Archive for the ‘Grundiéer’ Category

Berlingskes svigt

March 6th 2007

Jeg har på det seneste læst flere debatindlæg af chefredaktør på Berlingske Tidende, Niels Lunde, om avisens indsats under Muhammedkristen. Disse indlæg har været reaktioner på, at Berlingske fra flere sider er blevet kritiseret for at svigte ytringsfriheden under Muhammedkrisen.

Senest 2/3 i Weekendavisen skriver Niels Lunde endnu en gang, at Berlingske Tidende mente og mener, at Jyllands-Postens havde ret til at trykke Muhammedtegningerne.

Det er isoleret set rigtig nok, men det er for mig ikke det, kritikken går på. Islamister lagde et massivt pres på ytringsfriheden, og tegnerne og flere medarbejdere ved Jyllands-Postens blev udsat for trusler på livet.

I den situation kunne man forvente lidt større opbakning fra resten af den danske medieverden – og speciel en borgerlig avis som Berlingske Tidende – end en selvfølgelighed om retten til at trykke tegningerne og en hånlig udtalelse om, at Jyllands-Posten var stor nok til at forsvare sig selv.

Det svarer til, at man ser sin nabo få tæv og reagerer ved at gå forbi, medens man udtaler, at han har ret til ikke at blive forulempet – og bagefter påstår man så hårdnakket, at man ikke har svigtet naboen.

Helt uforståeligt er en leder i Berlingske Tidende 19/3-2006, hvor man glæder sig over, at ytringsfriheden står uanfægtet stærkt med Rigsadvokatens afvisning af en straffesag mod Jyllands-Posten.

Men senere i samme leder mener Berlingske Tidende, at sagen burde være behandlet af en domstol, og “skulle en domstol have nået et resultat, der modsat Rigsadvokaten endte med, at tegningerne var strafbare, ville skaden i øvrigt have været begrænset“.

Altså mener man, at JP havde ret til at trykke tegningerne, men hvis de ikke havde, var det også fint. Så meget for Berlingskes støtte til ytringsfrihed.

Share

Posted by Morten Sørensen under Medier & Ytringsfrihed | No Comments »

Nævn skal godkende partinavne

February 17th 2007

4. august 2006 udsendte Liberalisterne en pressemeddelelse med forslag om at oprette valgkommission:

Der bør nedsættes en uvildig valgkommission, der skal stå for godkendelse af nye partier samt overse afholdelsen af folketingsvalg. Dermed begrænses muligheden for politisk magtmisbrug, og indenrigsministeriet undgår at komme i habilitetsproblemer, som det er sket i sagen omkring godkendelse af Liberalisternes partinavn, der indtil videre har varet i snart et år. Det mener Liberalisternes partiformand, Torben Mark Pedersen.

Bedre sent end aldrig er forslaget blevet hørt i regeringen. På tv2.dk kan man i dag læse:

Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er af Liberalisterne blevet beskyldt for bevidst at forhale godkendelsen af partinavnet, fordi det minder for meget om Løkkes eget parti, Venstre.

Det har fået oppositionen til at fremsætte et forslag til folketingsbeslutning om et uafhængigt “organ,” der fremover skal godkende partinavne, så ministre ikke bliver inhabile.

Forslaget skal behandles i næste uge, og det bliver med Lars Løkkes støtte til indholdet.

“Så længe det er ministre, der behandler ansøgninger om nye partinavne, vil der altid være risiko for habilitetsproblemer. Derfor vil regeringen allerede i næste folketingssamling foreslå, at opgaven med at vurdere ansøgninger om nye partinavne fremover foretages af et uafhængigt og kompetent nævn,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Det tog Indenrigsministeriet 1½ år at godkende “Liberalisterne – Frihed og Velstand”, som endelig blev godkendt 31/1-2007. I de 1½ år kunne Liberalisterne ikke komme i gang med at indsamle underskrifter på at blive opstillingsberettiget. Udskriver Anders Fogh valg i dag, vil Lars Løkkes syltning af Liberalisternes navneansøgning i praksis betyde, at partiet er blevet forhindret i at stille op af myndighederne.

Man behøver ikke rejse til Hviderusland for at finde lemfældig omgang med demokratiet.

