Archive for the ‘Abdul Wahid Pedersen’ Category

Abdul Wahid endnu engang

February 17th 2009

Det er ikke nogen nyhed, at Abdul Wahid Pedersen er ekstremist. Men derfor er det nu alligevel meget godt, at Jyllands-Postens papirudgave i dag endnu en gang dokumenterer det. Herunder et par citater:

[Abdul] Sharia er det regelsæt, der omgiver islam, som handler om, hvad man spiser, hvordan man beder osv. Jeg opfatter islam som et hele, hvor man ikke kan vælge og vrage mellem de enkelte dele, fordi man så sætter sig over Gud.

[….]

[JP] Andre muslimer har dog offentligt sagt, at de tager afstand fra stening. Hvorfor kan du så ikke gøre det samme?

[Abdul] De må selv om, hvad de siger, det vil jeg ikke blande mig i. Jeg har taget et valg, jeg har valgt islam, og for mig er islam en hel pakke.

[…]

[Abdul] Man kan som muslim ikke skrive sharia ud af islam, heller ikke selv om vi synes, at stening er møgubehageligt.

Det helt centrale i artiklen er efter min bedste overbevisning følgende:

[JP] Så stening er ikke en strafform, som du mener, at man bør indføre?

[Abdul] Det er allerede indført andre steder i verden, og det har jeg jo ingen indflydelse på. Det vil selvfølgeligt aldrig blive indført i Danmark, men jeg kan kun forholde mig til ting, som jeg kan ændre på, og jeg kan ikke ændre på, at stening findes i f.eks. Afghanistan.

Det vil selvfølgelig aldrig blive indført i Danmark,” siger Abdul Wahid Pedersen; men selvom journalisten ikke får det skåret ud i pap for os, så er der naturligvis ingen tvivl om, hvad Wahid ville stemme, hvis stening for utroskab kom til folkeafsteming i Danmark.

Ovenstående viser til fulde, at Karen Jespersen har ret, når hun udnævner Abdul Wahid (betyder i øvrigt Allahs Slave) til ekstremist, og Jacob Hougaard (S), integrationsborgmester i København, er på dybt vand, når han til JP 10/2-2009 udtaler:

“Jeg har slet ikke noget grundlag for at mene, at Abdul Wahid Pedersen og Zubair Butt Hussain er ekstremister.”

Det er i den grad bekymrende, at venstrefløjen (og 180 grader for den sags skyld) bruger sine kræfter på at angribe Karen Jespersen for at kalde Wahid med flere ekstremister i stedet for at bekæmpe ekstremismen.

[Update]: Læs også Michael Jalvings indlæg om samme emne.

Share

Posted by Morten Sørensen under Abdul Wahid Pedersen & Islam | No Comments »

Liberale og islam

February 14th 2008

Flere kulturkonservative (“kultur” for at adskille dem fra medlemmerne af Det Konservative Folkeparti) bloggere har mange gange kritiseret liberale for ikke at tage truslen fra islam alvorligt. Men i disse dage svarer de liberale igen.

Forleden skrev 180grader i en leder:

Spiller det ikke en rolle, at bøllerne for hovedpartens vedkommende kommer fra muslimske familier? Jo, det ser sådan ud. Vi mangler i hvert fald endnu at høre om vietnamesiske, indiske eller kinesiske invandrerbander. Forklaringen må findes i den offerkultur, som trives så fuldstændigt hæmningsløst blandt mange muslimer over hele verden. Når disse muslimer konstaterer, at de ikke klarer sig så godt som folk i Vesten, uanset om de bor der eller ej, så spørger de ikke, om det måske kunne skyldes dem selv, deres politiske regimer, den måde de opdrager deres børn på o.s.v. I stedet skyder alt for mange muslimer skylden på alle andre, på diskrimination, på vestlig kulturel og militær imperialisme, på alt muligt der kan tjene til at fritage dem selv for et ansvar.

Min formand i Liberalisterne, Torben Mark Pedersen, tog i går fløjhandskerne af i et indlæg på Liberalisternes hjemmeside:

Islam udgør i dag den største trussel mod den personlige frihed. Islam er både en religion og en totalitær politisk ideologi, og som ideologi er den antidemokratisk, menneskefjendsk, racistisk og kvindeundertrykkende.

Det er et liberalistisk projekt at bekæmpe ethvert anslag mod den personlige frihed, ikke mindst når den stammer fra tilhængere af en af de store totalitære ideologier kommunismen, nazismen og islamismen.

