Morten Sørensens blog

Lige en hurtig opdatering på forrige post. Villy fortsætter med at sætte sin troværdighed over styr.

I onsdags kunne JP berette om endnu en lystfiskerhistorie fra Villys mund. Avisen referer fra et interview i Politiken, hvor Søvndal siger:

Jeg mødte en tidligere bekendt 1. maj i Kolding. Hun bor i et område, hvor der er problemer med unge somaliere. Hun gør rent på skolen som rengøringsdame. Så siger hun: Jeg vil meget gerne stemme på jer. Det vil jeg gøre den dag, hvor I er stand til at give et svar, der gør, at jeg kan bo i sikkerhed, uden at de indvandrere generer mig.

Men da JP prøver at spore kvinden, kan det ikke lade sig gøre:

»Jeg kan ikke huske, hvad hun hedder, men det var en, der lavede nærradio i Kolding tilbage i begyndelsen af 1980’erne, da jeg var nyt byrådsmedlem. Jeg mødte hende igen på værtshus efter et 1. maj-arrangement i Kolding,« siger Søvndal.

Sidste år?

»Nej, det har nok været for fire-fem år siden, men jeg er ikke så god til det med tal, ved du nok!«

I sig selv en meget lille “sag”; men sammenholdt med alle de andre historier, tegner der sig efterhånden et billede af en mand med et ubekymret forhold til sandheden.

I går var det så igen JP, der undersøgte en af Villys påstande. I interviewprogrammet Ærlig Talt på DR1 torsdag den 6. marts forklarede Søvndal, at hans pludselige holdningsskifte til Muhammedtegningerne, udtrykt i en kronik i Politiken 6. marts 2006, skyldes Flemming Roses optræden i en direkte CNN udsendelse, hvor Rose sagde, at han ville bringe satire-tegningerne fra en Iransk konkurrence om at gøre grin med Holocaust.

JP skriver endvidere:

“Og der står jeg fuldstændig af. Man laver ikke grin med noget, der dræbte seks millioner mennesker,« sagde Villy Søvndal.

Han forklarede, at han kaldte tegningerne »stupide«, »ondskabsfulde« og »pubertære«, fordi han blev vred:

»Der flyver en finke af panden, når man er vred, og jeg var faktisk vred på det tidspunkt.«

Men denne forklaring holder ikke, da der gik 4 uger, fra Flemming Rose var på CNN, til kronikken blev bragt. Villy Søvndal undskylder sig herefter med:

»Når man beder om at få en kronik optaget, så bliver den ikke optaget med det samme. I hvert fald ikke i Politiken,« siger Villy Søvndal.

Men denne forklaring afviser medforfatteren på kronikken, Holger K. Nielsen, ifølge JP:

Holger K. Nielsen siger til Jyllands-Posten, at kronikken først blev skrevet kort tid før, den blev bragt, og dermed uger efter historien om den iranske avis. En historie, som Holger K. Nielsen i øvrigt slet ikke husker i forbindelse med kronikkens tilblivelse.

Mon ikke Villy kommer til at lide samme skæbne som Marianne Jelved og Nasar Khader med en kortvarig status som politisk helt efterfulgt af et fald fra tinderne.

Posted by Morten Sørensen under Villy Søvndal | 4 Comments »

Måske er jeg bare en halvgammel mavesur mand; men jeg begriber ikke, at Villy Søvndal er så populær for tiden. Manden er jo utilregnelig:

• “Vil statsministeren redegøre uddybende for specialstyrkebasen Fort Bragg, der angiveligt er placeret under den grønlandske indlandsis?” – spørgsmål af Villy Søvndal til statsministeren 16/8-04.
• 30. januar 2006 gentog han, at “Jyllands-Postens tegninger i mine øjne var ret harmløse var både lovlige – og har det vist sig – vigtige for en tiltrængt debat om ytringsfrihed”. Allerede 22. februar 2006 sagde han, at man ikke skulle hænge en hel religion ud, og den 2. marts 2006 sagde Søvndal, at tegningerne var ondskabsfulde og stupide.
• Plejehjem – behøver jeg at sige mere?
• 22/2 2008 fortrød Villy Søvndal intet i Muhammedsagen, da han var i P1 debat med Ralf Pittelkow; 9 dage efter, 2/3 – 2008, var han så på forsiden af JP med, han fortrød sin kovending i den første Muhammedkrise, som han undskyldte med, at han ikke ville skabe splid i SF som ny formand (så meget for ytringsfriheden)
• Seneste skud kommer så fra Uriasposten i dag, hvoraf det fremgår, at Villy Sønvdal i gårsdagens Ærlig Talt på DR1 skulle have udtalt, at han huskede, at da han var dreng lavede Jens Jørgen Thorsens malerier af Jesus. Men da malerierne blev lavet var Villy 32 år.

Posted by Morten Sørensen under Villy Søvndal | 1 Comment »

Flere kulturkonservative (“kultur” for at adskille dem fra medlemmerne af Det Konservative Folkeparti) bloggere har mange gange kritiseret liberale for ikke at tage truslen fra islam alvorligt. Men i disse dage svarer de liberale igen.

