Morten Sørensens blog

Tak for kommentarerne til min tidligere post med samme emne. Der synes at være en misforståelse, nemlig at det er helt nyt, at mange liberale opfordrer til kamp mod islamismen. Hvis man klikker på katagorien islam, så kan man i hvert tilfælde se, at det ikke er nyt for denne blog.

Der har heller aldrig været nogen som helst tvivl om, hvor Liberalisterne har stået i Muhammedkrisen.

Og faste læsere af 180grader vil også vide, at avisen næsten dagligt vælger at bringe artikler med kritisk lys på formørkelsen i islamismen.

Men skal jeg være lidt imødekommende, så har liberale måske været længe om at opdage problemets omfang og deraf hvilken prioritet, det skal have.

Måske skyldes misforståelsen, at kulturkonservative ingenlunde vil acceptere, at

• man kan se store problemer i en stort uintegreret muslimsk parallelsamfund; men samtidig gå ind for at enhver der kan klare sig selv og sine skal være velkommen i Danmark, og at 24 års reglen bør afskaffes.
• man vil bekæmpe islamisk indflydelse i Danmark; men samtidigt have et forholdsvis neutralt forhold til fædrelandet og mene, at Danmark skal være åben for inspiration fra udlandet, som vi kan lære meget af.
• man kan synes, at Muhammed, Koranen og islam og alle dens påbud er latterlige og totallitære; men alligevel gå imod tørklædforbud.
• man mener, at islam er den mest krigeriske religion, hvorfor det ikke er tilfældigt, at det er muslimer, der står bag den meste terror i verdenen; men samtidig ikke er villig til at opgive retssamfundet. Ikke mere overvågning og ingen administrative udvisninger.
• man mener, at velfærds- og formynderstaten, som Pia Kjærsgaard i den grad værner om, i sig selv udgør et kæmpe problem i forhold til islamiseringen af samfundet.
• man påtaler ethvert tiltag til at begrunde politisk stillingtagelse i islam; men samtidig vil skille kirke og stat og ikke ser det som en katastrofe, hvis kristendomskundskab bliver skiftet ud med religion i folkeskolen.
• man mener, at det er evident, at den mellemøstlige kultur og islam er en af årsagerne til muslimernes overrepræsentation i kriminal- og socialstatistikkerne; men samtidig anerkende, at der findes gode muslimske samfundsborgere, der bidrager til velstanden i Danmark. Og ikke alle muslimer bedriver Taqija og venter på at blive nok, til de kan overtage landet.

Kort sagt, mange kulturkonservative har ikke opdaget nuancerne, hvorfor man, i deres øjne, enten er kulturkonservativ eller halalhippie.

Posted by Morten Sørensen under Islam & Liberalisme | 2 Comments »

Flere kulturkonservative (“kultur” for at adskille dem fra medlemmerne af Det Konservative Folkeparti) bloggere har mange gange kritiseret liberale for ikke at tage truslen fra islam alvorligt. Men i disse dage svarer de liberale igen.

Forleden skrev 180grader i en leder:

Spiller det ikke en rolle, at bøllerne for hovedpartens vedkommende kommer fra muslimske familier? Jo, det ser sådan ud. Vi mangler i hvert fald endnu at høre om vietnamesiske, indiske eller kinesiske invandrerbander. Forklaringen må findes i den offerkultur, som trives så fuldstændigt hæmningsløst blandt mange muslimer over hele verden. Når disse muslimer konstaterer, at de ikke klarer sig så godt som folk i Vesten, uanset om de bor der eller ej, så spørger de ikke, om det måske kunne skyldes dem selv, deres politiske regimer, den måde de opdrager deres børn på o.s.v. I stedet skyder alt for mange muslimer skylden på alle andre, på diskrimination, på vestlig kulturel og militær imperialisme, på alt muligt der kan tjene til at fritage dem selv for et ansvar.

