Morten Sørensens blog

Fra  Erhvervsblade 26/2:

Sort arbejde hos leverandører udløser skattesmæk

Skatteminister på vej med forslag, der skal bekæmpe »sorte underleverandører«. »Overvågningsamfund«, siger Dansk Folkeparti.

Virksomheder, der benytter underleverandører indenfor serviceområdet, risikerer fremover at skulle hæfte for den a-skat, underleverandøren skal afregne med skattevæsenet for sine medarbejdere.

Hvis underleverandøren ikke indeholder a-skatten, må den virksomhed, der bruger den pågældende leverandør selv betale, hvis han bruger underleverandøren for anden gang. I første tilfælde får virksomheden en advarsel og bliver optaget i et register.

Det er essensen af et lovforslag, som Skatteministeriet har i høring og som skatteminister Kristian Jensen planlægger at fremsætte senere på foråret. Lovforslaget er del af regeringens kamp mod sort arbejde – det såkaldte ”fair playinitiativ”.

Skatteministeriet begrunder forslaget med, at en del virksomheder igennem tiden har benyttet ‘sorte’ rengøringsfirmaer.

Vi tager den lige igen:

Virksomheder, der benytter underleverandører indenfor serviceområdet, risikerer fremover at skulle hæfte for den a-skat, underleverandøren skal afregne med skattevæsenet for sine medarbejdere.

Findes der dog ikke et eneste anstændigt venstremedlem tilbage, der vil gøre oprør?

Posted by Morten Sørensen under Erhvervslivet & Skat & Venstre | No Comments »

Det er god værkstedshumor:

Selv søgte vi Viborg Kommune 24. juli 2007 om at få ændret en oversigtsklausul for vores grund, som Vroue/Resen sogneråd indførte i 1937 – 39 år før huset blev bygget. 8. januar 2008 blev der sendt en rykker, hvorved Viborg Kommune fandt ud af, at personen, der sad med sagen, var gået på pension.

I øvrigt var den første telefoniske besked fra kommunen, at det ikke kunne lade sig gøre, da alle andre så også ville have ændres deres klausuler, og det havde de slet ikke tid til (sic!). Men med hjælp fra en landinspektør og en vejingeniør i vennekredsen reciterede jeg den relevante lovtekst, hvorefter skrankepaven efter en samtale med sin overordnede ringede tilbage 10 minutter efter og sagde, at det godt kunne lad sig gøre, hvis vi sendte en ansøgning.

Posted by Morten Sørensen under Det offentlige & Viborg | 1 Comment »

Det er pinligt at høre journalister overfortolke små udsving i meningsmålinger. Udsagn som “Venstre går markant frem med 2 procentpoint,” giver ingen mening, da usikkerheden på Venstres andel af stemmerne i en typisk meningsmåling er op imod 3 %-point.

Men hvad er usikkerheden på en meningsmåling egentlig? Hvis ikke andet er angivet, vil usikkerheden ofte være synonym med 95%-konfidensintervallet. Altså vil den reelle tilslutning til partiet med 95% sandsynlighed ligge indenfor det målte +/- usikkerheden.

På dets politiske index skriver Meganfon om usikkerheden: “Resultaterne i undersøgelsen må påregnes en vis statistisk usikkerhed. For de enkelte observationer gælder, at de faktiske procenttal med 95% sikkerhed befinder sig indenfor en gennemsnitlig margin på ca. +/-2% af de observerede procenttal.”

Mange, ja selv agtværdige professorer i statskundskab, misforstår ovenstående og tror, at usikkerheden på målingen er 2% – uanset tilslutning. Altså hvis Enhedslisten får 2,3% af stemmerne, så betyder det, at tilslutningen ligger mellem 0,3% og 4,3%, og hvis Venstre får 28,0% af stemmerne, så betyder det, at tilslutningen ligger mellem 26,0% og 30,0%. Men de mange overser, at der står “gennemsnitlig margin“.

I virkeligheden er usikkerheden (95% konfidensintervallet) givet ved:

           u = 1,96*sqrt(p*(1-p)/N)

hvor u er usikkerheden, p er den opnåede stemmeandel i målingen, N er antallet af respondenter (og sqrt = kvadratrod). Ønsker man kun et 90%-konfidensinterval, kan man skifte 1,96 ud med 1,66. Læs f.eks. denne gennemgang på journalisthøjskolens hjemmeside.

