Archive for the ‘Kultur’ Category

God klumme

October 11th 2007

Når folk fra kulturens eller sportens verden udtaler sig politisk, så sker det ofte, at de fremstår 80% dummere end bølgepap.

Men jeg faldt over denne klumme fra Metro Xpress om Ungdomshuset af håndboldspilleren Joachim Boldsen, der gør ovenstående fordom til skamme.

Boldsen skriver bl.a.:

Jeg vil gerne lige starte med at slå fast, at min sympati absolut ikke ligger hos de utilpassede unge, som render rundt i Københavns nordvest-kvarter og tror, at de bare kan få et hus. For hvem kan, i dagens Danmark, forvente, at man bare kan få et hus smidt i nakken, fordi man har haft besat et igennem en årrække.

[…]

Jeg er selv far til en lille pige, og det er helt sikkert, at hun aldrig i livet ville få lov til at rende rundt i den flok og være med til at vandalisere og terrorisere en hel bydel. At forældrene så oven i det hele skaber sig over, at deres børn er blevet anholdt, selv om de bare ‘kiggede’ på, er jo også til at ryste på hovedet over.

Share

Posted by Morten Sørensen under Kunstnere | 2 Comments »

Tilskueren

January 8th 2006

Jeg har jo ikke lovet at være den, der kommer først med nyhederne. Derfor vil jeg tillade mig at anmelde en bog, der udkom i september 2004: “Niels Krause-Kjær: Tilskueren. Forlaget Gyldendal, 211 sider.” Jeg fik den i julegave og har lige læst den. Niels Krause-Kjær er også forfatteren bag den filmatiserede bog, Kongekabale.

Ideen til bogen er interessant. Niels-Krause Kjær læste en aritkel i Weekendavisen 9/2-2001 “Rejsen til Beurut”. Avisen havde fundet arkivdokumenter, der viste, at VS anført af daværende og nuværende folketingsmedlem for SF Anne Grete Holmsgaard, lavede en samarbejdsaftale med den marxistisk-leninistiske terrororganisation, PFLP, som stod bag flykapringer og nedskydning af civile jøder og israelere i hele verden.

I artiklen udtaler Anne Grete Holmsgaard: “Jamen, vi var ikke uvidende om, at PFLP havde spillet en rolle i flykapringerne, men uden dem – ubehag eller ej – var palæstinensernes sag aldrig kommet på den internationale dagsorden. Hvordan håndterer man det dilemma? Vi har aldrig forsvaret flykapringer, men vi har heller aldrig taget klart afstand fra dem. Vi balancerede på en knivsæg. Vi betragtede flykapringer som et middel i kampen.”

Hun fik rigelig med muligheder til at tage afstand fra flykapringer senere i artiklen, men gjorde det ikke. Nu bliver der rabalder og ballade tænkte Niels Krause-Kjær, for sådan kan man som Folketingskandidat for SF ikke sige; men balladen og forargelsen over den antidemokratiske tankegang hos det kommende Folketingsmedlem og rektor for DTU udeblev.

Det fik ham til at skrive bogen “Tilskueren”. Kort fortalt er handlingen som følger. Vanemennesket og vatnissen Jørgen Skovby overværer et morderisk overfald en aften, men foretager sig ikke noget i den anledning. Dagen efter bliver han opsøg af sin gamle ven, forretningsmanden Flemming Helbo, der er bekymret for, at en stærkt venstreorienteret fortid kan ødelægge hans fremtid som reklamebureauchef.

Tilsyneladende ingen sammenhæng men offeret viser sig at være en journalist, som arbejdede på en artikel om prominente samfundsborgeres fortid. Tilskueren vrimler med referencer til aktuelle politiske begivenheder, bestemte personer og diskussioner.

Til sidst vågner Jørgen Skovby op til dåd. Stig Albertsen (med tydelige paralleller til det nuværende medlem af Folketinget for SF, Anne Grete Holmsgaard) flyder ovenpå. Holmsgaards citat lægges ham i munden, men alligevel er han en velanset samfundsdebattør på toppen. Men ned med nakken kommer han, da Jørgen Skovby gør ham til butikstyv. Det er i mine øjne bogens højdepunkt.

Som krimi er bogen god, og de mange henvisninger til aktuelle politiske begivenheder er prikken over i’et. Den kan stærkt anbefales. Men en advarsel. Lad være med at gå i gang med at læse den om aftenen. Det er svær at lægge fra sig, og du risikerer ikke at få din skønhedssøvn.

I øvrigt er det tankevækkende, hvordan horrible udtalelser behandles forskelligt i medierne. Når Louise Frevert på sin hjemmesider skriver horrible ting om muslimer, trækkes hun fuldt fortjent gennem sølet; men tavsheden er larmende, når Anne Grete Holmsgaard den dag i dag ikke vil tage afstand fra flykapringer.

MS

Share

Posted by Morten Sørensen under Boganmeldelse | No Comments »

Johnny Madsen

January 2nd 2006

I dagens Århus Stiftstidende bringes et interview med Johnny Madsen. Det har været bragt i Berlingske Tidende før; men det bliver interviewet ikke mindre godt af. Og med Punditokraternes ord: “Mandens syn på samfundet ikke er, som kunstneres er flest.” Mere frihed mindre stat.

Læs údpluk af interviewet og kommentarer her:

http://www.punditokraterne.dk/37361_Magelose_Madsens_anti-manifest.html

http://www.punditokraterne.dk/37706_Magelose_Madsens_anti-manifest_II.html

MS

Share

Posted by Morten Sørensen under Frihed & Kunstnere | No Comments »