Morten Sørensens blog

I februar 2006 vakte det berettiget opsigt, da DR i et nyhedsindslag slørede en Muhammed-tegning. Efterfølgende kaldte DR det en menneskelig fejl, at billederne var sløret.

Nu beretter Uriasposten så, at DR igen har sløret en Muhammedtegning:

Umiddelbart virker det som et knæfald for islamisternes voldskultur; men inden jeg begår civil ulydighed og melder licensen fra, så har jeg forfattet nedenstående e-mail til DR Update.

Til DR Update

I et indslag med titlen “Muhammed på DFs hjemmeside” lørdag den 27. februar viser DR Update et screen capture af Dansk Folkepartis hjemmeside, hvor DR Update har sløret karikaturtegningen af Muhammed.

Jeg vil meget gerne høre, hvad der ligger til grund for sløringen?

I en pressemeddelelse fra DR i februar 2006 stod der: “Vi har i DR valgt den kurs at bringe de 12 Muhammed-tegninger som en naturlig del af vores nyhedsdækning i forbindelse med de konkrete nyhedsindslag, hvor det har givet mening at vise tegningerne for at dokumentere, hvad sagen og den højeksplosive debat handler om, således at seerne, lytterne og læserne på et oplyst grundlag selv kan tage stilling til denne vigtige værdidebat. Alt andet ville have været en selvcensur ude af trit med de ytrings- og pressefrihedsidealer, som er en del af DRs værdigrundlag.”

Er der ændret på DR´s værdigrundlag?

Med venlig hilsen

Morten Sørensen

Posted by Morten Sørensen under DR & Islam & Ytringsfrihed | 3 Comments »

Dagens nyhed, set med mine øjne, var nyheden om, at Jordens magnetfelt har betydelig indflydelse på klimaet. Dette kan kun forklares med selvsamme fysiske mekanismer, der optræder i Henrik Svensmark teorier om, at komisk stråling har større indflydelse på klimaet end CO2.

Det er utroligt interessant, fordi studiet, hvis konklusionerne er korrekte, dermed støtter Henrik Svensmarks teorier, og dermed nedtoner betydningen af CO2´s indflydelse på klimaet. Studiet er publiceret i Geology, som udgives af Geological Society of America. Denne journal er, så vidt jeg kan se, peer review. (Dette blot medtaget for at tage brodden ud af kritikken fra dem, der mener, at peer review artikler er de eneste, der tæller.) Som man kan se af artiklen på Videnskab.dk, så er professor i meteorologi Eigil Kaas KU meget kritisk overfor undersøgelsens konklusioner.

Men uanset hvad så står vi altså her med en peer reviewed artikel, der sår tvivl om menneskeskabt global opvarmning – i øvrigt samtidig med at vinteren er meget koldt helt i overensstemmelse med Svensmarks forudsigelser. Er der nu også konsensus og menneskeskabt global opvarmning? Det er da noget af en nyhed – eller hvad? Det lever efter min bedste mening op til væsentlighedskriteriet.

Jyllands Posten har en stor artikel om det i samarbejde med Videnskab.dk med overskriften “Bombe i dansk klimadebat.” Lidt dramatisk overskrift men alt andet lige meget dækkende for indholdet. Men hvad med Politiken? Den har en Ritzau artikel med overskriften: “Danske forskere strides om Jordens magnetfelt.” Tjah, hvor dækkende er den lige. Det er vel klimaet, de strides om? Til sammenligning bringes den samme Ritzau artikel i Berlingske under overskriften: “Forskere: Magnetfelt påvirker klimaet“.

Bemærk i øvrigt at alle artikler er god journalistik. Nogle forskere kommer med deres resultater, og deres kritikere interviewes. Havde fortegnet været modsat, så var det nok tvivlsomt, om kritikerne var blevet hørt.

Og DDR. Tjah den skriver, at “Du smider om dig med CO2, når du søger på Google;” men ikke et ord om den nyeste undersøgelse.