Share

Posted by Morten Sørensen under Demokrati & Liberalisterne | No Comments »

DFF vandt i Ålborg Byret (gammel nyhed)

January 1st 2007

Omend nyheden er gammel, så skylder jeg en opdatering på min postering om Ålborg Portland sagen. Et referat af selve retsmødet kan læses i Danmarks Frie Fagforenings medlemsblad.

21. december faldt dommen, og Danmarks Frie Fagforening vandt sagen. Ålborg Byret fandt det bevist, at de to procesoperatører var blevet forflyttet p.g.a. deres valg af DFF frem for 3F. De 2 medlemmer af DFF fik hver en erstatning på 200.000 kr. Erstatningen er for lille, mener DFF, da store virksomheder med så små erstatninger blot vil spekulere i at betale erstatningen for at få ro. Dommen kan læses på DFF’s hjemmeside.

Jeg overværede desværre ikke selv retsmødet, der gik forud for dommen; men efter sigende var retsmødet ret interessant. Fællidstillidsmanden led af akut hukommelsestab, og dommeren måtte et par gange true med fængsel for falsk mened. Også direktøren for Ålborg Portland, Frands Grex, havde en lemfeldig tilgang til sandheden. I retten sagde han, at forflytningen af de 2 procesoperatører ikke var aftalt med 3F, men til 24timer Nordjyske havde han tidligere sagt det stik modsatte. Det lykkedes også direktøren at opfinde nogle trusler om vold mod de to medlemmer af DFF, for det passede ind i den afsluttende procedure.

I parentes bemærket har jeg flere gange oplevet erhvervsledere lyve skruppelløst, når de er anklaget for brud på foreningsfriheden. Og det har fået mig til at tænke på, om det er et almindeligt menneskeligt fænomen at gribe til løgnen, når man er anklaget, eller om man skal være kynisk og skruppelløs for at blive erhvervsleder.

Til lykke til Danmarks Frie Fagforening og de 2 medlemmer.

Share

Posted by Morten Sørensen under Eksklusivaftaler & Menneskerettigheder | No Comments »

Mangfoldighed og Ungdomshuset

December 12th 2006

Update: Knud Foldschack har netop her til morgen på P1 gentaget sit udsagn om, at Faderhuset er et fremmedelement på Nørrebro – det Nørrebro som betegnes mangfoldigt og som en kulturel smeltedige. Faderhuset var i følge Knud Foldscack uønsket af beboerne på Nørrebro, omgivelserne ja hele samfundet, og derfor skulle politikerne gribe ind. Så meget for ejendomsretten og retsstaten.

————-

Ungdomshusets støtter bruger ofte ordene mangfoldighed, plads til forskellighed og frisind i deres argumentation for bevarelse af huset. Men det er tomme floskler, for kredsen omkring Ungdomshuset er selv intolerante. Frisindet gælder kun sine egne.

F.eks. skriver Rød Ungdom i en pressemeddelelse 23. oktober 2006: “Unge har ret til at sted at være, hvor der er plads til forskellighed og hvor de kan gøre tingene på deres egne og på fælles præmisser. Ungdomshuset på Jagtvej i København er et eksempel på sådan et sted.”

Borgergruppen for Ungdomshuset skriver i et indlæg i JP København 6. november: “Det er ofte blevet sagt om Nørrebro, at bydelen er en kulturel smeltedigel. Folk fra forskellige kulturer, af forskellige holdninger og med forskellige indkomster bor side om side her, og vi synes ærligt talt, at denne mangfoldighed og dynamik er vores styrke. Uden Ungdomshuset svækker man Nørrebro.”

Men er kredsen omkring Ungdomshuset selv tolerante og hvad med mangfoldigheden? I JP’s netudgave d.d. udtaler talsmand for Fonden Jagtvej 69, Knud Foldschack, bl.a. følgende: “Hvis de unge bliver smidt ud, vil der være ballade i årevis. Vi har at gøre med en kristen fundamentalistisk menighed, som vil være et fremmedlegeme på Nørrebro.

Et fremmedlegeme på Nørrebro. Her gik jeg og troede, at Nørrebro og Ungdomshuset var indbegrebet af tolerance og mangfoldighed; men mangfoldigheden skal altså være på den rigtige måde. Ligeledes har rapperen Niarn i en artikel i Politiken beskrevet, hvordan han og L.O.C. ikke var velkomne i Ungdomshuset, da de åbenbart ikke var anderledes på den rigtige måde.

