Venstre igen igen

June 16th 2006

“Ingen skal afstå mere til det offentlige, end vedkommende har tilbage selv.”

Dette er en af de ti teser, som Søren Pind og Peter Christensen i en kort stund havde planer om at fremsætte som ændringsforslag til Venstres nye principprogram.

Men så trådte Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen i karakter og “antydede, at forslagsstillernes mission er at så tvivl om VK-regeringens linje.”

Det er hermed slået fast, at Venstre-toppen ikke en gang som princip kan have et mål om, at en gang langt ude i fremtiden skal marginalskatten ned på 50%. Hvad har jeg dog lavet i dette parti i 14 år? Hvordan kan man kalde sig liberal og ikke en gang kunne gå ind for ovennævnte tese?

I deres tid som landsformænd for VU var Folketingsmedlemmerne Kristian Jensen, Troels Lund Poulsen, Peter Christensen og Torsten Schack Petersen alle liberale og tordnede mod den socialdemokratiske samfundsmodel og venstrepolitikere, der ikke ville forandre veldfærd og formynderstaten. Med delvis undtagelse af Peter Christensen er de nu alle i rekordfart faldet til patten og er blevet tro partisoldater, der bakker regeringens socialdemokratiske politik op.

Peter Christensen skal have ros for at stå frem med sin barske kritik; men jeg kunne godt savne, at han tog kampen og fremsatte ændringsforslaget uanset hvilke latterlige beskyldninger, der ville komme imod ham – koste hvad det ville.

Kære Peter, tag nu konsekvensen og meld dig ud at Danmarks Liberale Socialdemokratiske Parti. Der er liberale alternativer (Liberalisterne).

Share

Posted by Morten Sørensen under Venstre | No Comments »

Sparekatalog i Århus

May 17th 2006

Det har siden august 2004 været kendt, at Århus Kommune skal spare i omegnen af 300 mio. kr. Alligevel udskudte politikerne besparelserne til budget 2007 – altså til efter kommunalvalget. Under kommunalvalget lovede alle partier, minus de konservative, guld og grønne skove. (De konservative blev herefter nærmest udslettet ved valget, har kun et mandat nu.) Ingen, foruden de konservative, turde at tale om besparelserne, som alle vidste kom.

Jeg selv trak mig som byrådskandidat for Venstre, da jeg fik “no go” fra Venstres ledelse til at komme med forslag til besparelser. Da jeg trak mig som kandidat, skrev jeg bl.a. følgende i mit brev til de andre kandidater: “Jeg vil ikke bidrage yderligere til politikerleden ved at føre en valgkamp fyldt med udgiftskrævende forslag og så som det første efter valget gennemføre en sparerunde.” Sørgerligt – men forudsigelig som bare pokker – fik jeg ret.

Nu er der så kommet et sparekataloget i Århus med ideer til besparelser på 600 mio. kr. Heraf skal politikerne så udvælge besparelser for 300 mio. kr., og folk klynker. Men til det er der bare at sige, at de har de politikere, de fortjener. Brugte den brede befolkning muligheden for at spørge ind til de nødvendige besparelser, som har været bredt omtalt i JPÅrhus siden august 2004?

Næh, de lappede valgløfterne i sig og valgte en socialdemokratisk borgmester, der kom med de mest urealistiske valgløfter.

Nu kan århusianerne lære det, kan de. Og jeg flytter fra byen 🙂 

Share

Posted by Morten Sørensen under Århus & Demokrati & Venstre | 2 Comments »

Staten er en dårlig betaler (2)

April 28th 2006

Så betalte staten endelig sin gæld i onsdags – eller rettere sagt noget af den. De betalte nemlig ikke renter for den for sene betaling, hvilket der ellers klart står i dommen, at staten skal (Den Europæiske Centralbanks rente + 3%).

Det drejer sig om alt i alt 1.500 kr. i renter (hvoraf jeg skulle have en forsvindende lille del). Egentlig synes jeg ikke, at vi burde acceptere, at staten, der har haft 3 måneder til at betale pengene, der skulle falde senest 11. april, snyder os for 1.500 kr.

Staten (skattevæsenet) ville aldrig se gennem fingrene med en gæld på 1.500 kr. Men da Kristelig Fagforening, som førte den anden sag, ikke vil kræve pengene betalt, ender vi i Danmarks Frie Fagforening nok også med at droppe opkrævningen. Vi har vel været principfaste nok i denne her sag 🙂

Share

Posted by Morten Sørensen under Det offentlige & Eksklusivaftaler | No Comments »

Godnat Venstre

April 23rd 2006

I dag kan man i JP læse, at Venstre vil indskrive skattestoppet i deres principprogram.