Posted by Morten Sørensen under Klima & Medier | 1 Comment »

På Liberalisternes blog skælder jeg ud over en af mine yndlingsaversioner – statsbetalte spindoktorer. Under skrivningen af dette indlæg faldt jeg over denne forudsigelse af Thomas Larsen i Børsens Nyhedsmagasin 2001. (I ved ham kommentatoren, som Anders Fogh har en hånd oppe i 😉

Venstres formand Anders Fogh Rasmussen arbejder målrettet på at blive Danmarks næste statsminister. Efter samtaler med venner og fjender på Christiansborg opgør Børsens Nyhedsmagasin, hvorfor og hvordan Fogh vil arbejde radikalt anderledes end Poul Nyrup Rasmussen som regeringschef.

AF LARS STORR-HANSEN, THOMAS LARSEN

Og så forudser hr. Larsen følgende:

Ud med spindoktorerne: Professionelle politiske rådgivere vil få en langt mindre fremtrædende plads og vil alene blive brugt til løsning af klart definerede opgaver – typisk i relation til håndteringen af massemedierne.

Men men men; 6. marts 2008 skrev Berlingske Tidende:

Antallet af spindoktorer og pressefolk i regeringens tjeneste er fordoblet på tre år.Det skriver B.T. søndag. Anders Fogh Rasmussen og hans 18 ministre har nu ansat 52 særlige rådgivere og pressefolk, og de opruster hele tiden deres kommunikationsenheder og presseafdelinger.

Årligt bruger regeringen omkring 32 mio. kr. på at informere borgerne og sælge sin politik via medierne.

Dermed overgår Fogh-regeringen Nyrups hold med flere længder. Til trods for at Fogh, før han fik magten, tordnede mod Nyrups brug af særlige rådgivere.Grovest i munden var Fogh i sin grundlovstale i 2001:

»Socialdemokraterne har siddet så længe på regeringsmagten, at de betragter regeringsapparatet som deres personlige ejendom. De kan ikke længere se, hvor grænsen går mellem stat og parti. De baserer magten på kammerateri, vennetjenester og magtfordrejning,« sagde han.

Posted by Morten Sørensen under Medier & Politiske analyser | No Comments »

Det er pinligt at høre journalister overfortolke små udsving i meningsmålinger. Udsagn som “Venstre går markant frem med 2 procentpoint,” giver ingen mening, da usikkerheden på Venstres andel af stemmerne i en typisk meningsmåling er op imod 3 %-point.

Men hvad er usikkerheden på en meningsmåling egentlig? Hvis ikke andet er angivet, vil usikkerheden ofte være synonym med 95%-konfidensintervallet. Altså vil den reelle tilslutning til partiet med 95% sandsynlighed ligge indenfor det målte +/- usikkerheden.

På dets politiske index skriver Meganfon om usikkerheden: “Resultaterne i undersøgelsen må påregnes en vis statistisk usikkerhed. For de enkelte observationer gælder, at de faktiske procenttal med 95% sikkerhed befinder sig indenfor en gennemsnitlig margin på ca. +/-2% af de observerede procenttal.”

Mange, ja selv agtværdige professorer i statskundskab, misforstår ovenstående og tror, at usikkerheden på målingen er 2% – uanset tilslutning. Altså hvis Enhedslisten får 2,3% af stemmerne, så betyder det, at tilslutningen ligger mellem 0,3% og 4,3%, og hvis Venstre får 28,0% af stemmerne, så betyder det, at tilslutningen ligger mellem 26,0% og 30,0%. Men de mange overser, at der står “gennemsnitlig margin“.

I virkeligheden er usikkerheden (95% konfidensintervallet) givet ved:

           u = 1,96*sqrt(p*(1-p)/N)

hvor u er usikkerheden, p er den opnåede stemmeandel i målingen, N er antallet af respondenter (og sqrt = kvadratrod). Ønsker man kun et 90%-konfidensinterval, kan man skifte 1,96 ud med 1,66. Læs f.eks. denne gennemgang på journalisthøjskolens hjemmeside.