En typisk meningsmåling har 1.000 respodenter. Bruges dette tal fås følgende usikkerheder som funktion af stemmeandel:

Tilslutning – 95%-konfidensinterval
1% – 0,6%
2% – 0,9%
3% – 1,1%
5% – 1,4%
7% – 1,6%
10% – 1,9%
15% – 2,2%
20% – 2,5%
25% – 2,7%
30% – 2,8%

Jeg kan egentlig ikke forstå, hvorfor analyseinstitutterne ikke bare angiver 95%-konfidensintervallet i parentes efter partiets tilslutning. Hvor svært kan det være? Så slipper man for overfortolkende journalister og professorer i statskundskab, der tager fejl af usikkerhedsangivelsen.

Ovenstående beregninger og formel angiver, så vidt jeg kan se, kun den statitiske usikkerhed. Metodeusikkerheden er ikke medregnet. De angivne tilslutninger i meningsmålingerne svarer ikke præcist til det, respodenterne har svaret. F.eks. har man erfaring for, at ikke alle vil sige i telefonen, at de stemmer Dansk Folkeparti, hvorfor man sjusser en større tilslutning end det, der er svaret. Ligeledes sjusser man udfra forholdet mellem mand/kvinde og demografiske forhold. Det skal også nævnes, at antallet af respodenter, N, i ovenstående formel er dem, der rent faktisk stemmer på et parti. Dem, der svarer “ved ikke”, indgår ikke i N. Hvis “ved ikke” stemmerne ikke fordeler sig jævnt, giver det en større usikkerhed på tilslutningen. Alt i alt skal de ovenfor beregnede 95%-konfidensintervaller derfor ses som minimum-usikkerheder.

Det skal til slut siges, at jeg på ingen måde er ekspert i statistik. Jeg har kun haft et kursus i det i forbindelse med mit sidefag i matematik, og det ligger tilbage i 2001 – eller deromkring. Så hvis jeg skriver noget sludder i ovenstående, så skriv endelig, så jeg kan få rettet fejlen.

Posted by Morten Sørensen under Medier & Politik & Statistik | 12 Comments »

Til dem, der har fulgt med i føljetonen om mine overvejelser om, hvad jeg skulle bruge min stemmeret til 13. november, må jeg hellere kommme med afslutningen.

Som en gammel cirkushest, der plejer at være tilforordnet og plejer at deltage aktivt i valget, kunne jeg ikke holde mig væk. Jeg følte en forpligtigelse til at bakke op om demokratiet, som den mindst ringe styreform, så jeg tog af sted.

På vej over til Vestfjendshallen overvejede jeg sågar at stemme på de konservative, som det mindst ringe; men jeg endte med at stemme på John Galt.

Og valgaftenen. Tjah det blev som forventet en socialdemokratisk statsminister….

Posted by Morten Sørensen under Politik | 6 Comments »

Debatten om, hvad man som liberal skal gøre i morgen på valgdagen, fortsætter i det liberale miljø. Lad mig her opsummere mine begrundelser for ikke at stemme på noget parti.

1. Min samvittighed forbyder mig at stemme på et parti, jeg er så fundamentalt uenig i.
2. SR er på kort sigt en anelse værre end en fortsat regering med Anders Fogh; men nu er jeg som borgerlig blevet holdt for nar i 6 år. Dette skal ikke belønnes, og den eneste måde, jeg kan trække i den anden retning, er ved at lægge pres på V og K ved at lade være med at stemme på dem. Tænk hvis 40.000 liberale stemte blankt. Så ville Anders Fogh pludselig skulle være nødt til at tækkes os liberale i stedet for den nuværende situation, hvor han kan være ligeglad, da de liberale alligevel stemmer på ham.
3. Skulle SR komme til magten, kunne det såmænd gå hen og blive mere liberalt end i dag. Historien viser i hvert tilfælde, at SR-regeringer med en benhård opposition fører mere liberal politik end VK-regeringer.
4. Ved ikke at stemme på et parti sparer jeg statskassen for 25 kr. om året i partistøtte, og jeg slipper for indirekte at smide 25 kr. i kassen i et parti, som modarbejder mine interesser.

Nå, nu kan jeg ikke trække den meget længere: Skal jeg blive hjemme, stemme blankt eller skrive et politisk budskab på min stemmeseddel?