Min formand i Liberalisterne, Torben Mark Pedersen, tog i går fløjhandskerne af i et indlæg på Liberalisternes hjemmeside:

Islam udgør i dag den største trussel mod den personlige frihed. Islam er både en religion og en totalitær politisk ideologi, og som ideologi er den antidemokratisk, menneskefjendsk, racistisk og kvindeundertrykkende.

Det er et liberalistisk projekt at bekæmpe ethvert anslag mod den personlige frihed, ikke mindst når den stammer fra tilhængere af en af de store totalitære ideologier kommunismen, nazismen og islamismen.

Islam har på grund af sin status som religion nydt større beskyttelse mod kritik end de andre totalitære ideologier, men det er i sandhed vanskeligt at skelne mellem religion og politik i islam. Der er da heller ikke nogen af de dominerende retninger inden for islam, der foretager en sådan skelnen. Islam er en lovreligion, og sharialovgivningen med dens barbariske straffe er en integreret del af islam.

At bekæmpe de totalitære, racistiske og kvindeundertrykkende sider af islam er en nødvendig del af kampen mod de, der truer den personlige frihed, og det er såvel en kamp mod et sæt af ideer som mod de mennesker, der deler disse ideer.  

Det er selvsagt ikke en kamp mod den store gruppe af mennesker, der tilfældigvis er født ind i islam, men som ikke tilslutter sig islams totalitære sider.

Endelig stiller Christian Bjørnskov et interessant spørgsmål i en post på Punditokraterne. Han spørger, om vi i Vesten har været lige så religiøse i fortiden, som Mellemøsten er i dag, og i givet fald og sekulariseringen af de mellemøstlige stater så er mulig og kommer af sig selv. Han slutter af med følgende:

Min fornemmelse – og modsig mig endelig hvis jeg tager fejl – siger at den glødende religiøsitet i Mellemøsten er den bremse på regionens sociale, politiske og økonomiske udvikling som vi aldrig har haft i samme omfang. Tænk hvis vi pludselig skulle begynde at bøje os for den?

I kommentarerne til Christian Bjørnskovs indlæg skriver “Limagolf”:

Hvis man vil se teologisk på det, kan man sammenligne de to lovreligioner Jødedommen og Islam. Jøderne har jo fundet en måde at tilpasse deres love til det moderne samfund, så hvorfor skulle Islam ikke kunne? De to lovsæt minder meget om hinanden.

Poul Højlund svarer hertil:

Forskellen er ikke blot det lovreligiøse, – kristendommen afskaffede i øvrigt den del – , men forholdet til teksterne. Også i jødisk tradiition er teksterne skrevet af mennesker.

Jødisk teologisk tradition er præcis den evindelige diskussion og venden tingene på hovedet. Den islamiske tradition er gudsdiktatet og deraf tekstens ufejlbarlighed plus profetens ligeledes ufejlbarlige eksempel. Ethvert forsøg på at reformere er kættersk.

Tjek også forfatningerne i stater med muslimsk flertal. Islam omfatter hele samfundet. Med et par markante undtagelser (bl.a. og delvist Malaysia og Indonesien) er sharian forfatningernes grundlag.

Så det samlede svar på det indirekte spørgsmål må lyde: nej, det går vist ikke over af sig selv. Men hvad der så skal til, aner jeg ikke. Velstand og uddannelse gør det vist ikke alene. Demokrati heller ikke. Gode bud efterlyses.

Jeg selv er helt på linje med Poul Højlund. Det er jo ikke ligegyldigt, om ens religion tager udgangspunkt i et menukort fra et pizzaria eller en krigerisk bog, der prædiker intolerence og vold mod vantro, og hvis mest hellige profet indiskutabelt var en skidt karl. Og om man opfatter den hellige bog som skrevet af mennesker eller af ens gud. Og derfor er det ikke en tilfældighed, at islam uden sammenligning står for den meste religiøse fundamentalisme og terror i denne verden. Reformen kommer ikke af sig selv, og jeg aner ikke, hvad man skal gøre.

