Archive for the ‘Om bloggen’ Category

Velkommen til min nye blog

January 22nd 2008

Så er min nye blog langt om længe oppe at køre. Ikke at den er så meget mere avanceret end den gamle blog på smartlog; men web-adressen er bedre, og mulighederne med wordpress er langt større. Så må vi håbe, at jeg med tiden kommer til at udnytte dem.

Min nye blog findes på adressen: http://www.morten-soerensen.dk/blog

Alle de gamle indlæg og kommentarer er importeret; men jeg ser nu, at datoerne ikke er korrekte. Det må jeg se, om jeg kan rette op på. Derudover kan der være link og billeder, der ikke duer. I givet fald må du meget gerne sende mig en mail, så jeg kan få rettet fejlene.

Update: Efter et par kedelige timers manuelt arbejde passer datoerne igen for indlæggene. Så mangler jeg “kun” at få flyttet al grafik over på min domæneserver.

P.S. Er der nogen, der ved, hvordan man giver læseren den velkendte valgmulighed: “Få besked når der kommer en ny kommentar via e-mail?”, når læseren skriver en kommentar?

Share

Posted by Morten Sørensen under Om bloggen | 5 Comments »

Nej til mere statslig formynderi

January 18th 2008

Jeg er for øjeblikket ved at sætte mig ind i WordPress, så i løbet af et par uger skulle bloggen gerne genopstå på adressen: www.morten-soerensen.dk. (Smugkig på www.morten-soerensen.dk/blog og kom gerne med forslag og links til gode guides til opsætning.)

I mellemtiden bringer jeg lidt genbrug fra en kommentar, jeg har lavet til Liberalisternes hjemmeside.

————-

Nej til mere statslig formynderi

Business.dk kan man i dag læse, at en ny kommission skal gøre danskerne sundere. Ministeren for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (K), udtaler i artiklen: ”Vi ved, at det er bedre at spise en pære og drikke vand end at drikke cola og spise Mars-bar. Alligevel vælger vi det sidste en gang imellem – og det skal man også have lov til – men ikke hver gang. Kommissionen skal komme med et forslag til, hvordan vi får danskerne til at gøre det, de selv ved, er rigtigt.

Liberalisterne tager skarpt afstand fra forslaget, som vi i den grad finder formynderisk. Staten skal overhovedet ikke blande sig i, hvor mange Mars dens borgere spiser.

Politikerne vil blande sig mere og mere i folks liv og beskytte befolkningen mod dens egne handlinger; men Liberalisterne vil gå den modsatte vej. Folk laver dumme og risikable ting hver dag; men i et ikke-totalitært samfund må det være folk selv, der afgør, om de vil løbe risikoen.

Når ministeren i artiklen understreger, at sundhed fortsat er et spørgsmål om personlig ansvar; men at han ikke vil afvise, at lovgivning ind i mellem skal tages i brug, så er det ren newspeak. Danskerne har frihed til at gøre, som de vil, så længe de gør, som staten vil have.

Tilhængere vil sige, at det er sund fornuft, fordi det vil spare det offentlige for penge som følge af færre hospitalsindlæggelser. Men i yderste konsekvens så fører den argumentation til statens totale omklamring. F.eks. kunne man så argumentere for, at alle borgere blev pålagt at dyrke mindst 2 timers motion om ugen. Alle ved jo, at det er sundt at dyrke motion, og så sparer vi i øvrigt en masse penge i det offentlige sundhedsvæsen.

Tilhængerne glemmer tillige den langsigtede virkning, at jo mere ansvar man tager fra folk, jo mere uansvarlig handler folk, og på langt sigt degenerer samfundet, fordi befolkningen ikke længere kan og må tage ansvar for egne handlinger.

Forslaget illustrerer ganske godt, hvorfor folks personlige frihed begrænses med skatteyderbetalte ydelser. Når staten betaler, vil den også have indflydelse. Staten betaler sundhedsudgifterne, altså er det rimelig nok, at staten bestemmer hvor sunde folk er. Staten betaler for uddannelse og SU, så vil staten også blande sig i, hvad de unge læse vil læse, og hvor hurtigt de går i gang. Når det offentlige betaler for børnepasning, så vil det offentlige også have indflydelse på børneopdragelsen gennem regulering af vuggestuer og børnehaver o.s.v.

Liberalisterne vil give folk friheden tilbage gennem privatisering.

 Det er sørgeligt at konstatere, at Liberalisterne er det eneste parti i Danmark, der ønsker mindre statslig indblanding i folks liv. Resten af partierne, også de af navn borgerlig/liberale, ønsker mere statslig indblanding.

Share

Posted by under Frihed & Liberalisterne & Om bloggen | No Comments »

Fortsat 3-4 ugers pause

January 1st 2008

Som I nok har bemærket, så er der pause på bloggen. De næste uger får jeg travlt med arbejdet og Liberalisterne, så pausen fortsætter 3-4 uger endnu.