En typisk meningsmåling har 1.000 respodenter. Bruges dette tal fås følgende usikkerheder som funktion af stemmeandel:

Tilslutning – 95%-konfidensinterval
1% – 0,6%
2% – 0,9%
3% – 1,1%
5% – 1,4%
7% – 1,6%
10% – 1,9%
15% – 2,2%
20% – 2,5%
25% – 2,7%
30% – 2,8%

Jeg kan egentlig ikke forstå, hvorfor analyseinstitutterne ikke bare angiver 95%-konfidensintervallet i parentes efter partiets tilslutning. Hvor svært kan det være? Så slipper man for overfortolkende journalister og professorer i statskundskab, der tager fejl af usikkerhedsangivelsen.

Ovenstående beregninger og formel angiver, så vidt jeg kan se, kun den statitiske usikkerhed. Metodeusikkerheden er ikke medregnet. De angivne tilslutninger i meningsmålingerne svarer ikke præcist til det, respodenterne har svaret. F.eks. har man erfaring for, at ikke alle vil sige i telefonen, at de stemmer Dansk Folkeparti, hvorfor man sjusser en større tilslutning end det, der er svaret. Ligeledes sjusser man udfra forholdet mellem mand/kvinde og demografiske forhold. Det skal også nævnes, at antallet af respodenter, N, i ovenstående formel er dem, der rent faktisk stemmer på et parti. Dem, der svarer “ved ikke”, indgår ikke i N. Hvis “ved ikke” stemmerne ikke fordeler sig jævnt, giver det en større usikkerhed på tilslutningen. Alt i alt skal de ovenfor beregnede 95%-konfidensintervaller derfor ses som minimum-usikkerheder.

Det skal til slut siges, at jeg på ingen måde er ekspert i statistik. Jeg har kun haft et kursus i det i forbindelse med mit sidefag i matematik, og det ligger tilbage i 2001 – eller deromkring. Så hvis jeg skriver noget sludder i ovenstående, så skriv endelig, så jeg kan få rettet fejlen.

Posted by Morten Sørensen under Medier & Politik & Statistik | 12 Comments »

I dagens leder på min yndlingsavis 180grader får Liberalisterne tørre tæsk. Men som jeg skriver i mit svar til lederen, så har 180grader ingen råd tråd i deres holdninger på dette område. Med den ene hånd forslår avisen utopiske smalle ideologiske partiprojekter og klandrer Liberalisterne for et realpolitisk bredt appellerende skatteforslag, og med den anden hånd beskyldes liberalisterne for at være ideologiske nørder. Læg dertil, at 180grader i starten var meget begejstrede for Ny Alliance trods alle dens forslag om mere statslig regulering.

Læs videre på 180grader, jeg håber, der kommer en god debat.

Posted by Morten Sørensen under 180grader & Liberalisterne | 5 Comments »

Dagens klumme på 180grader er af VU´s landsformand, Thomas Banke. Han mener, at regeringen har skaffet små liberale sejre, og derfor er en borgerlig regering bedre end en socialdemokratisk regering uanset hvad.

Det har medfulgt en god debat, hvor jeg vil tillade mig at bringe et indlæg fra denne debat skrevet af en “Allan” (fra skattetryk?). Dette indlæg beskriver meget kort og præcist problemstillingen og det store problem med Venstre:

——–

19. sep 12:41 af Allan 

Det vi kan lærer af de seneste 16 års politik i Danmark er at en hvilken som helst regering, for at fastholde magten, er nødsaget til at overbyde sine politiske modstandere på netop deres hjemmebane.

Nyrup var nød til at sænke skatten for at få de radikale med, og kunne tillade sig det idet det var let at tillægge oppositionen endnu være motiver. Tilsvarende blev Nyrup-regeringen nød til at foretage opstramninger på det retspolitiske område og i princippet på flygtninge- og indvandre området. Modsat med AFR-regningen, der nød til at bevæge sig langt ind på den socialdemokratiske hjemmebane.