Forleden skrev 180grader i en leder:

Spiller det ikke en rolle, at bøllerne for hovedpartens vedkommende kommer fra muslimske familier? Jo, det ser sådan ud. Vi mangler i hvert fald endnu at høre om vietnamesiske, indiske eller kinesiske invandrerbander. Forklaringen må findes i den offerkultur, som trives så fuldstændigt hæmningsløst blandt mange muslimer over hele verden. Når disse muslimer konstaterer, at de ikke klarer sig så godt som folk i Vesten, uanset om de bor der eller ej, så spørger de ikke, om det måske kunne skyldes dem selv, deres politiske regimer, den måde de opdrager deres børn på o.s.v. I stedet skyder alt for mange muslimer skylden på alle andre, på diskrimination, på vestlig kulturel og militær imperialisme, på alt muligt der kan tjene til at fritage dem selv for et ansvar.

Min formand i Liberalisterne, Torben Mark Pedersen, tog i går fløjhandskerne af i et indlæg på Liberalisternes hjemmeside:

Islam udgør i dag den største trussel mod den personlige frihed. Islam er både en religion og en totalitær politisk ideologi, og som ideologi er den antidemokratisk, menneskefjendsk, racistisk og kvindeundertrykkende.

Det er et liberalistisk projekt at bekæmpe ethvert anslag mod den personlige frihed, ikke mindst når den stammer fra tilhængere af en af de store totalitære ideologier kommunismen, nazismen og islamismen.

Islam har på grund af sin status som religion nydt større beskyttelse mod kritik end de andre totalitære ideologier, men det er i sandhed vanskeligt at skelne mellem religion og politik i islam. Der er da heller ikke nogen af de dominerende retninger inden for islam, der foretager en sådan skelnen. Islam er en lovreligion, og sharialovgivningen med dens barbariske straffe er en integreret del af islam.

At bekæmpe de totalitære, racistiske og kvindeundertrykkende sider af islam er en nødvendig del af kampen mod de, der truer den personlige frihed, og det er såvel en kamp mod et sæt af ideer som mod de mennesker, der deler disse ideer.  

Det er selvsagt ikke en kamp mod den store gruppe af mennesker, der tilfældigvis er født ind i islam, men som ikke tilslutter sig islams totalitære sider.

Endelig stiller Christian Bjørnskov et interessant spørgsmål i en post på Punditokraterne. Han spørger, om vi i Vesten har været lige så religiøse i fortiden, som Mellemøsten er i dag, og i givet fald og sekulariseringen af de mellemøstlige stater så er mulig og kommer af sig selv. Han slutter af med følgende:

Min fornemmelse – og modsig mig endelig hvis jeg tager fejl – siger at den glødende religiøsitet i Mellemøsten er den bremse på regionens sociale, politiske og økonomiske udvikling som vi aldrig har haft i samme omfang. Tænk hvis vi pludselig skulle begynde at bøje os for den?

I kommentarerne til Christian Bjørnskovs indlæg skriver “Limagolf”:

Hvis man vil se teologisk på det, kan man sammenligne de to lovreligioner Jødedommen og Islam. Jøderne har jo fundet en måde at tilpasse deres love til det moderne samfund, så hvorfor skulle Islam ikke kunne? De to lovsæt minder meget om hinanden.

Poul Højlund svarer hertil:

Forskellen er ikke blot det lovreligiøse, – kristendommen afskaffede i øvrigt den del – , men forholdet til teksterne. Også i jødisk tradiition er teksterne skrevet af mennesker.

Jødisk teologisk tradition er præcis den evindelige diskussion og venden tingene på hovedet. Den islamiske tradition er gudsdiktatet og deraf tekstens ufejlbarlighed plus profetens ligeledes ufejlbarlige eksempel. Ethvert forsøg på at reformere er kættersk.

Tjek også forfatningerne i stater med muslimsk flertal. Islam omfatter hele samfundet. Med et par markante undtagelser (bl.a. og delvist Malaysia og Indonesien) er sharian forfatningernes grundlag.

Så det samlede svar på det indirekte spørgsmål må lyde: nej, det går vist ikke over af sig selv. Men hvad der så skal til, aner jeg ikke. Velstand og uddannelse gør det vist ikke alene. Demokrati heller ikke. Gode bud efterlyses.

Jeg selv er helt på linje med Poul Højlund. Det er jo ikke ligegyldigt, om ens religion tager udgangspunkt i et menukort fra et pizzaria eller en krigerisk bog, der prædiker intolerence og vold mod vantro, og hvis mest hellige profet indiskutabelt var en skidt karl. Og om man opfatter den hellige bog som skrevet af mennesker eller af ens gud. Og derfor er det ikke en tilfældighed, at islam uden sammenligning står for den meste religiøse fundamentalisme og terror i denne verden. Reformen kommer ikke af sig selv, og jeg aner ikke, hvad man skal gøre.