I 9 år kritiserede Venstre Nyrup-regeringernes skattepolitik sønder og sammen. Da man så overtog regeringsmagten ophøjede man via skattestoppet straks slutresultaten af 9 års socialdemokratisk skattepolitik til noget, der ikke kan forandres.

Skattestoppet giver nemlig kun mening, hvis Venstre mener, at vi havde et retfærdigt skattesystem før valget november 2001. Skattestoppet vil dog via fastfrysning af ejendomsskatter og grønne afgifter langsomt føre til en samlet procentvis skattelettelse. Men skattelettelserne kommer ikke der, hvor man politisk har bestemt, at de vil gøre mest gavn eller være mest retfærdige. Skattelettelserne kommer der, hvor de passede ind i Venstres valgstrategi om et letforståeligt budskab.

Med den rigide fortolkning af skattestoppet kommer der ingen omlægning af skattesystemet. I en årrække endnu skal vi leve med, at det store flertal af borgerne ikke selv kan regne deres egen skat ud.

At bruge skattestoppet som argument imod fornuftige skatteomlægninger er ideologisk beton, som ikke burde høre hjemme i et parti, der kalder sig liberalt.

90’ernes socialdemokratiske skattepolitik er nu et af Venstres helligste principper. Jeg må blot endnu en gang konstatere, at det er godt, jeg har meldt mig ud af Venstre.

Share

Posted by Morten Sørensen under Skat & Venstre | No Comments »

Staten er en dårlig betaler

April 21st 2006

Som det nok er de fleste læsere bekendt, så vandt jeg og Danmarks Frie Fagforening (DFF) 11. januar 2006 sagen om eksklusivaftaler ved Menneskerettighedsdomstolen. I dommen kunne man læse, at staten inden 3 måneder skal betale 33.700 € til DFF og 2.000 € til mig.

I starten af april skrev vores advokat til rette vedkommende ved staten (Udenrigsministeriet) og mindede den om, at 11. april udløb fristen for betaling. Vi har ikke modtaget noget endnu.

I dagens JP udtaler arbejdsmarkedsordfører for Venstre, Jens Vibjerg: “Pengene er på vej. De er blevet forsinket på grund af påsken. Der er sket en fejl, fordi man ikke har taget højde for påsken.” Den må jeg huske, hvis jeg en gang skulle komme til at skylde skattevæsenet penge.

I går var i øvrigt dagen, hvor lovforslaget om forbud mod eksklusivaftaler, som blev fremsat som en konsekvens af dommen, blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget.

Share

Posted by Morten Sørensen under Det offentlige & Eksklusivaftaler | No Comments »

Kommunalt

April 18th 2006

Indrømmet, der er lidt stille på bloggen for tiden. Tiden bliver brugt på familiens nye medlem og så på huskøb, der endelig er gået i orden.

I forbindelse med huskøbet havde jeg brug for lokalplanen for Vroue, som ikke lå på internettet. Jeg ringede derfor til Fjends Kommune og spurgte, om de ikke kunne sende den til mig. Det kunne de godt, men det kostede 30 kr. Det mente jeg jo nok, jeg kunne klare, men det viste sig så, at damen ved kommunen ikke måtte sende lokalplanen førend, de havde modtaget pengene. Så enten skulle hun sende et girokort, som jeg kunne betale, og så kunne hun sende planen, når girokortet var registreret betalt, eller også skulle jeg sende en check på 30 kr. Det endte med, at jeg tog tidlig fri fra arbejde og tog forbi rådhuset.

Det var først bagefter, jeg kom til at tænke på, hvor kommunalt det egentlig var. Sikke en administration for at få 30 kr. i kassen, og det må stå meget slemt til med økonomien i Fjends Kommune, når de ikke kan løbe risikoen for at miste 30 kr. i betaling for en lokalplan.

Share

Posted by Morten Sørensen under Det offentlige & Diverse | 5 Comments »

Danmarks omdømme

April 3rd 2006

Danmarks omdømme er helt i bund i udlandet hører man ofte fra en bred front fra Enhedslisten over SF til de radikale venstre og erhvervslivet. Det skader Danmark.

http://www.jp.dk/udland/artikel:aid=3657028/ kan man så læse, at “Vesteuropæere fortrækker Schweiz, hvis de skal arbejde i udlandet, men nummer to er Danmark. For amerikanere er Canada det foretrukne land, men også her er Danmark nummer to. Det viser en undersøgelse, som ECA International, et konsulentfirma for multinationale selskaber, har lavet.