Islam har på grund af sin status som religion nydt større beskyttelse mod kritik end de andre totalitære ideologier, men det er i sandhed vanskeligt at skelne mellem religion og politik i islam. Der er da heller ikke nogen af de dominerende retninger inden for islam, der foretager en sådan skelnen. Islam er en lovreligion, og sharialovgivningen med dens barbariske straffe er en integreret del af islam.

At bekæmpe de totalitære, racistiske og kvindeundertrykkende sider af islam er en nødvendig del af kampen mod de, der truer den personlige frihed, og det er såvel en kamp mod et sæt af ideer som mod de mennesker, der deler disse ideer.  

Det er selvsagt ikke en kamp mod den store gruppe af mennesker, der tilfældigvis er født ind i islam, men som ikke tilslutter sig islams totalitære sider.

Endelig stiller Christian Bjørnskov et interessant spørgsmål i en post på Punditokraterne. Han spørger, om vi i Vesten har været lige så religiøse i fortiden, som Mellemøsten er i dag, og i givet fald og sekulariseringen af de mellemøstlige stater så er mulig og kommer af sig selv. Han slutter af med følgende:

Min fornemmelse – og modsig mig endelig hvis jeg tager fejl – siger at den glødende religiøsitet i Mellemøsten er den bremse på regionens sociale, politiske og økonomiske udvikling som vi aldrig har haft i samme omfang. Tænk hvis vi pludselig skulle begynde at bøje os for den?

I kommentarerne til Christian Bjørnskovs indlæg skriver “Limagolf”:

Hvis man vil se teologisk på det, kan man sammenligne de to lovreligioner Jødedommen og Islam. Jøderne har jo fundet en måde at tilpasse deres love til det moderne samfund, så hvorfor skulle Islam ikke kunne? De to lovsæt minder meget om hinanden.

Poul Højlund svarer hertil:

Forskellen er ikke blot det lovreligiøse, – kristendommen afskaffede i øvrigt den del – , men forholdet til teksterne. Også i jødisk tradiition er teksterne skrevet af mennesker.

Jødisk teologisk tradition er præcis den evindelige diskussion og venden tingene på hovedet. Den islamiske tradition er gudsdiktatet og deraf tekstens ufejlbarlighed plus profetens ligeledes ufejlbarlige eksempel. Ethvert forsøg på at reformere er kættersk.

Tjek også forfatningerne i stater med muslimsk flertal. Islam omfatter hele samfundet. Med et par markante undtagelser (bl.a. og delvist Malaysia og Indonesien) er sharian forfatningernes grundlag.

Så det samlede svar på det indirekte spørgsmål må lyde: nej, det går vist ikke over af sig selv. Men hvad der så skal til, aner jeg ikke. Velstand og uddannelse gør det vist ikke alene. Demokrati heller ikke. Gode bud efterlyses.

Jeg selv er helt på linje med Poul Højlund. Det er jo ikke ligegyldigt, om ens religion tager udgangspunkt i et menukort fra et pizzaria eller en krigerisk bog, der prædiker intolerence og vold mod vantro, og hvis mest hellige profet indiskutabelt var en skidt karl. Og om man opfatter den hellige bog som skrevet af mennesker eller af ens gud. Og derfor er det ikke en tilfældighed, at islam uden sammenligning står for den meste religiøse fundamentalisme og terror i denne verden. Reformen kommer ikke af sig selv, og jeg aner ikke, hvad man skal gøre.

Ligesom Torben mener jeg, at det er et liberalet projekt at bekæmpe islamismen og dens totalitære indhold. Vi skal føre en benhård åndskamp mod islamismen og yde et utvetydigt forsvar for vores frihedsrettigheder og leveform. Derfor skal vi sige nej til alle mulige særhensyn til islamisterne. Vil nogle have Grisling ud af biblioteket, så skal biblioteket overplastres med plakater af grise. Når nu Abdul Wahid Pedersen er en fundamentalist, så skal han ikke inviteres til at holde fredagsbøn på DR, og han skal ikke kaldes moderat og fremstilles som en hyggelig fætter; men i stedet behandles på lige fod med nynazister og andre ekstreme. (Lad dog en demokratisk muslim holde den fredagsbøn på DR, så har jeg ikke noget imod, at der bliver transmitteret fredagsbønner på DR.)

Endelig må vi have et opgør med velfærdsstaten, som tiltrækker uintegrerbare muslimer, medens USA og Canada langt hen af vejen tiltrækker de dygtige og arbejdssomme fra Mellemøsten.