Valget står altså mellem at stemme på S og få en borgerligt orienteret politik samt en liberal debat om personligt ansvar, ret til eget liv, tid og ejendom etc. eller at stemme på Venstre og få en socialdemokratisk politik og ingen liberal debat, hvilket åbenbart er det Venstre ønsker.

Valget var frem til fremkomsten af Ny Alliance ikke svært. Hvis de dog blot ville pege på Helle.

PS: En blank stemme er for defaitistisk

Allan

————

Hvis det ikke skulle lykkedes os i Liberalisterne at blive opstillingsberettiget, så var det da værd seriøst at overveje at stemme på S i stedet for at blive hjemme eller skrive John Galt hen over stemmeseddelen.

Posted by Morten Sørensen under 180grader & Liberalisme & VU | 7 Comments »

180grader er en dejligt forfriskende nyskabelse i den danske medieverden. Ole Birk Olesen har ganske ret i, at journalistens politiske overbevisning er med til at bestemme hvilke historier, der graves frem, og hvordan historierne skal vinkles.

Da journalistere ligger langt mere til venstre end resten af befolkningen, er jeg enig med OBO i, at der mangler historier med liberal vinkling. Derfor er 180grader blevet en af mine foretrukne aviser.

Men dagens leder skraber altså bunden med sin Erasmus Montanus logik. Jeg har skrevet en kommentar til lederen på 180grader, som lyder:

—-
Argumenterne i denne leder er langt langt under normal standard for 180grader. Så vidt, jeg forstår, er hypotesen:

– Flere skydevåben giver færre indbrud, mord og selvmord.
– Færre på offentlig forsørgelse giver færre indbrud.

Det hele kan skydes ned med et eksempel: USA. Mig bekendt er der både færre på offentlig forsørgelse og flere skydevåben end i Danmark, men både mordraten og kriminaliteten i øvrigt er større end i Danmark.

Og hermed har jeg ikke argumenteret for negationen af lederens hypotese, hvilket jo ville kunne skydes ned med et eksempel: Schweiz.

Omend ideologi er godt, så synes lederen altså at være totalt blændet af sin. Verden er mere komliceret end som så.
—-

Lederen slutter af med at skrive:

“Hypotesen kan belyses med et tankeeksperiment: Man kan forestille sig, at man selv er potentiel indbrudstyv eller røver. Vil man så have lige så stor lyst til at begå sin kriminelle handling, hvis man ved, at der med meget stor sandsynlighed er skydevåben hos beboerne i det hus, man vil bryde ind i? Vil man måske blive afskrækket fra at røve en butik, hvis man har en idé om, at ekspedienten meget vel kan være bevæbnet med riffel eller pistol?”

Men man kan vel lige så godt argumentere for, at hvis indbrudstyven ved, at villaejeren vil skyde efter ham, ja så må tyven hellere skyde først. Forholdene i USA kunne vel pege i den retning.

I forhold til våbenlovgivning vil jeg indtage et ulitaristisk synspunkt, at den skal indrettes således, at risikoen for, at en uskyldig bliver slået ihjel, bliver mindst. Indtil videre har jeg ikke set overbevisende argumenter for, at min risiko for at blive uskyldig dræbt mindskes af, at der kommer flere skydevåben i omløb, og at jeg får lov til at gå med en pistol.

Problemstillingen er dog svær, og som Jesper Vejby skriver på sin blog, “vil forskellige samfund og forskellige kulturer [måske] have hver deres ideelle løsning.“

Posted by Morten Sørensen under 180grader & Medier | No Comments »

Jeg har på det seneste læst flere debatindlæg af chefredaktør på Berlingske Tidende, Niels Lunde, om avisens indsats under Muhammedkristen. Disse indlæg har været reaktioner på, at Berlingske fra flere sider er blevet kritiseret for at svigte ytringsfriheden under Muhammedkrisen.