Tjah bom bom. Selv om det er lidt af en akademisk diskussion, og stort set uden betydning hvad jeg gør, så har jeg tænkt en del over det.

Jeg er tiltrukket af at blive hjemme:

1. Som protest mod Indenrigsministeriets langsommelige antidemokratiske sagsbehandling af Liberalisternes navn og dermed opstilling til Folketinget. Når Indenrigsministeriet kan obstruere demokratiet uden problemer, hvorfor skal jeg så bakke op om det?
2. Det danske demokrati er alles kamp mod alle om andres folks penge. I dagens Danmark kan man simpelthen stemme sig til andres folks penge, og ingen stiller spørgsmål ved systemet. Raske arbejdsduelige mennesker med store friværdier kan få efterløn på skatteborgernes regning, medens jeg som nybagt husejer med studiegæld skal betale 2/3 af min sidst tjente krone (Argh jeg ved godt, det lyder som om jeg klynker, det er dog ikke meningen). Det er organiseret tyveri, og det har aldrig været meningen med demokratiet. Hvis jeg stemmer blankt, er det på et eller andet plan en legalisering af organiseret tyveri.
3. Stemmeprocenten (men sjældent antallet af blanke stemmer) bliver altid oplyst i forbindelse med valgresultatet. Om end min lille protest er ubetydelig, så taler det for, at blive hjemme, man får mere value-for-money.
4. Høj stemmeprocent tolkes som om, vi har et velfungerende demokrati med samklang mellem politikere og borgere. Det mener jeg ikke, vi har, og det kan jeg kun udtrykke ved at blive hjemme.

Jeg kender indvendinger. Det er din borgerpligt at stemme. Du kan i det mindste stemme blankt. Du har ikke ret til at brokke dig, hvis du ikke gider gå op i valglokalet, det er en hån mod de mennesker, der er klar til at ofre livet for at få lov til at stemme o.s.v. Men:

1. Hvis jeg bliver hjemme, er det et bevidst politisk valg, langt mere bevidst end så mange andre, der blot sætter krydset, hvor de plejer.
2. Jeg har lagt mange timer (og også nogle topbeskattede kroner) i at få Liberalisterne opstillingsberettiget. Så lad være med at fortælle mig, at jeg er forkælet og ikke har ret til at brokke mig, hvis jeg bliver hjemme. Men selv om, man ikke som jeg, har lagt mange timer i demokratiets tjeneste (pudser min selvfede glorie), så synes jeg sagtens, man kan forsvare at bliver hjemme med henvisning til argumenterne 2 og 4 i forrige afsnit, og da det som sagt er et bevidst politisk valg. Sat på spidsten så røver flertallet først dine penge, og derefter kræver flertallet, at du skal bakke op om det. Det er ”Sanction of the victim” at deltage i valget.
3. Javel, der er nogen, der har det langt, langt værre end os. Om end jeg ringeagter velfærdsstaten, så er der ingen tvivl om, at det danske demokrati med dens organiserede tyveri er langt bedre end Venezuela, Cuba og Zimbabwe. Ja det er uden sammenligning overhovedet. Men forpligter det mig til at stemme, at nogen slet ikke har demokrati? I alle andre af livets forhold må man godt protestere, selv om nogen har det værre.

Læs i øvrigt også denne gamle artikel på Liberator om at blive hjemme på valgdagen, som har inspireret mig.

Hvad så med at stemme blankt eller skrive et politisk budskab på stemmeseddelen?

1. Hvis det nu viste sig, at der var 40.000 blanke stemmer, så tror jeg, det kunne være et stærkere signal end lavere stemmeprocent. Den lave stemmeprocent kan tolkes på mange måder, bl.a. som et udslag af færre valgsteder. Omvendt ville partiorganisationerne hurtigt iværksætte en undersøgelse af de 40.000 blanke stemmer, og så ville budskabet være utvetydigt.
2. Jeg er, sikkert grundet indoktrinering i folkeskolen og som aktiv i politik siden 1991 stærkt påvirket af de velkendte ovenfor nævnte indvendinger mod at blive hjemme. F.eks. har jeg, med risiko for at få prædikatet antiamerikansk, lidt svært ved at tage amerikanerne seriøst, når der i USA blev afgivet flere stemmer under “American Pop Idol” end til præsidentvalget.
3. Hvis jeg skriver John Galt på stemmeseddelen, er der en lille bitte chance for, at en tilforordnet kommer til at kende bogen Atlas Shrugged. Bogen er alt for lang, nogle budskaber er ulidelige unuanceret; men jeg elsker plottet. At dem, der skaber velstanden, skaffedyrene, ikke længere vil finde sig i det og skaber deres eget samfund, hvorefter verdens motor går i stå. Og alle dem, der før hånede trækdyrene, samtidig med at de krævede deres penge, går i hundene. Og så gør det jo ikke noget, at John Galt er fysiker 😉

Man kan så indvende, at skrive John Galt på stemmeseddelen er ligeså meget en hån mod demokratiet, som at blive hjemme.