Ligesom Torben mener jeg, at det er et liberalet projekt at bekæmpe islamismen og dens totalitære indhold. Vi skal føre en benhård åndskamp mod islamismen og yde et utvetydigt forsvar for vores frihedsrettigheder og leveform. Derfor skal vi sige nej til alle mulige særhensyn til islamisterne. Vil nogle have Grisling ud af biblioteket, så skal biblioteket overplastres med plakater af grise. Når nu Abdul Wahid Pedersen er en fundamentalist, så skal han ikke inviteres til at holde fredagsbøn på DR, og han skal ikke kaldes moderat og fremstilles som en hyggelig fætter; men i stedet behandles på lige fod med nynazister og andre ekstreme. (Lad dog en demokratisk muslim holde den fredagsbøn på DR, så har jeg ikke noget imod, at der bliver transmitteret fredagsbønner på DR.)

Endelig må vi have et opgør med velfærdsstaten, som tiltrækker uintegrerbare muslimer, medens USA og Canada langt hen af vejen tiltrækker de dygtige og arbejdssomme fra Mellemøsten.

Men modsat de kulturkonservative så går jeg ind for frihed for såvel Loke som Thor. Muslimer skal være frie til at bære tørklæde, og byggeri af moskeer skal følge almindelige byggeregler. Jeg mener heller ikke, at man kan forlange, at muslimer opgiver islam som sådan, og så tror jeg ikke på mange kulturkonservatives konspirationsteorier om, at alle muslimer – også dem i Demokratiske Muslimer – bare venter på at blive nok, så de kan indføre Shariaen i Danmark.

Posted by Morten Sørensen under Abdul Wahid Pedersen & Islam & Liberalisme | 8 Comments »

Fra TV2´s topmøde mellem Anders Fogh og Helle Thorning-Schmidt i går aftes. 

Helle Thorning-Schmidt spørger Anders Fogh: “Kan du garantere, at der ikke kommer skattelettelser?”

Man burde vel som det mindste forvente, at Anders Fogh havde slået en hånlatter op og sagt, at selvfølgelig vil han ikke garantere det, da han altid arbejder for lavere skatter; men formanden for Danmarks Liberale Socialistiske Parti svarede med uld i mund og nærmest undskyldte, at han ikke kunne udelukke, at hvis økonomien var til det, så kunne der måske komme en skattelettelse.

Hvordan synes du selv, kulturkampen går Anders Fogh?

Posted by Morten Sørensen under Anders Fogh & Politik & Socialdemokraterne & Venstre | No Comments »

Update: Ser nu, at Jarls Blog har skrevet et glimrende indlæg om samme emne, bl.a. med en henvisning til en fin artikel om emnet i Berlingske Tidende, der udstiller Foghs hykleri.

——-

Fra dagens Jyllands-Posten:

Ret ind, forsvar regeringens politik og angrib oppositionen. Sådan lød opsangen fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han på sit første ugentlige pressemøde i denne sæson indskærpede disciplinen over for folketingsmedlemmerne hos de konservative og Venstre.

[…]

Jeg synes ærlig talt, at medlemmer af regeringspartierne bruger deres kræfter bedst på at markedsføre, hvad der er regeringens politik og så i øvrigt gå i clinch med oppositionen. Det er sådan set de to vigtige opgaver, som hver dag kan fylde tiden ud,« slog Fogh fast.

Udtalelserne kommer bl.a. på baggrund af Lars Barfods udmeldinger om ændret dagpengesystem. Men hvordan var det nu lige, at Andres Fogh opførte sig under Schlüter-regeringerne. Ja den gang var Venstre i opposition og regering på en gang, som det hed sig i Venstre den gang. Den gang var der plads til idepolitisk debat ved siden af regeringsarbejdet. Man må spørge sig selv, om Anders Fogh overhovedet har en rygrad.

Op til valget i 2005 havde Venstres landsorganisation og Folketingsgruppen ingen indflydelse på de valgløfter, som Fogh gav. Jeg talte med et Folketingsmedlem og en Folketingskandidat, der begge fortalte mig, at de ingen som helst indflydelse havde haft på valgprogrammet, og faktisk så hørte de første gang om valgløfterne på et pressemøde sammen med resten af Danmarks befolkning. Når de så er blevet valgt til Folketinget, ja så skal de ifølge Fogh heller ikke øve indflydelse, men bare makke ret. Det er lidt svært som MF’er for Venstre at hævde, at man gør en forskel.

Det bliver i øvrigt meget spændende at følge Lars Barfoeds færden i den kommende tid. Inden han blev minister, kom han ofte med borgerlige udmeldinger i strid med Foghs socialdemokratiske projekt. Onde tunger hævede endda ved hans udnævnelse, at han blev udnævnt for at lukke munden på ham.

Posted by Morten Sørensen under Anders Fogh & Det Konservative Folkeparti & Venstre | 1 Comment »

Nu viser endnu en undersøgelse (Epinion for Ugebrevet A4), at danskerne er blevet meget mere venstreorienteret, siden Anders Fogh blev statsminister i 2005. Berlingske Tidendes leder skyder undersøgelsen ned ved at antyde, at spørgsmålene er stillet således, at de vil få folk til at fremstå mere venstreorienteret, end de i virkeligehden er.