Senest 2/3 i Weekendavisen skriver Niels Lunde endnu en gang, at Berlingske Tidende mente og mener, at Jyllands-Postens havde ret til at trykke Muhammedtegningerne.

Det er isoleret set rigtig nok, men det er for mig ikke det, kritikken går på. Islamister lagde et massivt pres på ytringsfriheden, og tegnerne og flere medarbejdere ved Jyllands-Postens blev udsat for trusler på livet.

I den situation kunne man forvente lidt større opbakning fra resten af den danske medieverden – og speciel en borgerlig avis som Berlingske Tidende – end en selvfølgelighed om retten til at trykke tegningerne og en hånlig udtalelse om, at Jyllands-Posten var stor nok til at forsvare sig selv.

Det svarer til, at man ser sin nabo få tæv og reagerer ved at gå forbi, medens man udtaler, at han har ret til ikke at blive forulempet – og bagefter påstår man så hårdnakket, at man ikke har svigtet naboen.

Helt uforståeligt er en leder i Berlingske Tidende 19/3-2006, hvor man glæder sig over, at ytringsfriheden står uanfægtet stærkt med Rigsadvokatens afvisning af en straffesag mod Jyllands-Posten.

Men senere i samme leder mener Berlingske Tidende, at sagen burde være behandlet af en domstol, og “skulle en domstol have nået et resultat, der modsat Rigsadvokaten endte med, at tegningerne var strafbare, ville skaden i øvrigt have været begrænset“.

Altså mener man, at JP havde ret til at trykke tegningerne, men hvis de ikke havde, var det også fint. Så meget for Berlingskes støtte til ytringsfrihed.

Posted by Morten Sørensen under Medier & Ytringsfrihed | No Comments »

På Observant har forfatteren lavet en glimrende research på en artikel bragt i Politiken om tortur i Kandahar-lejren.

Journalisten har læst en rapport fra American Civil-Liberties Union og skriver på den baggrund en artikel om tortur i Afghanistan. Men journalisten har fuldstændig misforstået (bevidst?) rapporten. Det bedste eksempel kommer her.

I artiklen skriver journalisten: “I vidneforklaringerne fortæller de amerikanske forhørsledere blandt andet, hvordan en fange er blevet trukket rundt i affald”.

Dette bygger journalisten på følgende beskrivelse i rapporten: “He was pulled along at a fast rate of speed, with his arms behind his back and feet shackled over a pile of rubbish upon which he (ord udstreget) tripped, and the second escort said that the first escort was going too fast. One of his shackles came undone. The detainee was thrown on the ground until the shackle could be fixed. He was then picked up and moved into the facility.”

Hertil kommenterer Observant selv: “Spørgsmålet om, om Hr. Seidelin har villet misforstå vidneudsagnene, eller om hans engelskkundskaber simpelthen er for ringe er for øvrigt stadig uafklarede.”

Det er blogging, der rykker, når forfatteren bruger megen tid på at gennemgå en historie i MSM. Det er indlæg som disse, der holder journalisterne i ørene. Ufatteligt at Politiken ikke endnu har undskyldt artiklen.

Men læs selv indlægget på Oberservant.

Posted by Morten Sørensen under Medier | No Comments »

Update: Knud Foldschack har netop her til morgen på P1 gentaget sit udsagn om, at Faderhuset er et fremmedelement på Nørrebro – det Nørrebro som betegnes mangfoldigt og som en kulturel smeltedige. Faderhuset var i følge Knud Foldscack uønsket af beboerne på Nørrebro, omgivelserne ja hele samfundet, og derfor skulle politikerne gribe ind. Så meget for ejendomsretten og retsstaten.

————-

Ungdomshusets støtter bruger ofte ordene mangfoldighed, plads til forskellighed og frisind i deres argumentation for bevarelse af huset. Men det er tomme floskler, for kredsen omkring Ungdomshuset er selv intolerante. Frisindet gælder kun sine egne.