Men modsat de kulturkonservative så går jeg ind for frihed for såvel Loke som Thor. Muslimer skal være frie til at bære tørklæde, og byggeri af moskeer skal følge almindelige byggeregler. Jeg mener heller ikke, at man kan forlange, at muslimer opgiver islam som sådan, og så tror jeg ikke på mange kulturkonservatives konspirationsteorier om, at alle muslimer – også dem i Demokratiske Muslimer – bare venter på at blive nok, så de kan indføre Shariaen i Danmark.

Share

Posted by Morten Sørensen under Abdul Wahid Pedersen & Islam & Liberalisme | 8 Comments »

Co-existence of Civilizations

March 6th 2006

I dag har bl.a. DR refereret Ugebrevet Mandag Morgens projekt, Co-existence of Civilizations, erklæring om Muhammedkrisen: “Den krise, der er udløst af Muhammed-karikaturerne, er blevet et markant eksempel på, hvor uforberedte danskerne er på global sameksistens og på de spilleregler, den kræver.

Bag Co-existence of Civilizations står en række erhvervsfolk, universitetsansatte og religiøse personligheder. Bl.a. Uffe Ellemann, Niels Due Jensen (Grundfos), Morten Kjærum, Institut for Menneskerettigheder og Tine Aurvig-Huggenberger, næstformand for LO.

To navne springer i øjnene. Imam Abdul Wahid Petersen og formand for Forum for Kritiske Muslimer, Sherin Khankan.

Abdul Wahid Petersen er som tidligere nævnt på denne blog uden for demokratisk rækkevidde. Her et citat af Abdul Wahid Petersen bragt 17. april 2002 i Kristeligt Dagblad på et spørgsmål om, hvorvidt Wahid vil tage afstand fra stening: “Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme.

De ting, som er givet i Koranen eller af Profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer. I samme øjeblik, vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke troende på Allah og Hans budbringer, og ville dermed have stillet os selv udenfor Islam.

Det får du naturligvis ikke nogen muslim til at gøre.”

Under en panelsamtale i KB hallen i 1998 er Abdul Wahid Petersen citeret for følgende “Det er helt rigtigt at dømme folk til døden, når de forlader islam“. (Præsteforeningens Blad nr. 42, 16.10.98). Hvordan skulle han som bogstavtro islamist som Wahid også mene andet: “When someone leave his islamic religion, then kill him ” Hadith Sahi al-Buchari Vol.9.nr.57.

Det er personer som ham, den forhenværende Uffe vil have sameksistens med. Kald mig bare uforberedt på global sameksistens, men jeg siger nej tak. Wahid har naturligvis sin ytringsfrihed; men jeg vil til enhver tid føre en åndskamp mod Wahid og andre åndelige solformørkelser.

Det er surrealistisk, at Morten Kjærum fra Institut for Menneskerettigheder går sammen med en mand, der går ind for politisk sharia, der er fuldstændig i modstrid med alle menneskerettigheder. Hvad bliver det næste, at Morten Kjærum udsender fælles pressemeddelelser med nazistlederen Johnny Hansen fra Greve?

Shering Khankan mener, at “Vi skal kunne rumme folk, der anskuer Koranen som politisk idelogi.” Jyllandsposten 2/3-06.

Tiltaget er i øvrigt en hån mod moderate muslimer. I en tid hvor medierne endelig har fået øjnene op for, at mange muslimer har et afslappet forhold til deres religion og ikke vil repræsenteres af fundamentalister, så går fremtrædende danskere i forbund med en af de mest fundamentalistiske muslimer. F.eks. er mange iranere flygtet netop for at slippe for den politiske sharia. Samarbejdet med Abdul Wahid må være en spand iskoldt vand i hovedet på dem. Co-existence of Civilizations skulle skamme sig.

Share

Posted by Morten Sørensen under Abdul Wahid Pedersen & Islam & Religion & Ytringsfrihed | 2 Comments »

Uffe Ellemann og Abdul Wahid Pedersen

February 12th 2006

En af de positive sider af Muhammed-sagen er, at det har vist sig, at mange muslimer ikke vil lade sig repræsentere af fanatiske imamer, og at disse muslimer er trådt frem og er begyndt at få plads i de danske medier.

I flere avisartikler har man også kunne læse, at regeringen fremover vil droppe de fundamentaliske imamer som samarbejdspartnere.