Men Berlingske Tidende overser en vigtig pointe. Det er tilsyneladende præcis de samme spørgsmål, der er stillet i 2001 og 2005. Således skriver Ugebrevet A4:

“For at undersøge holdningen til de sociale reformers omfang er deltagerne blevet bedt om at vælge mellem to udsagn. Udsagn A lyder, at man er gået for langt med de sociale reformer. Udsagn B, at de sociale reformer skal opretholdes i mindst samme omfang som i dag. Hvor udsagn B i 2001 havde 25 procentpoint flere tilhængere end udsagn A, var overvægten i 2006 vokset til 60 procentpoint.

Mindst lige så markant er venstreskredet i synet på indtægtsudjævning. I 2001 var der seks procentpoint flere danskere, der var tilhængere af at øge indtægtsudjævningen, end der var modstandere. Det tal er i 2006 vokset til 33 procentpoint.

Synet på statens kontrol med erhvervslivet og beskatning af højere indtægter, som er de to sidste emner den økonomiske venstre-højre skala berører, har også taget et venstresving. Det er dog knap så stort, som tilfældet er på de to første spørgsmål.”

Hvis det er præcis de samme spørgsmål, viser undersøgelse i al sin gru, at danskerne under Anders Fogh har rykket sig voldsomt til venstre. Før har en lignende undersøgelse vist det samme.

Politisk ordfører for Venstre, Troels Lund Poulsens kommentar til undersøgelsen er i øvrigt meget kendetegnende for Venstre:

“Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen mener da heller ikke, at Epinions meningsmåling giver anledning til bekymring.

»Der er jo ikke nogen modsætning mellem at være optaget af fordelingspolitik og stemme på Venstre, snarere tværtimod,« siger han.”

(Troels Lund Poulsen var i øvrigt for ganske få år siden liberal og skrev en liberal debatbog: “Tid til Forandring. Utroligt så hurtigt Christiansborg kan dræbe unge politikeres kampgejst, vilje og mod til forandringer.)

Lige siden Anders Fogh i 1998 begyndte at ændre Venstres politik har argumentet været, at midtersøgningen var nødvendig for at få magten, og man måtte have magten for at ændre folks holdninger for at føre en kulturkamp.

Jeg har hele tiden argumenteret for, at forudsætningen for at få liberal politik gennemført er, at man tør argumentere for det. Hvis man argumentere socialdemokratisk, så må man også forvente, at man skubber vælgernes holdninger i socialdemokratisk retning.

Jeg har nævnt eksemplet før, men det er så illustrativt, at jeg vil gentage det. Hvordan var det gået, hvis Venstre til valget i 1994 i erkendelse af, at vælgerne ikke kunne lide udliciteringer og privatiseringer, havde afskrevet det for at få magten? Så havde det stadigvæk været tabu. Udlicitering og privatisering var ved SR-regeringens tiltrædelse fyord, men ved dens afslutning var der tilslutning til ideerne langt ind i S og SF. Holdningerne i partierne og samfundet generelt rykkede sig, fordi Venstre igen og igen påpegede fordelene – på trods af at det var upopulært.

På Venstres landsmøde i 2005 deltog jeg som delegeret. Der sagde jeg i al beskedenhed noget helt profetisk:

“Nu er både reformer og værdikamp aflyst. Vi skal ikke prøve at ændre borgernes holdninger, men blot affinde os med dem og tilpasse os til dem. Med udmeldinger som disse er jeg helt overbevist om, at det er lykkedes for den nuværende regering at flytte medianvælgerens holdninger til venstre.”

Hvis Fogh har haft andre projekter end at bevare magten, så er det slået fuldstændig fejl. Samfundsdebatten er socialdemokratisk som sjældent før, og derfor bliver politiken også socialdemokratisk.

Det eneste, jeg fortryder ved min udmeldelse af Venstre for snart et år siden, er, at jeg ikke gjorde det for længe siden.

Posted by Morten Sørensen under Anders Fogh & Liberalisme & Venstre | No Comments »

Til samlingen af bedrøvelige citater fra fremtrædende Venstrefolk følger hermed – lidt forsinket – et fra Anders Fogh. (Fra Politiken 12. august).

—–

I en tale på Venstres sommertræf i Ringsted i formiddag har statsministeren slået fast, at Venstre »forlængst har forladt tankegangen om, at den offentlige sektor bremser den personlige frihed«.

Offentlig sektor »en forudsætning for frihed«
»En velfungerende offentlig service er en forudsætning for vores personlige frihed. For langt de fleste mennesker vil ønsket om mere personlig frihed ikke kunne opfyldes uden et velfungerende fællesskab. Derfor opsætter vi ikke modsætninger mellem fællesskabet og den personlige frihed. Vi vil begge dele. Af den simple årsag at de er uløseligt forbundet«, sagde statsministeren.”