Ligesom Torben mener jeg, at det er et liberalet projekt at bekæmpe islamismen og dens totalitære indhold. Vi skal føre en benhård åndskamp mod islamismen og yde et utvetydigt forsvar for vores frihedsrettigheder og leveform. Derfor skal vi sige nej til alle mulige særhensyn til islamisterne. Vil nogle have Grisling ud af biblioteket, så skal biblioteket overplastres med plakater af grise. Når nu Abdul Wahid Pedersen er en fundamentalist, så skal han ikke inviteres til at holde fredagsbøn på DR, og han skal ikke kaldes moderat og fremstilles som en hyggelig fætter; men i stedet behandles på lige fod med nynazister og andre ekstreme. (Lad dog en demokratisk muslim holde den fredagsbøn på DR, så har jeg ikke noget imod, at der bliver transmitteret fredagsbønner på DR.)

Endelig må vi have et opgør med velfærdsstaten, som tiltrækker uintegrerbare muslimer, medens USA og Canada langt hen af vejen tiltrækker de dygtige og arbejdssomme fra Mellemøsten.

Men modsat de kulturkonservative så går jeg ind for frihed for såvel Loke som Thor. Muslimer skal være frie til at bære tørklæde, og byggeri af moskeer skal følge almindelige byggeregler. Jeg mener heller ikke, at man kan forlange, at muslimer opgiver islam som sådan, og så tror jeg ikke på mange kulturkonservatives konspirationsteorier om, at alle muslimer – også dem i Demokratiske Muslimer – bare venter på at blive nok, så de kan indføre Shariaen i Danmark.

Posted by Morten Sørensen under Abdul Wahid Pedersen & Islam & Liberalisme | 8 Comments »

Debatten blandt hjemløse liberale om, hvad man skal gøre den 13. november, kører på fuldt blus. Og jeg vil her komme med et bidrag.

Jeg ser følgende 4 muligheder:

1. Stemme på den mindst ringe
2. Stemme taktisk
3. Stemme blank/ugyldig
4. Blive hjemme

Lad mig starte med de to første. Hvem vil i givet fald være den mindst ringe. V, K eller Y?

Skrev jeg virkelig V i ovenstående? Venstre kan ret hurtigt udelukkes. Der er intet liberalt tilbage i dette parti. Godt nok scorer en del af deres kandidater højt i 180graders stemmeguide; men en stemme på en af disse kandidater, er jo også en stemme på Venstre.

De konservative har markeret sig en anelse mere liberalt end Venstre på skatteområdet; men når partiet kan erklære seneste skatteomlægning for en stor sejr, så kan jeg ikke tage deres markeringer seriøse. Derudover har f.eks. deres familiminister kommet med flere socialistiske forslag. Eksempelvis et forslag om at lave regler for, hvor butikkerne skal stille slikket, ligesom det er de konservative, der står i vejen for en afskaffelse af lukkeloven.

Så er der Ny Alliance. Jeg tog 180graders stemmeguide. Jeg skulle helt ned omkring nr. 20, førend jeg mødte den første NA-kandidat. Der var endda en kandidat fra Kristelig Folkeparti placeret højere. De 18 øverste var fra enten V eller K.

O.k. skattens størrelse er noget af det vigtigste for den personlige frihed; men på alle andre områder er partiet alt andet end liberal. Herunder et par eksempler på Anders Samuelsens og mine svar til 180grader testen:

Og partiet er allerede ved at trække i land på skatteområdet. Herunder alt hvad man kan læse på deres hjemmeside under mærkesager om skattepolitiken:

“Vi ønsker en skattereform, der med påbegyndelse i 2009 starter rejsen mod max 40 pct. i skat på arbejdsindkomst- nedsat moms – ændring af bilbeskatning – alt gennemført i et tempo, så velfærden fastholdes.”

Gennemført i et tempo, så velfærden fastholdes (sic!). Tvinges jeg til at vælge, tror jeg, de konservative må være de mindst ringe.

Hvad så med at stemme taktisk?