I foråret 2005 blev Søren Quist Rasmussen vraget som byrådskandidat for Venstre i Århus Kommune, da han som grundejerforeningsformand modsatte sig, at den muslimske Selam Friskole bosatte sig i Hasselager. De ikke-integrerbare muslimer hørte ikke til der.

Jeg skriver ikke dette, for at forsvare Søren Quist Rasmussens udtalelser, for det hverken kan eller vil jeg ikke. Men er der nogen, der kan forklare mig forskellen på Søren Quist Rasmussens modstand mod den fundamentalistiske muslimske friskole Salem i Hasselager og Knuds Foldschacks modstand mod det fundamentalistiske Faderhuset på Nørrebro? Udover omgivelsernes, herunder mediernes, reaktion. Det er den sædvanlige dobbeltstandard.

En fond der går ind for mangfoldighed og frisind bør omgående fyre deres talsmand, når denne udtaler at en kristen frimenighed er et fremmelegeme på det mangfoldige Nørrebro – eller hvad? Og jeg forventer naturligvis at det kor, der overfaldt Søren Quist Rasmussen, straks overfalder Knud Foldschack. Og hvad med alle de åh så tolerante og frisindede kunstnere, der støtter Ungdomshuset. Må vi bede om en reaktion. Mener I noget med mangfoldighed?

Jævnligt får mange ungdomsorganisationer afslag på tilskud fra det offentlige. Det tiltrækker ikke meget opmærksom. Følgende udtalelse fra Christian Bondorff talsmand for gruppen “Naboerne på Nørrebro” viser desværre, at vold betaler sig og at danskerne stadigvæk har hang til appeasement:

Hvis man vil sørge for fred og ro, og undgå at området bliver genstand for hærværk de næste mange år, så må politikerne finde et andet hus til de unge. I mellemtiden må politiet sørge for at beskytte naboerne. Naboerne har i øvrigt længe har “været træt af den hærværk og graffiti, der har været en del af naboskabet med Ungdomshuset.”

Jeg har ikke behandlet hele problemstillingen omkring ejendomsret og Ungdomshuset, hvilket ellers nok er den vigtigste problemstilling i forbindelse med Ungdomshuset.

Her vil jeg blot henvise til Christian Bjørnskovs glimrende indlæg, “Ungdomshuset – når danske institutioner svigter“, på Punditokraterne.

Share

Posted by Morten Sørensen under Ejendomsret & Frisind & Medier | 6 Comments »

Første sag om foreningsfrihed efter dom ved Menneskerettighedsdomstolen

December 4th 2006

Første sag om foreningsfrihed efter dom ved Menneskerettighedsdomstolen:

Kræver 1,15 million kroner af Aalborg Portland

Sagen starter ved byretten i Aalborg i morgen tirsdag den 5. december kl. 9:15.

Danmarks Frie Fagforening (DFF) har på vegne af to medlemmer krævet sammenlagt 1.155.568 kroner af cementfabrikken Aalborg Portland.

Det drastiske skridt kommer efter at to medlemmer, der har arbejdet på Aalborg Portland i henholdsvis 9 og 10 år, har følt sig groft chikaneret, efter de har skiftet fagforeningen 3F ud med DFF. Skiftet betød, at de to uden varsel blev flyttet fra deres skifteholdsarbejde som procesoperatører til rengøringsmedarbejdere på daghold – med en klækkelig lønnedgang til følge. De to procesoperatører som arbejdede i et godt fællesskab med andre, blev ud over forvisningen til rengøringsarbejde, fuldstændig isoleret og pålagt at arbejde alene fra morgen til aften, som var de spedalske.

Det har fået DFF på banen:

Vi er ærlig talt målløse over den behandling vores medlemmer har fået. I fagretsligt forstand er der jo tale om en fyring, og aftalt mobning“, siger formanden for Danmarks Frie Fagforening, Jørgen Mikkelsen, der samtidig peger på, at det ikke er mange måneder siden at foreningen vandt en retssag mod Danmark ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. En dom hvor det meget klart blev fastslået, at folk har ret til at organisere sig, hvor de vil på arbejdsmarkedet.