—–

I 1993 skrev Anders Fogh følgende i “Fra Socialstat til Minimalstat”:

“Socialstaten besegler endeligt det ufrie menneskes skæbne. Socialstaten har frembragt mennesker uden mod, mennesker med materielt begær, men uden vilje til at værne om sin egen værdighed som menneske…Socialstatens slavemenneske ligger lydigt som en hund i sin kurv og luner sig foran kaminilden. Er slet ikke menneske mere!” (s.33)

Det er jo ikke til at forstå, at det er samme mand; og jeg bliver mere og mere sikker på, at Anders Fogh altid har sagt og skrevet det, han har troet, ville bringe ham tættere på magten. I sin tid som VU-formand var han “Røde Anders” og gik ind for ØD. Så blev han ultraliberal og er nu igen røde Anders.

Lige siden Anders Fogh i 1998 begyndte at ændre Venstres politik har det internt i Venstre heddet sig, at midtersøgningen var nødvendig for at få magten, og man måtte have magten for at ændre folks holdninger, for at føre en kulturkamp. Flere Folketingsmedlemmer har i tidens løb fortalt mig, at godt nok er Venstre p.t. ikke særlig liberal; men jeg skulle se det i et større perspektiv. Gennem magten skulle holdningerne ændres og den liberale reformering af samfundet forberedes.

Men i min sidste tid i Venstre (meldte mig ud december 2005) oplevede jeg flere og flere, der faktisk begyndte at mene det, de sagde. Flere og flere medlemmer begyndte at være enige i de socialdemokratiske budskaber, der i lind strøm kommer fra toppen, og det var ikke længere blot taktik. Der var ikke længere noget større perspektiv.

Resultatet er nedslående. Ikke bare har Fogh gjort befolkningen mere socialdemokratiske, men også Venstres medlemmer er blevet socialdemokratiske. En lang række af tidligere VU-formænd, der for få år siden var meget liberale og idealistiske, falder fuldstændig i med det socialdemokratiske tapet og er på rekordtid blevet politikere, for hvem karrieren betyder mere end politiken.

F.eks. var skatteminister Kristian Jensen i sin tid som VU-formand oprørt over, at en husejer skal tjene hele 90.000 kr. ekstra på sit job, for at mureren, der også betaler topskat, kan ende med at få 10.000 kr. i hånden. De sidste 80.000 kr. bliver forvandlet til skat og moms og havner i statskassen. Nu var V haft magten i 5 år, og Kristian Jensen har været skatteminister i et par år, uden at noget som helst er sket. Tværtimod afviser Kristian Jensen at sænke skatten, og han er mere optaget af at beholde monopolet på Danske Spil.

Man må efterhånden spørge sig selv, om Venstre har andet projekt end at Anders Fogh skal genvælges?

Posted by Morten Sørensen under Anders Fogh & Venstre | No Comments »

I dag har bl.a. DR refereret Ugebrevet Mandag Morgens projekt, Co-existence of Civilizations, erklæring om Muhammedkrisen: “Den krise, der er udløst af Muhammed-karikaturerne, er blevet et markant eksempel på, hvor uforberedte danskerne er på global sameksistens og på de spilleregler, den kræver.”

Bag Co-existence of Civilizations står en række erhvervsfolk, universitetsansatte og religiøse personligheder. Bl.a. Uffe Ellemann, Niels Due Jensen (Grundfos), Morten Kjærum, Institut for Menneskerettigheder og Tine Aurvig-Huggenberger, næstformand for LO.

To navne springer i øjnene. Imam Abdul Wahid Petersen og formand for Forum for Kritiske Muslimer, Sherin Khankan.

Abdul Wahid Petersen er som tidligere nævnt på denne blog uden for demokratisk rækkevidde. Her et citat af Abdul Wahid Petersen bragt 17. april 2002 i Kristeligt Dagblad på et spørgsmål om, hvorvidt Wahid vil tage afstand fra stening: “Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme.

De ting, som er givet i Koranen eller af Profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer. I samme øjeblik, vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke troende på Allah og Hans budbringer, og ville dermed have stillet os selv udenfor Islam.

Det får du naturligvis ikke nogen muslim til at gøre.”

Under en panelsamtale i KB hallen i 1998 er Abdul Wahid Petersen citeret for følgende “Det er helt rigtigt at dømme folk til døden, når de forlader islam“. (Præsteforeningens Blad nr. 42, 16.10.98). Hvordan skulle han som bogstavtro islamist som Wahid også mene andet: “When someone leave his islamic religion, then kill him ” Hadith Sahi al-Buchari Vol.9.nr.57.

Det er personer som ham, den forhenværende Uffe vil have sameksistens med. Kald mig bare uforberedt på global sameksistens, men jeg siger nej tak. Wahid har naturligvis sin ytringsfrihed; men jeg vil til enhver tid føre en åndskamp mod Wahid og andre åndelige solformørkelser.

Det er surrealistisk, at Morten Kjærum fra Institut for Menneskerettigheder går sammen med en mand, der går ind for politisk sharia, der er fuldstændig i modstrid med alle menneskerettigheder. Hvad bliver det næste, at Morten Kjærum udsender fælles pressemeddelelser med nazistlederen Johnny Hansen fra Greve?