Hvis Venstre skal kunne diskutere liberal politik igen, og det er en forudsætning for at få liberal politik på dagsordenen, så gælder det om at få Fogh og Hjort på porten hurtigst muligt. Javel, Socialdemokraterne vil på kort sigt være værre; men erfaringen viser jo, at en socialdemokratisk regering med en benhård opposition er mindst lige så liberale som en borgerlige regering, der trækker mod midten.

Jeg vil vove den påstand, at havde Anders Fogh beholdt Venstres liberale linje men tabt valget i 2001, så var Danmark et mere liberalt samfund i dag.

Så jeg kunne taktisk langsigtet overveje at stemme på Socialdemokraterne for at få Fogh væk og genrejst en liberal debat. Det vil kunne trække medianvælgerne og den førte politik i liberal retning.

Jeg er dog kommet til den konklusion hverken at vælge mulighed 1 eller 2. Den mindst ringe er simpelthen for ringe, og det vil blot være med til at holde Fogh ved magten, og derved dræbe al liberal idedebat. Derudover har Anders Fogh længe kunnet leve højt på, at VK var det mindst ringe. Derved har han kunnet være bedøvende ligeglade med liberale personer. Dette ændres ikke ved at stemme på det mindst ringe parti.

Mulighed 2, stemme taktisk. Tjah det er fristende. Men jeg har altid sagt, at det er umuligt at forudsige vælgernes og politikernes gerninger, og derfor skal man sige, hvad man mener, og arbejde for dette. Det vil en taktisk stemme stride imod. Politik er uforudsigeligt, og jeg kan jo også risikere, at Socialdemokraterne ved magten vil få Venstre til at rykke endnu længere ud på venstrefløjen.

For begge muligheder gælder dog, at min samvittighed byder mig ikke at stemme på partier, som jeg er så fundamental uenig med. Der er nogle principper, som er værd at holde ved.

Tilbage er så kun mulighed 3 og 4 – ikke at stemme på et parti. Det er her, jeg står nu. Skal det så være blankt/ugyldig eller skal jeg blive hjemme. Det vil jeg behandle i snarest.

Posted by Morten Sørensen under Liberalisme & Politik | 8 Comments »

De næste 3 uger vil VU´erne arbejde en vis legemesdel ud af bukserne for at få genvalgt Anders Fogh. Som tidligere VU´er ved jeg, at denne hjælp er uvurderlig. Men er VU nu ved sine fulde fem?

Prøv læs disse 10 ganske liberale bud fra VU´s principprogram på at forandre velfærdsstaten til et velfærdssamfund. Her et udpluk.

§ 2 I velfærdsstaten har staten ansvaret, mens det enkelte menneske er klient- og umyndiggjort. I velfærdssamfundet er individet ansvarligt for sit eget liv, sine egne valg, mens staten kun er sikkerhedsnet for de få, der ikke får grebet trapezen.

§ 3 I velfærdsstaten opgøres velfærden i makroøkonomiske tabeller, der viser graden af omfordeling i kroner og ører. Velfærdssamfundet måles på, hvor godt det tager hånd om de svageste i kombination med, hvor lidt det griber forstyrrende ind i markedet og samfundet i øvrigt.

§ 7 I velfærdsstaten må man lovgive om snart sagt alt, fordi man ikke stoler på menneskets evne til at træffe ansvarlige valg. I velfærdssamfundet er troen på det enkelte menneske det bærende ideologiske fundament, hvorfor man regulerer menneskets færden så lidt som muligt.

§ 8 I velfærdsstaten bringes så mange beslutninger som muligt ind i den politiske sfære. I velfærdssamfundet minimeres den politiske sfæres indflydelse, fordi langt flere beslut-ninger træffes af borgerne selv ved at stemme med fødderne, altså påvirke omgivelserne gennem deres forbrugsvalg. I velfærdssamfundet er det borgerne, der er ansvarlige for deres valg og frie til at disponere.