DFF har forsøgt at forlige striden på en mindelig måde – men uden held:

Sagen mod Portland starter tidligt (9:15) og forventes at vare hele dagen.

DFF har indkaldt Portlands direktør Frands Grex og fællestillidsmand Harry Andersen som vidner i sagen,

Jeg glæder mig utrolig meget til at høre deres forklaringer“, siger Jørgen Mikkelsen

Nærmere information på 70 25 40 25

Danmarks Frie Fagforening

Share

Posted by Morten Sørensen under Eksklusivaftaler & Menneskerettigheder | No Comments »

TV-Avisen bøjer sig for islamisterne (3)

October 19th 2006

10. oktober skrev jeg en post om sløring af DFU’s Muhammed-tegninger.

Jeg har endnu ikke fået svar fra Lisbeth Knudsen, og får det så nok ikke. Jeg får således ikke opklaret, om det var tegningen, TV-Avisen havde sløret, eller om det var personerne bagved.

Men jeg kan alligevel fastslå, at DR har ændret politik i forhold til februar, hvor det ikke kunne komme på tale at sløre billederne jf. min post 10. oktober.

<i>”Danmarks Radio har besluttet at følge Nyhedsavisens eksempel og vil ikke længere vise den omstridte Muhammed-video fra DFU’s sommerlejr. Nu har tegningerne været vist et par gange, og vi anlægger en mere forsigtig linie fra i dag,” siger TV Avisens chef, Henrik Keith Hansen, til TV2 | Politik. Der er ingen grund til at krænke nogens religiøse følelser, når “det, der skal dokumenteres, er blevet dokumenteret”, siger han.</i>

Her bliver jeg nødt til igen at bringe DR’s pressemeddelelse fra 5. februar:

Vi har i DR valgt den kurs at bringe de 12 Muhammed-tegninger som en naturlig del af vores nyhedsdækning i forbindelse med de konkrete nyhedsindslag, hvor det har givet mening at vise tegningerne for at dokumentere, hvad sagen og den højeksplosive debat handler om, således at seerne, lytterne og læserne på et oplyst grundlag selv kan tage stilling til denne vigtige værdidebat. Alt andet ville have været en selvcensur ude af trit med de ytrings- og pressefrihedsidealer, som er en del af DRs værdigrundlag.”  

Fra at vise tegningerne som en naturlig del er DR nu gået over til at kun ville dokumentere sagen et paqr gange i starten af forløbet. Så må man jo håbe, at man ikke har været på ferie eller af anden grund kommer ind i sagen DFU-tegningerne efter et stykke tid. Den nye politik er efter min bedste overbevisning “ude af trit med de ytrings- og pressefrihedsidealer, som er en del af DRs værdigrundlag.” 

Det står endnu værre til på TV2.

<i>”Chefen for TV 2|NYHEDERNE, der ligesom DR først valgte at bringe DFU-optagelserne, da tegningerne blev en politisk diskussion, har en anden opfattelse af tegningernes rolle:

“Vi har sløret tegningerne, fordi vi har valgt, at det er sagen – og ikke billederne – der er interessant,” siger Michael Dyrby.”</i>

Skal TV2 så fremover også til at sløre jesussandaler fra Kvickly, arkivklip med Jens Jørgen Thorsens Jeusfilm, Da Vinci Mysteriet, som Opus Dei er stødt over, Life of Brian – eller er det kun, hvis man skaber sig helt hysterisk, at TV2 slører.

Til sidst kan det i øvrigt undre mig, at TV2 man kan vise sprængte menneskekroppe, druknede lig, sørgende mennesker; men en kamel med 5 pukler, der bærer navnet Mohammed, det er for skrap kost.

Hjælp mig med at forstå det.

Share

Posted by Morten Sørensen under DR & Islam & TV2 & Ytringsfrihed | 1 Comment »

Hvem bliver den næste?

October 12th 2006

Først var det Dansk Folkepartis Ungdom, der havde tegnet grimme billeder af Muhammed. Så viste Dansk Folkeblad en tegning af Muhammed fra en bog om Muhammed. Så havde nogle unge radikale tegnet Muhammed. Nu har så nogle voksne fra Dansk Folkeparti tegnet Muhammed.

Jeg kan næsten ikke trække vejret af spænding; hvem bliver den næste, der bliver afsløret i at have tegnet Muhammed?