Shering Khankan mener, at “Vi skal kunne rumme folk, der anskuer Koranen som politisk idelogi.” Jyllandsposten 2/3-06.

Tiltaget er i øvrigt en hån mod moderate muslimer. I en tid hvor medierne endelig har fået øjnene op for, at mange muslimer har et afslappet forhold til deres religion og ikke vil repræsenteres af fundamentalister, så går fremtrædende danskere i forbund med en af de mest fundamentalistiske muslimer. F.eks. er mange iranere flygtet netop for at slippe for den politiske sharia. Samarbejdet med Abdul Wahid må være en spand iskoldt vand i hovedet på dem. Co-existence of Civilizations skulle skamme sig.

Posted by Morten Sørensen under Abdul Wahid Pedersen & Islam & Religion & Ytringsfrihed | 2 Comments »

Som læsere af denne blog nok har konstateret, så kan Muhammed-sagen i den grad sætte mit blod i kog. Strømmen af hykleriske, dobbeltmoralske, krysteragtige og direkte dumme udtalelser samt handlinger står i kø. Jeg har forsøgt at samle de 10 værste. Prioriteringen var vanskelig, men her er mit forslag. Jeg hører gerne flere bud.

10. Ib Michael. Fra sit rigmandsparadis i Thailand har Ib Michael begået et indlæg i Weekendavisen 17. februar 2006. Heri skælder han Danmark og Jyllands-Posten ud for Muhammedtegningerne, samtidig med at hans egen godhed fremhæves, “Vi tog del i genopbygningen af stedet“.

Og så skriver han: “Ytringsfrihed! Vi glemmer, at der fra begyndelsen ikke var nogen, der havde angrebet den, tegningerne var en provokation“.

Lad os tage den en gang til. Tegningerne blev bragt for at illustrere den snigende selvcensur over alt i medierne og i den kulturelle verden, en selvcensur der skyldes frygt for reaktioner fra islamister. Konkret kunne forfatteren Kåre Bluitgen ikke få illustreret en bog om Muhammed. 

At der fra starten af ikke er nogen trussel mod ytringsfriheden fra islamisternes side, kan han jo fortælle til Theo Van Gogh, Ayan Hirsi Ali, Salman Rushdie, pseudonymet Ibn Warraq, Nasar Khadar, kunstnere og journalister, der har udtalt sig til fordel for Rushdie. Fortæl det til de boghandlere, der blev brændt ned, fordi de solgte “De Sataniske Vers”, til Rushdies japanske oversætter Hitoshi Igarashi, der blev myrdet, til den norske udgiver William Nygaard, der blev skudt tre gange i ryggen foran sit hjem (han overlevede mirakuløst), til Rushdies italienske oversætter Ettore Capriolo, der blev invalideret i et attentat, til den egyptiske nobelpristager Nagib Mahfouz, der blev stukket ned på åben gade (han overlevede), da han havde støttet Rushdie o.s.v.

Og efter at tegningerne er blevet bragt, så prøv fortæl det til tegnerne, hvis hoved der nu er sat pris på, hvilket betyder, at de dagligt må leve under beskyttelse.

Han skulle skamme sig.

9. Det danske center for Menneskerettigheder med direktøren Morten Kjærum i spidsen. Man skulle tro, at et center for menneskerettigheder ville stå vagt om ytringsfriheden, men Morten Kjærum har været meget ulden (JP 10/12-2005): “Vi har et reelt dilemma. På den ene side ytringsfriheden som et grundlæggende element i vort samfund. På den anden side en beskyttelse af mennesker mod at blive hængt ud, krænket, trådt på.”

Hvordan kan man hænge et menneske ud ved at tegne en profet?

8. Forfatteren Mette Vinge. I en debat i Deadline onsdag 15. februar finder nedenstående meningsudveksling af sted: (Tak til Uriasposten):

Adam Holm: Hvis de her tegninger var blevet offentligt i Information eller Politiken, ville du have reageret på samme måde tror du?’

Mette Winge: “Så vil jeg sige, at jeg nok ville have set – det varede længe før jeg så dem, for jeg læser ikke Jyllandsposten, og det må I jo undskylde, men altså – det varede, jeg så dem først efter hele debatten havde kørt i et stykke tid. ‘Nu måtte du heller se hvad det her handler om’ [taler med sig selv], øhh, det kan jeg jo svare, det er fuldstændigt fiktivt – det kan jeg ikke svare på. Hvordan der, om jeg ville have reageret på det, det kan da godt være. [afbryder sig selv] Nej, det vil jeg ikke svare på.”

7. Dansk Industri, Arla m.v. Nutidens værnemagere der mener, at eksporten er vigtigere end ytringsfriheden. DI ville have Jyllands-Posten til at undskylde. DI glemmer, at et frit marked kræver frihed og herunder også ytringsfrihed.

Nu er det så kommet frem, at “Danske virksomheder [herunder Arla, MS] underskriver klausuler, hvori de forpligter sig til ikke at handle med Israel. Det sker for at opnå kontrakter i Mellemøsten og arabiske lande, som er stærkt anti-israelske.” (JP 19. februar 2006.) Arla smager nu sin egen medicin – og giv mig så noget Thise Mælk.