I det hele taget er VU´s principprogram liberalt. Under socialpolitikken kan man f.eks. læse følgende:

• Langt den største del af den danske befolkning kan og skal klare sig selv.
• Der skal fremover omfordeles langt mindre end der hidtil er blevet.
• Den offentlige indsats skal målrettes mod de svageste i vores samfund.
• Ældre skal som udgangspunkt forsørge sig selv.

Så er det, jeg ikke begriber, hvorfor VU knokler for at få valgt en statsminister, der tydeligvis modarbejder VU´s principper og holdninger? Og når han så bliver genvalgt, så jubler og fester de helt bevidstløst.

Posted by Morten Sørensen under Liberalisme & VU | No Comments »

Jeg har i dag æren af et gæsteindlæg på COIN, hvor jeg kræver velfærden privatiseret. Jeg skriver bl.a.:

“Hvis man i stedet for f.eks. skattefinansieret børnepasning gav børnefamilierne et skattefradrag og derefter privatiserede børnepasning, kunne familierne selv prioritere flere pædagoger og sund mad i institutionerne frem for de af nogle forkætrede fladskærme og samtalekøkkener.”

Fra Coins hjemmeside: 

“Copenhagen Institute blev, som den første af sin slags i Danmark, etableret den 1. august 2003. Centret er en uafhængig og ikke-partipolitisk tænketank, der arbejder på at fremme den personlige frihed, den frie markedsøkonomi og det åbne samfund.“

Posted by Morten Sørensen under Diverse & Liberalisme | No Comments »

Dagens klumme på 180grader er af VU´s landsformand, Thomas Banke. Han mener, at regeringen har skaffet små liberale sejre, og derfor er en borgerlig regering bedre end en socialdemokratisk regering uanset hvad.

Det har medfulgt en god debat, hvor jeg vil tillade mig at bringe et indlæg fra denne debat skrevet af en “Allan” (fra skattetryk?). Dette indlæg beskriver meget kort og præcist problemstillingen og det store problem med Venstre:

——–

19. sep 12:41 af Allan 

Det vi kan lærer af de seneste 16 års politik i Danmark er at en hvilken som helst regering, for at fastholde magten, er nødsaget til at overbyde sine politiske modstandere på netop deres hjemmebane.

Nyrup var nød til at sænke skatten for at få de radikale med, og kunne tillade sig det idet det var let at tillægge oppositionen endnu være motiver. Tilsvarende blev Nyrup-regeringen nød til at foretage opstramninger på det retspolitiske område og i princippet på flygtninge- og indvandre området. Modsat med AFR-regningen, der nød til at bevæge sig langt ind på den socialdemokratiske hjemmebane.

Valget står altså mellem at stemme på S og få en borgerligt orienteret politik samt en liberal debat om personligt ansvar, ret til eget liv, tid og ejendom etc. eller at stemme på Venstre og få en socialdemokratisk politik og ingen liberal debat, hvilket åbenbart er det Venstre ønsker.

Valget var frem til fremkomsten af Ny Alliance ikke svært. Hvis de dog blot ville pege på Helle.

PS: En blank stemme er for defaitistisk

Allan

————

Hvis det ikke skulle lykkedes os i Liberalisterne at blive opstillingsberettiget, så var det da værd seriøst at overveje at stemme på S i stedet for at blive hjemme eller skrive John Galt hen over stemmeseddelen.

Posted by Morten Sørensen under 180grader & Liberalisme & VU | 7 Comments »

Pressemeddelelsen om opstart af lokalforening af Liberalisterne i Viborg Kommune fik Viborg Folkeblad til at skrive o.k. artikel med overskriften “Ultraliberalt parti etablerer sig i Viborg”.

Det har fået mig til at sende nedenstående læserbrev til Viborg Folkeblad.

———

Skat og ultraliberal

Det radikale Venstres åndelige fader, Viggo Hørup, skrev 17/9-1893 et flammende skrift mod de stigende skatter. Bl.a. skrev han: “Der maa engang komme Nogle, som siger: Vi vil ikke have Skat, heller ikke god Skat, ikke engang fortrinlig Skat; det er mindre Skat, vi vil have, forstaar I, mindre Skat.” Det var før indkomstskatten blev opfundet.

