberalisterne, der derefter udskriver den.

Vi vil således gerne havde lov til at sende en udskrift af en indscannet vælgererklæring til kommunernes folkeregistre.

Kan du oplyse det nøjagtige antal godkendte erklæringer, der skal til for at blive opstillingsberettiget?

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Næstformand for Liberalisterne
Morten Sørensen

—-

Jeg får ret hurtigt svar på, at vi skal bruge 19.185 godkendte underskrifter; men hovedspørgsmålet vedr. indscannede underskrifter, venter jeg stadigvæk svar på.

6. april sender jeg en venlig forespørgsel, som man 12 dage efter, 18. april, besvarer med, at sagen er under behandling. I går 26. april ringer jeg for at høre, hvordan det går med min henvendelse.

Jeg spurgte, hvad de brugte tiden på? Om de holdt mange møder om det, eller om de læste gamle afgørelser igennem, eller hvad de dog kunne bruge så lang tid på? Svaret var lidt afvæbende, men det var noget med, sagen havde stor prioritet, og de arbejdede så hurtigt de overhovedet kunne; men da afgørelsen skal træffes højt oppe i systemet, tog det lidt tid.

Jeg tør slet ikke tænke på sagsbehandlingstiden, hvis sagen havde lav prioritet.

Share

Posted by Morten Sørensen under Det offentlige & Liberalisterne | No Comments »

Skatten stiger (2)

April 12th 2007

Nogen siger, at vi har en borgerlig regering.

Årstal Samtlige skatter Ændring i % Stigning i forbrugspriser

Kilde: Finanspolitisk redegørelse december 2004, 2005 og 2006. Tallene for 2005 og frem er skøn. Jeg mener dog, at tallet for 2005 er opgjort siden. Går det som i de foregående år, får staten mange flere skattekroner ind, end Finansministeriet skønner.

Apropos det med den borgerlige regering. Fra jp.dk:

Skal kvaliteten i det offentlige forbedres, kræver det flere penge. Sådan lyder fagforeningernes budskab efter det første møde i trepartsforhandlingerne mellem regeringen, fagbevægelsen og de offentlige arbejdsgivere.

Og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er også parat til at bruge flere penge på at forbedre de offentligt ansattes vilkår.

»Det ender det jo nok med, men det er ikke der, vi starter. Nu begynder vi med at finde ud af, hvilke initiativer der er de rigtige at tage, så gør vi op, om de koster penge, og hvor meget de koster. Siden kan vi så sige noget om økonomien,« sagde han efter mødet onsdag formiddag.”

Med andre ord meldingen fra vores liberale socialdemokratiske statsminister er, at verdens største offentlige sektor skal have endnu flere penge.

Share

Posted by Morten Sørensen under Det offentlige & Skat | 2 Comments »

Danmarks borgerlige parti

April 9th 2007

Efter en pause fra bloggen poster jeg herunder et indlæg, jeg netop har sendt til Jyllands-Postens debatredaktion.

 

——–

 

Hovedbestyrelsesmedlem i det konservative folkeparti, Peter Norsk, spørger i et indlæg 13. marts, hvad forskellen er på V og S? Han fik intet svar (mon det findes?) og skriver så i en kort sagt 7/4, at K er det eneste borgerlige parti, da partiet går ind “for lavere skatter, en mindre og mere effektiv offentlig sektor, mere lov og orden, mere personlig frihed og et større personligt ansvar.”

 

Nu skal man ikke skyde med sten, når man selv bor i et glashus. Må jeg minde om, at den regering, som K er medlem af og jf. Brian Mikkelsen har stor indflydelse på:

  • Kræver flere penge op i skatter og afgifter målt i faste kroner end nogen anden regering.
  • Har ladet skattetrykket målt som procent af BNP stige fra 48,6% (2001) til 50,8% (2005, nyeste tal).
  • Har ladet den offentlige sektor vokse langt udover det målsatte, således at den offentlige sektor aldrig har været større.
  • Har indskrænket den personlige frihed gennem bl.a. øget overvågning og flere undtagelser fra grundlovens paragraf 72 om boligens ukrænkelighed
  • Har en konservativ forbrugerminister, der vil mindske det personlige ansvar og bestemme, hvor butikkerne skal stille slikket, ligesom den konservative del af regeringen står i vejen for en afskaffelse af lukkeloven.

Aldrig har staten været større, mere intervenerende og dyrere end under den nuværende regering med konservativ deltagelse.

Det er tilsyneladende gået Peter Norsks næse forbi, at der findes et borgerligt parti, Liberalisterne, der vil det modsatte: Mere marked, mindre stat og lavere skatter.

Vi har bl.a. lavet et fuldt finansieret skatteudspil indeholdende en flad skat på 38 pct. og et øget personfradrag på 70.000 kr. Vi vil beskytte individet mod overflødig lovgivning og regelformynderi gennem en Grundlovsrevision, og vi vil mindske den offentlige sektor gennem øget privatisering og udlicitering; noget der er gået fuldstændig i stå under den nuværende regering. Vi vil øget konkurrence og frihandel gennem en afskaffelse af østaftalen og afskaffelse af EU’s landbrugsstøtte. Og sådan kunne jeg fortsætte med borgerlige forslag, som gør en forskel.

Share

Posted by Morten Sørensen under Det Konservative Folkeparti & Liberalisterne & Venstre | 1 Comment »

« Prev - Next »