Derfor er det nedslående at læse, at Ugebrevet Mandag Morgen vil sætte bl.a. Uffe Ellemann-Jensen sammen med fundamentalisten Abdul Wahid Pedersen for at skabe en ny dagsorden for global sameksistens. Wahid er bogstavtro fundamentalist, der ikke vil sætte spørgsmålstegn ved noget som helst i koranen og forsvarer derfor stening af utro kvinder. Se nedenstående svar fra Abdul Wahid Pedersen bragt 17. april 2002 i Kristeligt Dagblad på et spørgsmål om, hvorvidt Wahid vil tage afstand fra stening.

Under den kolde krig havde Uffe Ellemann ellers kun hån til overs for folk, der for fredens og dialogens skyld ville give Sovjetunionen indrømmelser.

MS (Den tidligere Uffe-fan)

—–

Til Jørgen Wahl

I det nordlige Nigeria har befolkningerne ved flertalsbeslutninger valgt at indføre islamisk lovgivning, og det er jo derfor noget, som resten af verden må tage til følge. Som jeg læser dit spørgsmål, fornemmer jeg, at du helst så, at muslimer verden over vil bebrejde de nigerianske beslutningstagere, at de har valgt denne vej.

Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme.

De ting, som er givet i Koranen eller af Profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer. I samme øjeblik, vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke troende på Allah og Hans budbringer, og ville dermed have stillet os selv udenfor Islam.

Det får du naturligvis ikke nogen muslim til at gøre.

Når Allah har foreskrevet en så voldsom og uhyggelig straf, skal det forstås på rette måde. For det første er det meningen, at folk ikke skal begå hor, og Allah har derfor stillet en straf i udsigt, som kan få de fleste til at holde sig fra det.

Du skriver, at denne handling almindeligvis ikke opfattes som en forbrydelse. Det er for så vidt rigtigt nok, set ud fra en moderne vestlig tankegang, hvor selv det kristne forbud mod hor bliver ignoreret blandt kristne.

Men det er sandelig ikke rigtigt set i en global sammenhæng. Og i Islam forbliver hor og utugt forbudt, uagtet hvilken vej vinden blæser.

Der er meget strenge krav til en domsfældelse i Islam. I forbindelse med hor eller utugt skal der være fire øjenvidner til selve handlingen, eller en uforbeholden – og gentagen – erklæring om, at man vittelig har begået en sådan handling.

I langt de fleste tilfælde, hvor to mennesker uden at være gift, fornøjer sig med hinanden, vil de holde det hemmeligt, og hvis de beder om Allahs tilgivelse for deres overtrædelse, vil Han også kunne tilgive dem.

I situationen i Nigeria finder jeg det meget ejendommeligt, at man kan dømme kvinden og ikke manden, selv om det naturligvis er tydeligt, at hun er gravid. Men hvis der er tale om voldtægt, er hun – efter min ringe opfattelse – uskyldig.

Nu er jeg ikke jurist, skal jeg for god ordens skyld sige, og mine vurderinger af juridiske spørgsmål er derfor ikke nødvendigvis korrekte.

Men i øvrigt synes jeg, at der er så mange andre ting, som virkelig presser på i verden i dag, at det kan være vanskeligt at finde tid til at dykke ned i en enkelt-sag, som jeg ikke kender godt nok til overhovedet at vide, hvad den drejer sig om i detaljer.

Pressen vælger at fokusere på en enkelt begivenhed, og så skal vi alle partout forholde os til den sag.

Hvad med Tjetjenien. Dagligt bliver mennesker tortureret på det grusomste, meget ofte med døden til følge. For tredje år i træk slagter russerne den tjetjenske befolkning, og hvor er vores bekymring for dem?

Så nej, du får ikke danske muslimer til at protestere over selve strafformen. De mennesker, der bor i et område, hvor en sådan lov gælder, er naturligvis underlagt denne lov, om end der i Islam også er mulighed for, at religiøse mindretal indenfor rammerne af den islamiske stat, dømmes efter deres egne love.

Så hvor forfærdelig strafformen end er, så er den givet af Gud selv, og det er derfor ikke op til mennesker at ændre den.

Hvis vi overhovedet skulle rejse spørgsmål ved noget i denne sag, vil det for det første være nødvendigt at kende sagen fra anden siden end pressen. For det andet vil det højst være præmisserne for domsfældelsen, der ville kunne
rejses spørgsmål ved.

Venligst, Abdul Wahid Pedersen

Share

Posted by Morten Sørensen under Abdul Wahid Pedersen & Islam | No Comments »