MS

Share

Posted by Morten Sørensen under Danmark & Det Radikale Venstre & Enhedslisten & Erhvervslivet & SF | 5 Comments »

Oplagt sparemulighed i Århus Kommune

March 24th 2006

24. marts kunne man i JPÅrhus læse, at Århus Kommunen har genindviet et feriecenter for ældre i Hou. I Århus Kommunes opgavedatabase kan man læse, at feriecenteret bl.a. har til formål at lave sommerophold for pensionister og efterlønsmodtagere og lægge lokaler til kurser og aktiviteter for pensionistforeninger og -klubber samt brugerråd m.v. i Århus Kommune.

Jeg under gerne ældre “fælles gymnastik, gåture, afslapning og kreative, musiske og kulturelle aktiviteter,” som der står i JPÅrhus’ artikel; men hvorfor skal det ske på kommunens initiativ og regning? Man er ikke pr. automatik svag blot fordi, man er fyldt 60 år.

Jeg vil mene, at pensionistforeninger kan finde lokaler til møder og kurser på lige fod med alle andre private foreninger, og at efterlønsmodtagere selv kan arrangere og betale for deres ferier.

I kommunens opgavedatabase kan man læse, at udgifterne til kommunens tre ferie- og kursuscentre i 2003 løb op i 4,7 mio. kr.

Genindvielsen af kursuscenteret sker samtidig med, at kommunen står overfor besparelser i omegnen af 300 mio. kr. I stedet for blot at køre grønthøsteren henover budgettet, som der er lagt op til, kunne byrådet også v.h.a. kommunens opgavedatabase finde ind til kommunens kerneopgaver og gennemføre besparelserne af den vej. Feriecentrene er en oplagt sparemulighed.

Share

Posted by Morten Sørensen under Århus & Politik | No Comments »

Har Arla ingen skam i livet?

March 19th 2006

Sakset fra www.jp.dk:

“En række aviser i Saudi-Arabien og de øvrige golfstater udkom søndag med annoncer, hvor den dansk-svenske mejerikoncern tager afstand fra Jyllands-Postens karikaturtegninger af profeten Muhammed.”

[…]

“Ærede borgere. De år, vi har haft i jeres verden, har lært os, at retfærdighed og tolerance er fundamentale værdier i islam,” står der bl.a. i Arlas annonce.

Retfærdighed og tolerance i Saudi-Arabien. Mon det er dødstraffen for homoseksualitet, eller dødsstraffen for at forlade islam, forbuddet mod bibler, eller hvad er det, Arla tænker på.

Hvorfor er det så svært at boykotte et monopol?

MS

Share

Posted by Morten Sørensen under Erhverv & Islam | No Comments »

Wammen ynker

March 18th 2006

Når Århus Byråd til efteråret skærer omkring 300 mio. kr. af det kommunale budget, er det først og fremmest regeringens skyld mener Nicolai Vammen og Flemming Knudsen (JP Århus 18/3).
 
Den nødvendige besparelser har været offentlig kendt siden august 2004, hvor JP Århus beskrev kommunens økonomiske problemer. Alligevel valgte byrådspolitikerne i 2004 og 2005 at udskyde besparelserne til efter kommunalvalget. På trods af den kendte økonomiske situation lovede Socialdemokraterne guld og grønne skove under kommunalvalget efteråret 2005, herunder bl.a. et konkret løfte om 100 mio. kr. mere til folkeskolerne og om muligt genindførelse af kostordningerne i børnehaverne. Valgløfter der helt forudsigeligt ikke kan indfries.
 
Forklaringen på, at besparelserne skyldes regeringen er ejendommelig. Flemming Knudsen beklager sig over, at kommunen ikke må øge serviceudgifterne med mere end ½%; men hvordan skulle en øgning af serviceudgifterne hjælpe kommunens miserable økonomi? (Man ser det for sig: Bankkunden der undskylder sit overtræk med, at hun ikke må gå ud og shoppe) Tværtimod vil det da gøre problemerne større med en skattestigning til følge. Men under valgkampen lovede socialdemokraterne, at de ikke ville hæve skatterne.
 
Ligeledes beklager Flemming Knudsen sig over, at regeringen ikke vil dele ud af statens overskud. At regeringen ikke deler statens overskud ud, fratager ikke byrådet ansvaret for, at have brugt flere penge, end der er kommet ind.
 
Århus Byråd bærer selv ansvaret for den miserable økonomi, som har været kendt længe, og det er ynkeligt, at Nicolai Wammen og Flemming Knudsen prøver at give regeringen skylden for, at socialdemokraterne ikke kan opfylde sine urealistiske valgløfter.

Share

Posted by Morten Sørensen under Århus & Politik | No Comments »

« Prev - Next »