Inden jeg skrev ovenstående, havde jeg egentligt beslutte på at stemme på John Galt, men hvor der da også mange gode argumenter for at blive hjemme. Hmmm, godt der er lang tid til i morgen aften. Jeg hælder dog til John Galt.

Andre interessante indlæg i debatten er Jesper Vejbys overvejelser, Liberalistik overvejelser og så er Skattetryk altid leveringsdygtig i morsomme provokationer.

Velskrivende Ulla Nørtoft Thomsen skælder ud og mener, vi liberale ikke tager truslen fra islamisme alvorligt. Det vil jeg forholde mig til i et andet indlæg.

Posted by Morten Sørensen under Politik | 2 Comments »

Jeg er jo efterhånden kommet frem til, at jeg ikke skal stemme på noget parti 13. november.

Jeg har netop taget JP´s valgkompas (se nedenfor), og det bekræfter mig i dette valg. Jeg bemærker mig, at jeg intet har til fælles med Venstre, og at partiet først kommer som nr. 3 på min liste. Jeg kan i øvrigt godt lide bemærkningen aller nederst: “hvis du har meget radikale politiske holdninger, kan det ske, at der ikke fremkommer partier i de to øverste grupper.” O.k. Jeg er altså radikaliseret….

Debatten blandt liberale om, hvorvidt man skal stemme på det mindst ringe, stemme blankt/ugyldigt eller liste sofa kører blandt liberale. I den forbindelse vil jeg gerne anbefale:

Christian Bjørnskov på Punditokraterne

Henrik Gade Jensen på 180grader

og

Lisbeth Røge Hermansen på 180grader

———————

Valgkompasset siger følgende:
Parentesen ud for hvert parti viser, hvor meget dine holdninger afviger fra partiet. Jo lavere værdi, jo mere enig er du med partiet.

——————————————————————————–
 
Du har meget til fælles med:

Disse partier har angivet standpunkter, som i høj grad er sammenfaldende med dine.
 

——————————————————————————–
 
Du har en del til fælles med:

Disse partier har angivet standpunkter, som i høj grad stemmer overens med dine holdninger.
 

——————————————————————————–
 
Du har lidt til fælles med:

Disse partier har angivet standpunkter, som delvis stemmer overens med dine holdninger.
 Det Konservative Folkeparti (91)
 

——————————————————————————–
 
Du har intet til fælles med:

Disse partier har angivet standpunkter, som ikke stemmer overens med dine holdninger.

 Ny Alliance (116)

Venstre (118)

Dansk Folkeparti (141)

Det Radikale Venstre (151)

Socialdemokratiet (164)

Kristendemokraterne (184)

Socialistisk Folkeparti (209)

Enhedslisten (228)
 

——————————————————————————–
 

OBS! Hvis dine holdninger i høj grad går på tværs af de politiske linjer, eller hvis du har meget radikale politiske holdninger, kan det ske, at der ikke fremkommer partier i de to øverste grupper. Ser du nærmere på pointsummen i parenteserne, kan du trods alt se, hvordan du placerer dig holdningsmæssigt i forhold til forskellige partier. Jo lavere pointsummen er, desto mere har du til fælles med partiet. Vi håber, at valgkompasset kan være en hjælp – men den 13. november er valget dit og ingen andens.

Posted by Morten Sørensen under Politik | No Comments »

Fra TV2´s topmøde mellem Anders Fogh og Helle Thorning-Schmidt i går aftes. 

Helle Thorning-Schmidt spørger Anders Fogh: “Kan du garantere, at der ikke kommer skattelettelser?”

Man burde vel som det mindste forvente, at Anders Fogh havde slået en hånlatter op og sagt, at selvfølgelig vil han ikke garantere det, da han altid arbejder for lavere skatter; men formanden for Danmarks Liberale Socialistiske Parti svarede med uld i mund og nærmest undskyldte, at han ikke kunne udelukke, at hvis økonomien var til det, så kunne der måske komme en skattelettelse.

