Archive for the ‘VU’ Category

Er VU ved sine fulde fem?

October 25th 2007

De næste 3 uger vil VU´erne arbejde en vis legemesdel ud af bukserne for at få genvalgt Anders Fogh. Som tidligere VU´er ved jeg, at denne hjælp er uvurderlig. Men er VU nu ved sine fulde fem?

Prøv læs disse 10 ganske liberale bud fra VU´s principprogram på at forandre velfærdsstaten til et velfærdssamfund. Her et udpluk.

§ 2 I velfærdsstaten har staten ansvaret, mens det enkelte menneske er klient- og umyndiggjort. I velfærdssamfundet er individet ansvarligt for sit eget liv, sine egne valg, mens staten kun er sikkerhedsnet for de få, der ikke får grebet trapezen.

§ 3 I velfærdsstaten opgøres velfærden i makroøkonomiske tabeller, der viser graden af omfordeling i kroner og ører. Velfærdssamfundet måles på, hvor godt det tager hånd om de svageste i kombination med, hvor lidt det griber forstyrrende ind i markedet og samfundet i øvrigt.

§ 7 I velfærdsstaten må man lovgive om snart sagt alt, fordi man ikke stoler på menneskets evne til at træffe ansvarlige valg. I velfærdssamfundet er troen på det enkelte menneske det bærende ideologiske fundament, hvorfor man regulerer menneskets færden så lidt som muligt.

§ 8 I velfærdsstaten bringes så mange beslutninger som muligt ind i den politiske sfære. I velfærdssamfundet minimeres den politiske sfæres indflydelse, fordi langt flere beslut-ninger træffes af borgerne selv ved at stemme med fødderne, altså påvirke omgivelserne gennem deres forbrugsvalg. I velfærdssamfundet er det borgerne, der er ansvarlige for deres valg og frie til at disponere.

I det hele taget er VU´s principprogram liberalt. Under socialpolitikken kan man f.eks. læse følgende:

  • Langt den største del af den danske befolkning kan og skal klare sig selv.
  • Der skal fremover omfordeles langt mindre end der hidtil er blevet.
  • Den offentlige indsats skal målrettes mod de svageste i vores samfund.
  • Ældre skal som udgangspunkt forsørge sig selv.

Så er det, jeg ikke begriber, hvorfor VU knokler for at få valgt en statsminister, der tydeligvis modarbejder VU´s principper og holdninger? Og når han så bliver genvalgt, så jubler og fester de helt bevidstløst.

Share

Posted by Morten Sørensen under Liberalisme & VU | No Comments »

Spændende debat på 180grader

September 19th 2007

Dagens klumme på 180grader er af VU´s landsformand, Thomas Banke. Han mener, at regeringen har skaffet små liberale sejre, og derfor er en borgerlig regering bedre end en socialdemokratisk regering uanset hvad.

Det har medfulgt en god debat, hvor jeg vil tillade mig at bringe et indlæg fra denne debat skrevet af en “Allan” (fra skattetryk?). Dette indlæg beskriver meget kort og præcist problemstillingen og det store problem med Venstre:

——–

19. sep 12:41 af Allan 

Det vi kan lærer af de seneste 16 års politik i Danmark er at en hvilken som helst regering, for at fastholde magten, er nødsaget til at overbyde sine politiske modstandere på netop deres hjemmebane.

Nyrup var nød til at sænke skatten for at få de radikale med, og kunne tillade sig det idet det var let at tillægge oppositionen endnu være motiver. Tilsvarende blev Nyrup-regeringen nød til at foretage opstramninger på det retspolitiske område og i princippet på flygtninge- og indvandre området. Modsat med AFR-regningen, der nød til at bevæge sig langt ind på den socialdemokratiske hjemmebane.

Valget står altså mellem at stemme på S og få en borgerligt orienteret politik samt en liberal debat om personligt ansvar, ret til eget liv, tid og ejendom etc. eller at stemme på Venstre og få en socialdemokratisk politik og ingen liberal debat, hvilket åbenbart er det Venstre ønsker.

Valget var frem til fremkomsten af Ny Alliance ikke svært. Hvis de dog blot ville pege på Helle.

PS: En blank stemme er for defaitistisk

Allan

————

Hvis det ikke skulle lykkedes os i Liberalisterne at blive opstillingsberettiget, så var det da værd seriøst at overveje at stemme på S i stedet for at blive hjemme eller skrive John Galt hen over stemmeseddelen.

Share

Posted by Morten Sørensen under 180grader & Liberalisme & VU | 7 Comments »

Nu også VU

January 2nd 2007

Venstres midterdrejning har længe bedrøvet mig; men som gammel VU’er har jeg altid trøstet mig med, at vi har da VU som liberal vagthund. Noget tyder på, at denne forestilling nu også skal briste. For nylig fik jeg nedenstående e-mail fra VU’s landsorganisation:

——–
HJÆLP: Anders Fogh under angreb!

Vi tillader os at kontakte dig, da du tidligere har været medlem i en af VU’s lokalforeninger. 

Venstrefløjens skræmmekampagner skal stoppes! Du har tidligere været medlem i en af Venstres Ungdoms lokalforeninger – Anders Fogh har brug for dig igen! 

Hjælp Anders Fogh med at slå Helle Thornings og venstrefløjens skræmmekampagner tilbage og få samtidig en masse medlemsfordele ud af det selv. Klik her for at gentegne dig med det samme.

BUPL lyver for børnene! 
Først var det BUPL og pædagogerne der uberettiget angreb regering og Anders Fogh for at skære ned, men BUPL lyver – faktisk viser det sig efterfølgende, at der ansættes flere pædagoger og der bruges 300 kr. mere pr. barn næste år.

Gymnasieeleverne strejker og blokere!
Så kom turen til gymnasieeleverne der strejkede og blokerede landet; Bertel skær ned på gymnasierne, eller “sådan føltes det i hvert fald”. Det er en lodret løgn: Der er faktisk tilført 230 millioner ekstra til gymnasierne – selv SF har indrømmet at der ikke er skåret en krone.
—————

Herefter en opfordring til på ny at melde mig ind i VU.

Jeg fylder 32 år i morgen, så VU-tiden er forbi, men jeg må sandelig konstarere, at der er løbet meget vand gennem åen, siden jeg var aktiv VU’er. I min VU-tid var vi Venstres liberale vagthund. Vi havde gode ideologiske diskussioner og arbejdede for at trække Venstre og resten af samfundet i liberal retning. Minimalstaten var in. Det var også det, vi prøvede at sælge et VU-medlemskab på.
 
Nu kan jeg så forstå på ovenstående e-mail, at man skal melde sig ind i VU for at kunne hjælpe Anders Fogh med sprede det lident liberale budskab om, at det offentlige forbrug bare vokser og vokser under den såkaldt borgerlige regering. Herved er VU med til at trække vælgernes holdning i socialistisk retning, da man giver udtryk for, at det vigtigste i politik er øget offentlig forbrug.
 
Arghhhhhh.

Må jeg endnu en gang anbefale Liberalisterne for hjemløse liberale.

Share

Posted by Morten Sørensen under Venstre & VU | 1 Comment »