Til den tid får bloggen i øvrigt helt nyt udseende m.m.

Share

Posted by Morten Sørensen under Om bloggen | No Comments »

Grimme kommentarer

September 20th 2007

Som læserne af denne blog nok har bemærket, så er de fleste kommentarer til denne blog for tiden grimme. De latrinære hadefulde kommentarer skyldes naturligvis min lille Muhammed-karrikatur (se nedenunder).

Jeg har selvfølgelig overvejet, om jeg skal slette dem – eller i det mindste dem, der opfordrer til vold. Bloggen er jo ikke så indbydende, når “Seneste kommentarer” minder om toiletdøren på en vestsjællands rasteplads – for slet ikke at tale om læsernes lyst til at skrive deres egne kommentarer i dette selskab formindskes.

Men jeg er alligevel blevet enig med mig selv om at lade dem stå indtil videre. Om end det ikke vil have noget med ytringsfrihed og censur at gøre, hvis jeg sletter kommentarer på min egen blog, så skal de tabere, der har skrevet kommentarerne, ikke have den fornøjelse at kunne beskylde mig for censur-lignende ting.

Kommentarerne fungerer også som dokumentation for den trusselskultur, der lever blandt nogle ekstreme muslimer, og dermed viser de også, at Jyllands-Posten og Nerikes Allehanda gør det rigtige, når de to aviser går i front mod selvcensuren. 

Min egen Muhammedtegning

Share

Posted by Morten Sørensen under Om bloggen & Ytringsfrihed | 4 Comments »

Stilstand

August 11th 2007

Bloggen ligger lidt stille her i sommervarmen; men så er det jo godt, at der er andre bloggere, der skriver kloge og sjove ting.

Jarl forudser valg i midt/slutningen af september. Jeg har ellers længe sagt til alle, der spørger mig, at der ikke bliver valg. VKO-flertallet er i fare, og der er ikke noget ordentligt argument, som Fogh kan dække sig ind under, for at udskrive valg 1½ år før tid. Men de forhold, at de seneste meningsmålinger gendanner VKO-flertallet og altid velinformerede Jarl tipper på valg, gør, at jeg måske skal til ændre mine forudsigelser.

Så er Frit Aalborg endelige på banen igen, og fra denne blog kommer månedens citat: “Men det må også være svært for socialdemokraterne at trænge igennem med deres budskaber. Uanset hvor mange skattekroner man vil bruge, uanset hvad og hvordan man vil regulere vælgerne, ja uanset hvilken form for traditionel socialdemokratisk politik man vil føre……. Så har VK-regeringen allerede været der med et udspil der er mere formynderisk og dyrt end selv den rødeste socialdemokrat kunne drømme om.

Sidst vil jeg henvise til Punditokraterne, der giver skatteministeren tørt på, samt har fremgravet en interessant nyhed i relation til debatten om menneskeskat global opvarmning.

God læselyst, jeg vender tilbage snarest.

Share

Posted by Morten Sørensen under Klima & Om bloggen & Politiske analyser & Venstre | No Comments »

1 års jubilæum

January 2nd 2007

Et navlebeskuende indlæg skal der også være plads til.

Den 29. december havde denne blog 1 års fødselsdag. Jeg havde et mål om mindst 2 indlæg om ugen men med 66 indlæg må jeg jo konstatere, at målet ikke er nået. Men på trods af dette er jeg godt tilfreds. Jeg har et tilfredsstillende besøgstal og er især stolt over, at Punditokraterne linker til mig.

Indlæggende har primært handlet om politik. Især Venstre, Danmarks Socialdemokratiske Parti, og Muhammedkrisen. Det naturvidenskabelige halter og helt galt er det gået med skeptisk indstilling til det overnaturlige (0 indlæg), men det må jeg jo gøre bod på i det nye år.

Efter egen bedømmelse kommer hermed de 3 bedste indlæg, jeg har haft:

3: Sodavands_frysepunkt og Så_frøs_light-sodavandene_til_is

2: Co-existence_of_Civilizations

1: De_10_værste_i_Muhammed-sagen

Det klart mest debatterede indlæg var løsningen til en gåde, som jeg havde fået fra min studiekammerat fra matematik-fysikstudiet på Århus Universitet, Tim Wille-Jørgensen. Til en julefrokost for nylig fortalte han mig, at han selv havde udtænkt gåden, hvilket, jeg synes, er ret imponerende.

Og når jeg nu er ved det navlebeskuende, så lige lidt tøse-blogging til sidst:

Mine 3 børn

Share

Posted by Morten Sørensen under Om bloggen | No Comments »

Velkommen til min blog

December 29th 2005

Ja så sprang jeg også på vognen med en blog. Jeg vil forsøge at skrive på den mindst et par gange om ugen. Den kommer nok primært til at handle om politik – og så måske lidt nyt fra min hverdag. God fornøjelse med læsningen. Ris og ros modtages gerne.

MS

Share

Posted by Morten Sørensen under Om bloggen | 4 Comments »