Share

Posted by Morten Sørensen under Islam & Ytringsfrihed | 3 Comments »

TV-Avisen bøjer sig for islamisterne (2)

October 10th 2006

Update: Jeg har muligvis været for hurtig på aftrækkeren. Det kan også være personerne i baggrunden, som sløringen skal dække, kan jeg nu se ved nærmere eftersyn. I givet fald skal jeg undskylde nedenstående post overfor DR. Men lad os se, hvad Lisbeth Knudsen svarer.

Søndag den 5. februar 2006 slørede TV-Avisen en af Jylllands-Posten 12 Muhammed-tegninger.

Dagen efter erkendte TV-Avisen, at sløringen var en fejl: “Det var en menneskelig fejl. Når vi vælger at bringe tegningerne, gør vi det som dokumentation, og det har der været brug for flere gange,” siger Henrik Kieth Hansen.

Men i 18.30 TV-Avisen i dag havde man så sløret en af DFU’s tegninger, som det ses herunder. (Beklager den dårlige billedkvalitet, men jeg kunne ikke lave et screen-capture og tog derfor et billede af computerskærmen. Kan du lave et capture, så mail det gerne til mig.)

tvavisen10-10-06.jpg

Sløringen kan jeg ikke opfatte som andet end selvcensur og knæfald for islamistiske bøller og trusler fra disse. Jeg undrer mig over, at det virkelig er nødvendig at sløre en kamel ved navn Muhammed. Selv hvis tegningen ikke var sløret, ville det være grundet kameraets vinkling være utrolig svært at se, hvad der er på papiret.

DR’s handling må give islamisterne blod på tanden, deres vanvid virker, da DR indfører selvcensur, og så det er kun fantasien, der sætter grænser for de næste tiltag.

Sidst TV-Avisen slørede en Muhammedtegning udsendte man nedenstående pressemeddelelse:

Vi har i DR valgt den kurs at bringe de 12 Muhammed-tegninger som en naturlig del af vores nyhedsdækning i forbindelse med de konkrete nyhedsindslag, hvor det har givet mening at vise tegningerne for at dokumentere, hvad sagen og den højeksplosive debat handler om, således at seerne, lytterne og læserne på et oplyst grundlag selv kan tage stilling til denne vigtige værdidebat. Alt andet ville have været en selvcensur ude af trit med de ytrings- og pressefrihedsidealer, som er en del af DRs værdigrundlag.

Jeg påtalte sløringen i en e-mail til TV-Avisen, og Lisbeth Knudsen svarede:

“Kære Morten Sørensen,

Tak for din mail. Sløringen af tegningerne søndag aften var en meget beklagelig redaktionel fejl, som de ansvarlige er blevet gjort opmærksomme på. Som du måske så, viste vi faktisk tegningerne senere på aftenen, under udsendelsen “Danmark til debat”, som blev vist i stedet for Magasinet Søndag.

DR fremlagde for få dage siden en samlet holdning til, hvornår DR bringer tegningerne, og hvornår vi ikke gør. Den kan du læse på DR Nyheder Onlines temaside om krisen:

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/
2006/Tegninger/20060205212833.htm

Kort fortalt er vores holdning til tegningerne den, at vi viser dem hvor det giver mening at dokumentere, hvad sagen og den højeksplosive debat handler om – så seerne, lytterne og læserne på et oplyst grundlag selv kan tage stilling til denne vigtige værdidebat. Vi viser dem derimod ikke blot for at vise dem, eller for at tilkendegive støtte til JP, som visse andre medier i Europa har gjort. Jeg giver dig ret i, at det ville være selvcensur helt at undlade at vise tegningerne, eller sløre dem.

Jeg har noteret mig din kritik, og håber du hermed har fået svar på dit spørgsmål.

m.v.h
Lisbeth Knudsen”

Jeg synes, DR i pressemeddelelsen og Lisbeth Knudsens svar til mig har nogle ganske fornuftige holdninger til at bringe Muhammed-tegningerne, og jeg undrer mig derfor meget over, hvorfor DFU’s tegninger nu skal sløres. Jeg har derfor sendt Lisbeth Knudsen nedenstående e-mail:

“Kære Lisbeth Knudsen

Søndag den 5. februar 2006 slørede TV-Avisen en af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Jeg kritiserede sløringen i en e-mail, som du gav nedenstående svar på.

