Archive for the ‘Enhedslisten’ Category

Tysk sangaften i DKP

April 30th 2007

DKP, som er en af de tre partier, der var med til at stifte Enhedslisten, lever endnu parallelt med Enhedslisten. Bl.a. er Frank Aaen stadigvæk medlem af partiet, så vidt jeg ved.

15. maj afholder partiet tysk sangaften:

—–
Tysk sangaften

Tirsdag 15 maj kl 19:30 holder DKP tysk sangaften i Nordvest Bogkafé, Frederikssundsvej 64, 2400 København NV..

Tyskland er marxismens vugge: Karl Marx blev født i byen Trier. Tyskland havde den største nationale sektion i anden internationale. Tysk revolution i 1919, hvor Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht og mange andre medlemmer af KPD døde. I det nazistiske tyskland blev kommunisterne sat i koncentrationslejre. Det var der også mange andre, der blev. Efter krigen oprettedes DDR, et socialistisk Tyskland. Og efter DDRs opløsning er det hæderkronede gamle DDR-parti gået sammen med Vesttyske kammerater om at skabe et nyt parti, som nærmest er Tysklands svar på Enhedslisten [min fremhævning]. Af alle disse grunde og flere til har vi valgt at holde en tysk sangaften. Vi kan lide at synge. Og vi vil gerne have en hyggelig aften.

Du kan kontakte mødeplanlægningsgruppen på mail dkp@dkp.dk eller med et almindeligt brev DKP, Frederikssundsvej 64, 2400 København NV.
—-

Jeg glæder mig allerede nu til at læse BT’s dækning af sangaftenen, der vel kommer til at rumme sange fra det hæderkronede tyske kommunistparti SED, og mon ikke også vi får lidt hammer og segl og Lenins kontrafej at se.

Share

Posted by Morten Sørensen under Enhedslisten | 1 Comment »

Den ekstreme hamp

February 24th 2007

Mit sidste indlæg har ført til en debat om den danske journaliststand med Bjarne Thyregod, medlem af Enhedslisten. Jeg henviser i debatten til nogle indlæg på Uriasposten, hvilket får Bjarne Thyregod til at skrive om “Uriaspostens højreekstreme hamp” og “Uriasposten er højreradikal”.

På den baggrund kan jeg ikke dy mig for at tage emnet ekstremisne og radikalisme op.

Nedenstående er taget fra Enhedslistens principprogram og taler vist for sig selv.

“Socialisme er et samfundssystem, hvor der produceres for at dække menneskelige behov og ikke for at opnå en profit. Den private ejendoms- og råderet til produktionsmidlerne er ophævet og erstattet af forskellige former for kollektive ejerformer, kendetegnet ved et fuldt gennemført demokrati i forhold til både produktionens indhold og udførsel.”

[…]

“Den socialistiske revolution erstatter kapitalismen med en demokratisk planlagt og kontrolleret behovsstyret økonomi. Produktionsmidlerne vil blive overtaget af arbejderne på de forskellige virksomheder og vil blive drevet og videreudviklet på basis af et arbejdspladsdemokrati i samspil med de politiske organer, der fastlægger de økonomiske mål og rammer.”

[…]

“Under socialismen vil forskellige kollektive produktions- og virksomhedsformer kunne udvikles, lige fra stats- og kommunalt ejede virksomheder over produktionskollektiver og kooperativer til virksomheder ejet af beboerforeninger eller andre lokale organisationer og institutioner. Grundlaget for virksomhederne skal være, at de fungerer for at opfylde reelle behov under størst mulig hensyntagen til mennesker og miljø. Derfor skal produktionen som udgangspunkt ske så tæt som muligt på både leverandører og aftagere, men naturligvis afpasset i forhold til produktionens art. En overordnet planlægning og prioritering af produktionen skal derfor spille sammen med et nærdemokrati, der giver arbejderne på de enkelte virksomheder og de lokale demokratiske organer størst mulig råderum til at tilrettelægge en produktion, der opfylder såvel lokale behov som de behov, der skal varetages for hele samfundet.”

[…]

“Da socialismen vil fjerne de økonomiske og politiske magthaveres magt og privilegier, kan den kun indføres i forbindelse med et revolutionært brud med kapitalismen og den herskende klasse under kapitalismen – borgerskabet.

Socialistiske revolutioner kan måske nok gennemføres i enkelte lande og forskudt over tid. Men en egentlig igangsættelse af den gigantiske forandringsproces, som socialismen er udtryk for, forudsætter, at revolutionen hurtigt breder sig til de centrale kapitalistiske nationer, ellers vil revolutionen blive slået tilbage ideologisk, økonomisk og i yderste konsekvens også militær krig fra den omgivende kapitalistiske verdens side.”

[…]

“Ingen klassekamp uden kvindekamp – ingen kvindekamp uden klassekamp.” (Ta den kvinder 🙂

[…]

“I en bæredygtig trafikpolitik skal der sættes målrettet ind mod de mest miljøbelastende transportmidler: biler, hurtigfærger og fly.” 

Læs selv flere anakronismer i programmet.

Share

Posted by Morten Sørensen under Enhedslisten | 5 Comments »

Danmarks omdømme

April 3rd 2006

Danmarks omdømme er helt i bund i udlandet hører man ofte fra en bred front fra Enhedslisten over SF til de radikale venstre og erhvervslivet. Det skader Danmark.

http://www.jp.dk/udland/artikel:aid=3657028/ kan man så læse, at “Vesteuropæere fortrækker Schweiz, hvis de skal arbejde i udlandet, men nummer to er Danmark. For amerikanere er Canada det foretrukne land, men også her er Danmark nummer to. Det viser en undersøgelse, som ECA International, et konsulentfirma for multinationale selskaber, har lavet.

MS

Share

Posted by Morten Sørensen under Danmark & Det Radikale Venstre & Enhedslisten & Erhvervslivet & SF | 5 Comments »