Hvordan synes du selv, kulturkampen går Anders Fogh?

Posted by Morten Sørensen under Anders Fogh & Politik & Socialdemokraterne & Venstre | No Comments »

Debatten blandt hjemløse liberale om, hvad man skal gøre den 13. november, kører på fuldt blus. Og jeg vil her komme med et bidrag.

Jeg ser følgende 4 muligheder:

1. Stemme på den mindst ringe
2. Stemme taktisk
3. Stemme blank/ugyldig
4. Blive hjemme

Lad mig starte med de to første. Hvem vil i givet fald være den mindst ringe. V, K eller Y?

Skrev jeg virkelig V i ovenstående? Venstre kan ret hurtigt udelukkes. Der er intet liberalt tilbage i dette parti. Godt nok scorer en del af deres kandidater højt i 180graders stemmeguide; men en stemme på en af disse kandidater, er jo også en stemme på Venstre.

De konservative har markeret sig en anelse mere liberalt end Venstre på skatteområdet; men når partiet kan erklære seneste skatteomlægning for en stor sejr, så kan jeg ikke tage deres markeringer seriøse. Derudover har f.eks. deres familiminister kommet med flere socialistiske forslag. Eksempelvis et forslag om at lave regler for, hvor butikkerne skal stille slikket, ligesom det er de konservative, der står i vejen for en afskaffelse af lukkeloven.

Så er der Ny Alliance. Jeg tog 180graders stemmeguide. Jeg skulle helt ned omkring nr. 20, førend jeg mødte den første NA-kandidat. Der var endda en kandidat fra Kristelig Folkeparti placeret højere. De 18 øverste var fra enten V eller K.

O.k. skattens størrelse er noget af det vigtigste for den personlige frihed; men på alle andre områder er partiet alt andet end liberal. Herunder et par eksempler på Anders Samuelsens og mine svar til 180grader testen:

Og partiet er allerede ved at trække i land på skatteområdet. Herunder alt hvad man kan læse på deres hjemmeside under mærkesager om skattepolitiken:

“Vi ønsker en skattereform, der med påbegyndelse i 2009 starter rejsen mod max 40 pct. i skat på arbejdsindkomst- nedsat moms – ændring af bilbeskatning – alt gennemført i et tempo, så velfærden fastholdes.”

Gennemført i et tempo, så velfærden fastholdes (sic!). Tvinges jeg til at vælge, tror jeg, de konservative må være de mindst ringe.

Hvad så med at stemme taktisk?

Hvis Venstre skal kunne diskutere liberal politik igen, og det er en forudsætning for at få liberal politik på dagsordenen, så gælder det om at få Fogh og Hjort på porten hurtigst muligt. Javel, Socialdemokraterne vil på kort sigt være værre; men erfaringen viser jo, at en socialdemokratisk regering med en benhård opposition er mindst lige så liberale som en borgerlige regering, der trækker mod midten.

Jeg vil vove den påstand, at havde Anders Fogh beholdt Venstres liberale linje men tabt valget i 2001, så var Danmark et mere liberalt samfund i dag.

Så jeg kunne taktisk langsigtet overveje at stemme på Socialdemokraterne for at få Fogh væk og genrejst en liberal debat. Det vil kunne trække medianvælgerne og den førte politik i liberal retning.

Jeg er dog kommet til den konklusion hverken at vælge mulighed 1 eller 2. Den mindst ringe er simpelthen for ringe, og det vil blot være med til at holde Fogh ved magten, og derved dræbe al liberal idedebat. Derudover har Anders Fogh længe kunnet leve højt på, at VK var det mindst ringe. Derved har han kunnet være bedøvende ligeglade med liberale personer. Dette ændres ikke ved at stemme på det mindst ringe parti.

Mulighed 2, stemme taktisk. Tjah det er fristende. Men jeg har altid sagt, at det er umuligt at forudsige vælgernes og politikernes gerninger, og derfor skal man sige, hvad man mener, og arbejde for dette. Det vil en taktisk stemme stride imod. Politik er uforudsigeligt, og jeg kan jo også risikere, at Socialdemokraterne ved magten vil få Venstre til at rykke endnu længere ud på venstrefløjen.