6. Dansk Pen som i egen selvforståelse kæmper for det frie ord er meget forbeholdne i deres støtte til ytringsfriheden. I en erklæring, der skulle være en støtte til ytringsfriheden, skriver Dansk Pen: “Nogle af os har alligevel været bekymret over, at netop Jyllands-Posten valgte at publicere disse artikler, fordi det er vores opfattelse, at Jyllands-Posten af mange muslimer med rette har været opfattet som fjendtlig og dæmoniserende af deres mindretal. Nogle af os har på den baggrund betvivlet, at netop Jyllands-Posten skulle være den rigtige til at tale ytringsfrihedens sag – også på vegne af muslimer“.

Det frie ord – altså for dem vi er enige med. Ironisk nok er det Jyllands-Posten, der har modtaget EU-prisen “For mangfoldighed, imod diskrimination” på baggrund af en af artikelserien “Bidragerne”, der viste mange eksempler på indvandrere og efterkommere, som bidrager aktivt til det danske samfund.

5. Anders Fogh. I 2004 hyldede han – og resten af Venstre – Ayan Hirsi Ali for hendes kamp mod islamisk fundamentalisme. I den forbindelse sagde han: “Lad mig sige det, så det ikke kan misforstås: I et frit folkestyre kan vi udtale os kritisk om hvad som helst og om hvem som helst. I et moderne, oplyst samfund kan alt blive underkastet kritisk analyse og debat. Biblen såvel som Koranen.” 

21. december 2005 siger Fogh til JP: “Jeg har aldrig tilkendegivet min holdning. For hvis jeg gik ind og sagde noget om det, ville jeg give udtryk for en statsautoriseret holdning til, hvad et dansk medie har valgt at bringe.”

Da det så begynder at spidse til, får piben en anden lyd: “Personligt har jeg sådan en respekt for menneskers religiøse overbevisning, at jeg aldrig ville fremstille Muhammed, Jesus eller andre religiøse skikkelser på en måde, der krænker andre mennesker.” Al-Arabiya (live) den 30. januar 2006.

4. Forfatter og skribent Lars Bonnevie. 19. marts 2004 lavede Lars Bonnevie en overordentlig rosende anmeldelse af Ibn Warraq’s “Derfor er jeg ikke muslim”. En bog, der som navnet siger, gør op med alt hvad islam står for. Han sluttede sin anmeldelse af med følgende citat: “…en muslim, der tager sin religion alvorligt, vil under alle omstændigheder have holdninger, ikke-muslimer nødvendigvis må opfatte som middelalderlige, når det gælder demokrati og frihedsrettigheder.Blandt disse hører retten til at ytre sig, som Ibn Warraq gør, og da han af samme grund er lagt for had og må optræde under pseudonym, var det måske ikke en dårlig idé, at Dansk PEN gjorde pseudonymet til æresmedlem.”

17. februar 2006 kan han ikke længere med god samvittighed kan forblive medlem af dansk PEN, idet foreningen har erklæret deres støtte til Jyllandspostens ytringsfrihed

Tak til Frie Ytringer på jævnt dansk.

3. Uffe Ellemann. Under den kolde krig mente han, at man skulle stå fast og ikke behage de kommunistiske diktaturstater. Han hånede dem, der troede at dialog med diktaturstaten Sovjetunionen var vejen til fred. I 1996 krævede han Nyrup-regeringens afgang, fordi den ikke havde kunne garantere Salman Rushdies sikkerhed i forbindelse med en prisoverrækkelse i København.

Nu mener han, at vi skal lade være med at tegne Muhammed, så vi kan sælge noget fetaost. Tillige mener han, at JP’s chefredaktør, Carsten Juste, skal gå af. Hermed giver han islamisterne en gulerod til at fortsætte de voldelige protester og evt. prøve at lægge nye bånd på den vestlige verden.

2. Thøger Seidenfeiden og Politiken. Siden 1. oktober 1884 har Politiken som erklæret ateistisk ringeagtet kristendommen og ført en kamp mod religiøse dogmer. Tøger Seidenfaden var i sin tid en brav bannerfører i kampen mod Ayatollah Khomeinis fatwa mod Salman Rushdie. Nu fordømmer han og avisen de 12 satiretegninger, og forsvaret for ytringsfriheden når ikke længere end til, at man måske vil “trykke en af JP-tegningerne, hvis sagen skulle føre til dødelig vold.”

1. Store dele af de protesterende muslimer. Dagligt slår islamister uskyldige mennesker ihjel i islams navn, uden at det giver anledning til protester mod fornærmelse af islam; men 12 satiretegninger af Muhammed er en forhånelse af islam. De mest voldelige af de protesterende kræver respekt for deres religion, samtidig med at brænder ambassader ned, brænder billeder af Anders Fogh, brænder det danske flag, sætter ild til kirker, laver bombetrusler, truer tegnerne på livet o.s.v.

