Flere kulturkonservative (“kultur” for at adskille dem fra medlemmerne af Det Konservative Folkeparti) bloggere har mange gange kritiseret liberale for ikke at tage truslen fra islam alvorligt. Men i disse dage svarer de liberale igen.
Forleden skrev 180grader i en leder:
Spiller det ikke en rolle, at bøllerne for hovedpartens vedkommende kommer fra muslimske familier? Jo, det ser sådan ud. Vi mangler i hvert fald endnu at høre om vietnamesiske, indiske eller kinesiske invandrerbander. Forklaringen må findes i den offerkultur, som trives så fuldstændigt hæmningsløst blandt mange muslimer over hele verden. Når disse muslimer konstaterer, at de ikke klarer sig så godt som folk i Vesten, uanset om de bor der eller ej, så spørger de ikke, om det måske kunne skyldes dem selv, deres politiske regimer, den måde de opdrager deres børn på o.s.v. I stedet skyder alt for mange muslimer skylden på alle andre, på diskrimination, på vestlig kulturel og militær imperialisme, på alt muligt der kan tjene til at fritage dem selv for et ansvar.
Min formand i Liberalisterne, Torben Mark Pedersen, tog i går fløjhandskerne af i et indlæg på Liberalisternes hjemmeside:
Islam udgør i dag den største trussel mod den personlige frihed. Islam er både en religion og en totalitær politisk ideologi, og som ideologi er den antidemokratisk, menneskefjendsk, racistisk og kvindeundertrykkende.
Det er et liberalistisk projekt at bekæmpe ethvert anslag mod den personlige frihed, ikke mindst når den stammer fra tilhængere af en af de store totalitære ideologier kommunismen, nazismen og islamismen.
Islam har på grund af sin status som religion nydt større beskyttelse mod kritik end de andre totalitære ideologier, men det er i sandhed vanskeligt at skelne mellem religion og politik i islam. Der er da heller ikke nogen af de dominerende retninger inden for islam, der foretager en sådan skelnen. Islam er en lovreligion, og sharialovgivningen med dens barbariske straffe er en integreret del af islam.
At bekæmpe de totalitære, racistiske og kvindeundertrykkende sider af islam er en nødvendig del af kampen mod de, der truer den personlige frihed, og det er såvel en kamp mod et sæt af ideer som mod de mennesker, der deler disse ideer.
Det er selvsagt ikke en kamp mod den store gruppe af mennesker, der tilfældigvis er født ind i islam, men som ikke tilslutter sig islams totalitære sider.
Endelig stiller Christian Bjørnskov et interessant spørgsmål i en post på Punditokraterne. Han spørger, om vi i Vesten har været lige så religiøse i fortiden, som Mellemøsten er i dag, og i givet fald og sekulariseringen af de mellemøstlige stater så er mulig og kommer af sig selv. Han slutter af med følgende:
Min fornemmelse – og modsig mig endelig hvis jeg tager fejl – siger at den glødende religiøsitet i Mellemøsten er den bremse på regionens sociale, politiske og økonomiske udvikling som vi aldrig har haft i samme omfang. Tænk hvis vi pludselig skulle begynde at bøje os for den?
I kommentarerne til Christian Bjørnskovs indlæg skriver “Limagolf”:
Hvis man vil se teologisk på det, kan man sammenligne de to lovreligioner Jødedommen og Islam. Jøderne har jo fundet en måde at tilpasse deres love til det moderne samfund, så hvorfor skulle Islam ikke kunne? De to lovsæt minder meget om hinanden.
Poul Højlund svarer hertil:
Forskellen er ikke blot det lovreligiøse, – kristendommen afskaffede i øvrigt den del – , men forholdet til teksterne. Også i jødisk tradiition er teksterne skrevet af mennesker.
Jødisk teologisk tradition er præcis den evindelige diskussion og venden tingene på hovedet. Den islamiske tradition er gudsdiktatet og deraf tekstens ufejlbarlighed plus profetens ligeledes ufejlbarlige eksempel. Ethvert forsøg på at reformere er kættersk.
Tjek også forfatningerne i stater med muslimsk flertal. Islam omfatter hele samfundet. Med et par markante undtagelser (bl.a. og delvist Malaysia og Indonesien) er sharian forfatningernes grundlag.
Så det samlede svar på det indirekte spørgsmål må lyde: nej, det går vist ikke over af sig selv. Men hvad der så skal til, aner jeg ikke. Velstand og uddannelse gør det vist ikke alene. Demokrati heller ikke. Gode bud efterlyses.
Jeg selv er helt på linje med Poul Højlund. Det er jo ikke ligegyldigt, om ens religion tager udgangspunkt i et menukort fra et pizzaria eller en krigerisk bog, der prædiker intolerence og vold mod vantro, og hvis mest hellige profet indiskutabelt var en skidt karl. Og om man opfatter den hellige bog som skrevet af mennesker eller af ens gud. Og derfor er det ikke en tilfældighed, at islam uden sammenligning står for den meste religiøse fundamentalisme og terror i denne verden. Reformen kommer ikke af sig selv, og jeg aner ikke, hvad man skal gøre.
Ligesom Torben mener jeg, at det er et liberalet projekt at bekæmpe islamismen og dens totalitære indhold. Vi skal føre en benhård åndskamp mod islamismen og yde et utvetydigt forsvar for vores frihedsrettigheder og leveform. Derfor skal vi sige nej til alle mulige særhensyn til islamisterne. Vil nogle have Grisling ud af biblioteket, så skal biblioteket overplastres med plakater af grise. Når nu Abdul Wahid Pedersen er en fundamentalist, så skal han ikke inviteres til at holde fredagsbøn på DR, og han skal ikke kaldes moderat og fremstilles som en hyggelig fætter; men i stedet behandles på lige fod med nynazister og andre ekstreme. (Lad dog en demokratisk muslim holde den fredagsbøn på DR, så har jeg ikke noget imod, at der bliver transmitteret fredagsbønner på DR.)
Endelig må vi have et opgør med velfærdsstaten, som tiltrækker uintegrerbare muslimer, medens USA og Canada langt hen af vejen tiltrækker de dygtige og arbejdssomme fra Mellemøsten.
Men modsat de kulturkonservative så går jeg ind for frihed for såvel Loke som Thor. Muslimer skal være frie til at bære tørklæde, og byggeri af moskeer skal følge almindelige byggeregler. Jeg mener heller ikke, at man kan forlange, at muslimer opgiver islam som sådan, og så tror jeg ikke på mange kulturkonservatives konspirationsteorier om, at alle muslimer – også dem i Demokratiske Muslimer – bare venter på at blive nok, så de kan indføre Shariaen i Danmark.
Posted by Morten Sørensen under Abdul Wahid Pedersen & Islam & Liberalisme | 8 Comments »