I 1952 var indkomstskatten 16% og finansminister Thorkild Kristensen (V) skrev i National Økonomisk tidsskrift: “…jeg vil mene, at hvis der foregår en betydelig yderligere vækst ud over det, vi har i dag, altså en vækst i statsbudgettet i forhold til nationalindkomsten, vil de uheldige virkninger efterhånden begynde at vokse i betydelig udstrækning”.

I 1960 var det samlede skattetryk målt som procent af BNP nået op på 26%, og socialdemokraten Viggo Kampmann skrev: “Er det da rigtigt, at skatteudskrivningen har nået sit maksimum? Ja, for bestemte skatteområders vedkommende. Det vil være betænkeligt yderligere at øge indkomstskatten i Danmark”.

Målt som procent af BNP er skatten under Anders Fogh steget fra 48,6% (2001) til 50,6% (2005).

Dette ønsker Liberalisterne at gøre noget ved, og bl.a. derfor stifter vi nu en lokalforening i Viborg Kommune 4. februar kl. 13 i Viborg Svømmehal, som omtalt i Viborg Folkeblad 19/1. Formentlig i tråd med den politiske opfattelse i dagens Danmark betegnes vi som et ultraliberalt parti i artiklen.

Tjah i 1960 var man socialdemokrat, hvis man mente at 26% af BNP var grænsen. I dagens Danmark er man ultraliberal, hvis man mener at 50,6 % af BNP er for meget. Også derfor er dannelsen af Liberalisterne vigtig.

Posted by Morten Sørensen under Liberalisme & Liberalisterne | No Comments »

Nu viser endnu en undersøgelse (Epinion for Ugebrevet A4), at danskerne er blevet meget mere venstreorienteret, siden Anders Fogh blev statsminister i 2005. Berlingske Tidendes leder skyder undersøgelsen ned ved at antyde, at spørgsmålene er stillet således, at de vil få folk til at fremstå mere venstreorienteret, end de i virkeligehden er.

Men Berlingske Tidende overser en vigtig pointe. Det er tilsyneladende præcis de samme spørgsmål, der er stillet i 2001 og 2005. Således skriver Ugebrevet A4:

“For at undersøge holdningen til de sociale reformers omfang er deltagerne blevet bedt om at vælge mellem to udsagn. Udsagn A lyder, at man er gået for langt med de sociale reformer. Udsagn B, at de sociale reformer skal opretholdes i mindst samme omfang som i dag. Hvor udsagn B i 2001 havde 25 procentpoint flere tilhængere end udsagn A, var overvægten i 2006 vokset til 60 procentpoint.

Mindst lige så markant er venstreskredet i synet på indtægtsudjævning. I 2001 var der seks procentpoint flere danskere, der var tilhængere af at øge indtægtsudjævningen, end der var modstandere. Det tal er i 2006 vokset til 33 procentpoint.

Synet på statens kontrol med erhvervslivet og beskatning af højere indtægter, som er de to sidste emner den økonomiske venstre-højre skala berører, har også taget et venstresving. Det er dog knap så stort, som tilfældet er på de to første spørgsmål.”

Hvis det er præcis de samme spørgsmål, viser undersøgelse i al sin gru, at danskerne under Anders Fogh har rykket sig voldsomt til venstre. Før har en lignende undersøgelse vist det samme.

Politisk ordfører for Venstre, Troels Lund Poulsens kommentar til undersøgelsen er i øvrigt meget kendetegnende for Venstre:

“Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen mener da heller ikke, at Epinions meningsmåling giver anledning til bekymring.

»Der er jo ikke nogen modsætning mellem at være optaget af fordelingspolitik og stemme på Venstre, snarere tværtimod,« siger han.”

(Troels Lund Poulsen var i øvrigt for ganske få år siden liberal og skrev en liberal debatbog: “Tid til Forandring. Utroligt så hurtigt Christiansborg kan dræbe unge politikeres kampgejst, vilje og mod til forandringer.)