Gad vide hvordan Kurt Westergaard har fået inspiration til Muhammed med en bombe i turbanen?

MS

Posted by Morten Sørensen under Anders Fogh & Islam & Ytringsfrihed | 8 Comments »

En af de positive sider af Muhammed-sagen er, at det har vist sig, at mange muslimer ikke vil lade sig repræsentere af fanatiske imamer, og at disse muslimer er trådt frem og er begyndt at få plads i de danske medier.

I flere avisartikler har man også kunne læse, at regeringen fremover vil droppe de fundamentaliske imamer som samarbejdspartnere.

Derfor er det nedslående at læse, at Ugebrevet Mandag Morgen vil sætte bl.a. Uffe Ellemann-Jensen sammen med fundamentalisten Abdul Wahid Pedersen for at skabe en ny dagsorden for global sameksistens. Wahid er bogstavtro fundamentalist, der ikke vil sætte spørgsmålstegn ved noget som helst i koranen og forsvarer derfor stening af utro kvinder. Se nedenstående svar fra Abdul Wahid Pedersen bragt 17. april 2002 i Kristeligt Dagblad på et spørgsmål om, hvorvidt Wahid vil tage afstand fra stening.

Under den kolde krig havde Uffe Ellemann ellers kun hån til overs for folk, der for fredens og dialogens skyld ville give Sovjetunionen indrømmelser.

MS (Den tidligere Uffe-fan)

—–

Til Jørgen Wahl

I det nordlige Nigeria har befolkningerne ved flertalsbeslutninger valgt at indføre islamisk lovgivning, og det er jo derfor noget, som resten af verden må tage til følge. Som jeg læser dit spørgsmål, fornemmer jeg, at du helst så, at muslimer verden over vil bebrejde de nigerianske beslutningstagere, at de har valgt denne vej.

Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme.

De ting, som er givet i Koranen eller af Profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer. I samme øjeblik, vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke troende på Allah og Hans budbringer, og ville dermed have stillet os selv udenfor Islam.

Det får du naturligvis ikke nogen muslim til at gøre.

Når Allah har foreskrevet en så voldsom og uhyggelig straf, skal det forstås på rette måde. For det første er det meningen, at folk ikke skal begå hor, og Allah har derfor stillet en straf i udsigt, som kan få de fleste til at holde sig fra det.

Du skriver, at denne handling almindeligvis ikke opfattes som en forbrydelse. Det er for så vidt rigtigt nok, set ud fra en moderne vestlig tankegang, hvor selv det kristne forbud mod hor bliver ignoreret blandt kristne.

Men det er sandelig ikke rigtigt set i en global sammenhæng. Og i Islam forbliver hor og utugt forbudt, uagtet hvilken vej vinden blæser.

Der er meget strenge krav til en domsfældelse i Islam. I forbindelse med hor eller utugt skal der være fire øjenvidner til selve handlingen, eller en uforbeholden – og gentagen – erklæring om, at man vittelig har begået en sådan handling.

I langt de fleste tilfælde, hvor to mennesker uden at være gift, fornøjer sig med hinanden, vil de holde det hemmeligt, og hvis de beder om Allahs tilgivelse for deres overtrædelse, vil Han også kunne tilgive dem.

I situationen i Nigeria finder jeg det meget ejendommeligt, at man kan dømme kvinden og ikke manden, selv om det naturligvis er tydeligt, at hun er gravid. Men hvis der er tale om voldtægt, er hun – efter min ringe opfattelse – uskyldig.

Nu er jeg ikke jurist, skal jeg for god ordens skyld sige, og mine vurderinger af juridiske spørgsmål er derfor ikke nødvendigvis korrekte.

Men i øvrigt synes jeg, at der er så mange andre ting, som virkelig presser på i verden i dag, at det kan være vanskeligt at finde tid til at dykke ned i en enkelt-sag, som jeg ikke kender godt nok til overhovedet at vide, hvad den drejer sig om i detaljer.

Pressen vælger at fokusere på en enkelt begivenhed, og så skal vi alle partout forholde os til den sag.

Hvad med Tjetjenien. Dagligt bliver mennesker tortureret på det grusomste, meget ofte med døden til følge. For tredje år i træk slagter russerne den tjetjenske befolkning, og hvor er vores bekymring for dem?

Så nej, du får ikke danske muslimer til at protestere over selve strafformen. De mennesker, der bor i et område, hvor en sådan lov gælder, er naturligvis underlagt denne lov, om end der i Islam også er mulighed for, at religiøse mindretal indenfor rammerne af den islamiske stat, dømmes efter deres egne love.

Så hvor forfærdelig strafformen end er, så er den givet af Gud selv, og det er derfor ikke op til mennesker at ændre den.

Hvis vi overhovedet skulle rejse spørgsmål ved noget i denne sag, vil det for det første være nødvendigt at kende sagen fra anden siden end pressen. For det andet vil det højst være præmisserne for domsfældelsen, der ville kunne
rejses spørgsmål ved.

Venligst, Abdul Wahid Pedersen

Posted by Morten Sørensen under Abdul Wahid Pedersen & Islam | No Comments »