For begge muligheder gælder dog, at min samvittighed byder mig ikke at stemme på partier, som jeg er så fundamental uenig med. Der er nogle principper, som er værd at holde ved.

Tilbage er så kun mulighed 3 og 4 – ikke at stemme på et parti. Det er her, jeg står nu. Skal det så være blankt/ugyldig eller skal jeg blive hjemme. Det vil jeg behandle i snarest.

Posted by Morten Sørensen under Liberalisme & Politik | 8 Comments »

Socialdemokraterne mener, at det kan være et demokratisk problem, at de kun har 10 mio. kr. til valgkamp modsat VK, der skulle have mange flere penge. For nylig skrev Svend Auken noget lignende i en kronik i JP, og han foreslog sågar at udskifte private bidrag med statslige bidrag.

Magen til hykleri og klynk skal man lede længe efter. Hvor var Aukens bekymringer dengang, SiD satte 180 mio. kr. af til at vælte Schlüter-regeringen? Hvorfor har Auken og resten af sosserne ikke markeret det synspunkt førend nu, hvor Socialdemokraterne har mistet en masse penge? F.eks. hvorfor hørte vi ikke det synspunkt i valgkampen 1998, hvor LO-fagforeningernes massive direkte partitilskud og tapetsering af aviserne med valgannoncer gjorde, at Socialdemokraterne fik langt langt mere tilskud end den borgerlige fløj. Var det ikke også et demokratisk problem, eller er det kun, når det er sosserne, der får mindst?

Den direkte partistøtte, som der henvises til, er i øvrigt slet ikke dækkende for den støtte, partierne modtager. Nyeste eksempel er kun et par dage gammel. LO havde fået fremstillet en rapport, der viste, at der er meget og stigende ulighed i Danmark. Dette budskab fik LO godt og grundigt spredt i medierne, hvilket helt klart øger opbakningen til Socialdemokraternes politik.

Og så lige et link til denne herlige tragediekomiske forudsigelse af valgets forløb hos Liberalistik.

Posted by Morten Sørensen under Politik & Socialdemokraterne | No Comments »

I denne uge var jeg på kursus i CST Microwave Studio i Darmstadt. Foruden de meget spændende tekniske diskussioner om løsningen af Maxwells ligninger i tidsdomænet havde jeg en interessant politisk snak med en venezuelaner, der tog en Ph.D på universitetet i Karlsruhe i Tyskland.

Jeg spurgte nysgerrigt til venezuelanernes forhold til Hugo Chávez. Han fortalte bl.a., at det var rigtigt nok, at efter Chávez var det nu muligt for børn af fattige at komme på universitetet, men for at få en masse børn af fattige ind på universitetet, havde man sænket niveauet på universitetet utroligt meget, så nu tog de bedste studerende (og de riges børn) til udlandet i stedet. Det var derfor, han selv var taget til Tyskland. Så reelt set blev de fattige ikke bedre uddannet, men til gengæld forsvandt de bedste unge til udlandet. Han mente i øvrigt, at opbakningen til Chávez i Venezuela var på omkring 30%.

Jeg spurgte ham, om han planlagde at vende tilbage. Det ville han meget gerne, da han elskede landet og sine landsmænd, men foreløbig ville han blive i Europa, da der ikke var udsigt til noget højteknologisk job i Venezuela foreløbig. Der var ingen Venezuelanske virksomheder, der havde brug for ham, og ingen udenlandske virksomheder turde at investere i Venezuela, og de virksomheder, der var der i forvejen, var på vej ud p.g.a. Hugo Chávez.

Tre italienere lyttede med pludselig spurgte venezuelaneren os alle sammen, hvad vi mente om Chávez. De tre italienere kunne godt lide ham. De kunne ikke rigtig begrunde det, andet end at han ikke lod sig kue af Bush. Jeg sagde, at jeg ikke brød mig om ham, hans socialistiske katastrofekurs og antidemokratiske tiltag. Hertil svarede han mig: “I am happy you don´t like Hugo Chávez.” Næsten alle han mødte i Europa kunne godt lide Chávez, fordi han var i opposition til Bush.

I øvrigt var venezuelaneren blevet gift på rådhuset i Sønderborg i 2006, da “det var meget nemmere for ham som ikke EU-borger at få sine papirer godkendt i Danmark end i Tyskland, der var noget mere lukket.“

Posted by Morten Sørensen under Diverse & Politik | No Comments »