Lige siden Anders Fogh i 1998 begyndte at ændre Venstres politik har argumentet været, at midtersøgningen var nødvendig for at få magten, og man måtte have magten for at ændre folks holdninger for at føre en kulturkamp.

Jeg har hele tiden argumenteret for, at forudsætningen for at få liberal politik gennemført er, at man tør argumentere for det. Hvis man argumentere socialdemokratisk, så må man også forvente, at man skubber vælgernes holdninger i socialdemokratisk retning.

Jeg har nævnt eksemplet før, men det er så illustrativt, at jeg vil gentage det. Hvordan var det gået, hvis Venstre til valget i 1994 i erkendelse af, at vælgerne ikke kunne lide udliciteringer og privatiseringer, havde afskrevet det for at få magten? Så havde det stadigvæk været tabu. Udlicitering og privatisering var ved SR-regeringens tiltrædelse fyord, men ved dens afslutning var der tilslutning til ideerne langt ind i S og SF. Holdningerne i partierne og samfundet generelt rykkede sig, fordi Venstre igen og igen påpegede fordelene – på trods af at det var upopulært.

På Venstres landsmøde i 2005 deltog jeg som delegeret. Der sagde jeg i al beskedenhed noget helt profetisk:

“Nu er både reformer og værdikamp aflyst. Vi skal ikke prøve at ændre borgernes holdninger, men blot affinde os med dem og tilpasse os til dem. Med udmeldinger som disse er jeg helt overbevist om, at det er lykkedes for den nuværende regering at flytte medianvælgerens holdninger til venstre.”

Hvis Fogh har haft andre projekter end at bevare magten, så er det slået fuldstændig fejl. Samfundsdebatten er socialdemokratisk som sjældent før, og derfor bliver politiken også socialdemokratisk.

Det eneste, jeg fortryder ved min udmeldelse af Venstre for snart et år siden, er, at jeg ikke gjorde det for længe siden.

Posted by Morten Sørensen under Anders Fogh & Liberalisme & Venstre | No Comments »

Det forlyder, at Venstre skal have nyt logo. Jeg er glad for at min blog er det første medie, der kan præsentere det nye logo:

Posted by Morten Sørensen under Liberalisme & Venstre | 2 Comments »

Når kilderne er Mandag Morgen og professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, så skal man være på vagt. Men jeg vil nu alligevel våge det ene øje og tro på nyheden trods kilden (ikke mindst fordi det passer ind i mit kram 🙂

I følge en undersøgelsen, som Jørgen Goul Andersen har udarbejdet for Mandag Morgen, så er danskerne blevet mere venstreorienteret:

“I 2001 stod det næsten lige, når vælgerne skulle vælge mellem skattelettelser og velfærdsforbedringer, men i 2006 er der et massivt flertal for velfærdsforbedringer. Kun 27 pct. foretrækker skattelettelser, mens ikke mindre end 70 pct. lægger mere vægt på offentlige serviceforbedringer.” /ritzau/

Resultatet er i al sin gru forudsigeligt, for når ingen politikere tør argumentere for et liberalt samfund, hvordan skal vi liberale så nogensinde overbevise befolkningen om, at velfærdsstaten skal rulles tilbage? Når alle politikere – inkl. de såkaldt borgerlige – argumenterer for et socialdemokratisk samfund, jamen så påvirker man befolkningen i den retning. Det samme med efterlønnen, som er populær som aldrig før med 5 års “borgerlig kulturkamp”.

Mine tidligere partifæller i Venstre argumenterede altid for, at det var vigtigere at rykke mod midten for at få magten og af den vej ændre samfundet, end at holde fast i ideerne med risiko for at blive i opposition. Hvis ellers undersøgelsen står til troende, så er det argument endnu en gang blevet svækket.

MS

Posted by Morten Sørensen under Liberalisme & Velfærdsstaten & Venstre | 6 Comments »