F.eks. skriver Rød Ungdom i en pressemeddelelse 23. oktober 2006: “Unge har ret til at sted at være, hvor der er plads til forskellighed og hvor de kan gøre tingene på deres egne og på fælles præmisser. Ungdomshuset på Jagtvej i København er et eksempel på sådan et sted.”

Borgergruppen for Ungdomshuset skriver i et indlæg i JP København 6. november: “Det er ofte blevet sagt om Nørrebro, at bydelen er en kulturel smeltedigel. Folk fra forskellige kulturer, af forskellige holdninger og med forskellige indkomster bor side om side her, og vi synes ærligt talt, at denne mangfoldighed og dynamik er vores styrke. Uden Ungdomshuset svækker man Nørrebro.”

Men er kredsen omkring Ungdomshuset selv tolerante og hvad med mangfoldigheden? I JP’s netudgave d.d. udtaler talsmand for Fonden Jagtvej 69, Knud Foldschack, bl.a. følgende: “Hvis de unge bliver smidt ud, vil der være ballade i årevis. Vi har at gøre med en kristen fundamentalistisk menighed, som vil være et fremmedlegeme på Nørrebro.”

Et fremmedlegeme på Nørrebro. Her gik jeg og troede, at Nørrebro og Ungdomshuset var indbegrebet af tolerance og mangfoldighed; men mangfoldigheden skal altså være på den rigtige måde. Ligeledes har rapperen Niarn i en artikel i Politiken beskrevet, hvordan han og L.O.C. ikke var velkomne i Ungdomshuset, da de åbenbart ikke var anderledes på den rigtige måde.

I foråret 2005 blev Søren Quist Rasmussen vraget som byrådskandidat for Venstre i Århus Kommune, da han som grundejerforeningsformand modsatte sig, at den muslimske Selam Friskole bosatte sig i Hasselager. De ikke-integrerbare muslimer hørte ikke til der.

Jeg skriver ikke dette, for at forsvare Søren Quist Rasmussens udtalelser, for det hverken kan eller vil jeg ikke. Men er der nogen, der kan forklare mig forskellen på Søren Quist Rasmussens modstand mod den fundamentalistiske muslimske friskole Salem i Hasselager og Knuds Foldschacks modstand mod det fundamentalistiske Faderhuset på Nørrebro? Udover omgivelsernes, herunder mediernes, reaktion. Det er den sædvanlige dobbeltstandard.

En fond der går ind for mangfoldighed og frisind bør omgående fyre deres talsmand, når denne udtaler at en kristen frimenighed er et fremmelegeme på det mangfoldige Nørrebro – eller hvad? Og jeg forventer naturligvis at det kor, der overfaldt Søren Quist Rasmussen, straks overfalder Knud Foldschack. Og hvad med alle de åh så tolerante og frisindede kunstnere, der støtter Ungdomshuset. Må vi bede om en reaktion. Mener I noget med mangfoldighed?

Jævnligt får mange ungdomsorganisationer afslag på tilskud fra det offentlige. Det tiltrækker ikke meget opmærksom. Følgende udtalelse fra Christian Bondorff talsmand for gruppen “Naboerne på Nørrebro” viser desværre, at vold betaler sig og at danskerne stadigvæk har hang til appeasement:

“Hvis man vil sørge for fred og ro, og undgå at området bliver genstand for hærværk de næste mange år, så må politikerne finde et andet hus til de unge. I mellemtiden må politiet sørge for at beskytte naboerne.“ Naboerne har i øvrigt længe har “været træt af den hærværk og graffiti, der har været en del af naboskabet med Ungdomshuset.”

Jeg har ikke behandlet hele problemstillingen omkring ejendomsret og Ungdomshuset, hvilket ellers nok er den vigtigste problemstilling i forbindelse med Ungdomshuset.

Her vil jeg blot henvise til Christian Bjørnskovs glimrende indlæg, “Ungdomshuset – når danske institutioner svigter“, på Punditokraterne.

Posted by Morten Sørensen under Ejendomsret & Frisind & Medier | 6 Comments »