I TV-Avisen i dag kl. 18.30 var en af DFU’s Muhammed-tegninger sløret (se vedhæftede fil). Det var forhåbentlig også en “meget beklagelig redaktionel fejl” – eller?

Med venlig hilsen
Morten Sørensen”

 

Share

Posted by Morten Sørensen under DR & Islam & Ytringsfrihed | 5 Comments »

Hvor var tegningerne?

October 2nd 2006

I lørdags på 1-årsdagen for Muhammed-tegningerne udgav Jyllands-Posten et ganske udmærket særtillæg om Muhammedtegningerne. I dag reklamerer avisen så med, at man kan bestille ekstra eksemplarer af særtillægget, f.eks. til undervisningsbrug.

Men tillægget har en stor mangel. Hvor er tegningerne, det hele drejer sig om? Hvordan skal tillægget kunne bruges i undervisningen, når man ikke engang viser de tegninger, som startede hele sagen? Er JP, som ellers har ført en forbilledlig kamp for ytringsfrihed, blevet skræmt, eller hvad er forklaringen?

Alle Muhammedtegningerne

Share

Posted by Morten Sørensen under Ytringsfrihed | No Comments »

Fathi El-Abed – demokratisk muslim?

July 26th 2006

I dag hørte jeg P1-debat, hvor Fathi el-Abed, næstformand i Dansk-palæstinensisk Venskabsforening (Danpal) og Dan Harder, redaktør af www.israelonline.dk debatterede konflikten mellem Israel og Hizbollah/Libanon.

Foruden at være næstformand for Danpal er Fathi el-Abed også bestyrelsesmedlem (tidligere næstformand) og initiativtager til Demokratiske Muslimer. Jeg har af flere omgange talt meget varmt for Demokratiske Muslimer og det projekt, de har sat i gang.

P1-debat kan høres online på adressen http://www.dr.dk/P1/P1Debat/Udsendelser/2006/07/26151106.htm

Herunder nogle citater af Fathi el-Abed fra udsendelsen:

Ca. 2½ minut inde i udsendelsen: “Hizbollah er jo en modstandsbevægelse og har sin opbakning i befolkningen i Libanon ikke kun i Sydlibanon.

Ca. 9½ minut inde i udsendelsen: Værten: “Er Hizbollah en terrororganisation?”

Fathi el-Abed: “I den verden, jeg færdes i, da er Hizbollah bestemt ikke en terroorganisation fordi,

Værten: “Hvad er det for en verden?

Fathi el-Abed: “Det er en verden, en palastinænserverden, araberverden den del af verden, jeg kommer fra. Det med terrororganisationer, det er en definition, som er opfundet af USA og desværre påduttet EU, som fik Hizbollah og Hamas på…”

Værten: “Så Hizbollah er ikke en terrororganisation?”

Fathi el-Abed: “Ikke i den verden, jeg færdes i; det er en modstandsbevægelse i allerhøjeste grad, fordi de angriber altså først og fremmest israelske mål.

Retfærdigvis siger han lidt senere: “Jeg er ikke enig med dem rent ideologisk; jeg er helt på den anden side.

Jeg har svært ved at opfatte Fathi El-Abeds udtalelser som andet end en opbakning til Hizbollahs (og Hamas) terror. Hizbollah som helt bevidst sender raketter ind over Israel for at dræbe flest mulige jøder, og i øvrigt ønsker alle jøder jaget ud i Middelhavet. Hizbollah som har et overordnet mål om en islamisk shariastat (læs f.eks. Martin Krasnik, De Retfærdige) er i følge Fathi El-Abed en legitim modstandsbevægelse, da de går efter israelske mål, altså jøder,

Et er, hvad en ekstremist, som Fathi El-Abed mener, men jeg synes, Demokratiske Muslimer har et problem med ham i bestyrelsen. Man kan ikke være demokrat og samtidig bakke op om en terrororganisation.

Opdatering: Ser efterfølgende, at Uriasposten i torsdags havde et et indlæg om samme emne: http://www.uriasposten.net/?p=3669

Share

Posted by Morten Sørensen under Demokrati & Islam | No Comments »

« Prev - Next »