February 15th 2008
Ytringsfriheden er unders pres, ikke bare fra islamismen men også fra feminismen. Forbrugerombudsmanden har netop kendt nedenstående reklame fra JBS i strid med god markedsføringsskik.
180grader skriver, hvad jeg mener om den sag, så derfor vil jeg bare henvise dertil.
Så nu skal jeg fremover giver min opbakning til ytringsfriheden ved at publicere både Muhammed og reklamer fra JBS.
October 12th 2007
Kære mænd
Jeg beklager, at jeg med ovenstående billede har givet jer et helt falsk billede af sygeplejersker. Jeg ved godt, at I alle sammen nu betragter sygeplejersker som sexobjekter og slet ikke kan tænke på andet, næste gang i ser en sygeplejerske.
Ja så dumme tror Dansk Sygeplejeråd, at vi mænd er. I Politikens forbrugermagasin, Tjek, udtaler næstformand, Dorte Steenberg:
“JBS giver mandlige patienter et billede af, at det er o.k. at behandle sygeplejersker som sexobjekter. De kan nu tage det her billede med sig på nethinden, når de møder sygeplejersker på hospitalet eller i hjemmeplejen, hvor sygeplejerskerne udfører et livsvigtigt arbejde hver eneste dag. Det er under lavmålet.”
[….]
“Det kan ikke være meningen, at sygeplejersker skal se sig selv portrætteret på den måde. Man ville aldrig se en læge i den position, men at det er en sygeplejerske, en stuepige, en sekretær og en nonne viser, at kampagnen bunder i et fuldstændig forældet kvindesyn, der ikke hører nogen steder hjemme, og som ingen kan være tjent med.”
Men hvad er det lige for en mandesyn Dorte Steenberg har? Mænd er så dumme, at de ikke kan skelne mellem reklame og virkelighed, og de tænker kun på en ting.
Hun har i øvrigt slet ikke fattet, at reklamekampagnen gør tykt nar af mænd. Hele kampagnen går ud på, at mænd gider ikke kigge på bare mænd, hvorfor JBS viser kvinder i mandesituationer, jf. den øldrikkende, bøvsende og fjærtende kvinde i reklamen. Skal jeg så også føle mig krænket, for nu tror alle Sygeplejersker jo, at vi mænd går rundt og snuser til dametrusser dagen lang?
Dorte Steenberg er i sin gode ret til at synes, at reklamen er dum. Men så kan hun jo bare lade være med at købe JBS i stedet for at blande forbrugerombudsmanden ind i det. (Personligt går jeg uden om de produkter, der har alt for dumme reklamer.)
Jeg er ved at være træt af nypuritanske feminister.
December 12th 2006
Update: Knud Foldschack har netop her til morgen på P1 gentaget sit udsagn om, at Faderhuset er et fremmedelement på Nørrebro – det Nørrebro som betegnes mangfoldigt og som en kulturel smeltedige. Faderhuset var i følge Knud Foldscack uønsket af beboerne på Nørrebro, omgivelserne ja hele samfundet, og derfor skulle politikerne gribe ind. Så meget for ejendomsretten og retsstaten.
————-
Ungdomshusets støtter bruger ofte ordene mangfoldighed, plads til forskellighed og frisind i deres argumentation for bevarelse af huset. Men det er tomme floskler, for kredsen omkring Ungdomshuset er selv intolerante. Frisindet gælder kun sine egne.
F.eks. skriver Rød Ungdom i en pressemeddelelse 23. oktober 2006: “Unge har ret til at sted at være, hvor der er plads til forskellighed og hvor de kan gøre tingene på deres egne og på fælles præmisser. Ungdomshuset på Jagtvej i København er et eksempel på sådan et sted.”
Borgergruppen for Ungdomshuset skriver i et indlæg i JP København 6. november: “Det er ofte blevet sagt om Nørrebro, at bydelen er en kulturel smeltedigel. Folk fra forskellige kulturer, af forskellige holdninger og med forskellige indkomster bor side om side her, og vi synes ærligt talt, at denne mangfoldighed og dynamik er vores styrke. Uden Ungdomshuset svækker man Nørrebro.”
Men er kredsen omkring Ungdomshuset selv tolerante og hvad med mangfoldigheden? I JP’s netudgave d.d. udtaler talsmand for Fonden Jagtvej 69, Knud Foldschack, bl.a. følgende: “Hvis de unge bliver smidt ud, vil der være ballade i årevis. Vi har at gøre med en kristen fundamentalistisk menighed, som vil være et fremmedlegeme på Nørrebro.”
Et fremmedlegeme på Nørrebro. Her gik jeg og troede, at Nørrebro og Ungdomshuset var indbegrebet af tolerance og mangfoldighed; men mangfoldigheden skal altså være på den rigtige måde. Ligeledes har rapperen Niarn i en artikel i Politiken beskrevet, hvordan han og L.O.C. ikke var velkomne i Ungdomshuset, da de åbenbart ikke var anderledes på den rigtige måde.
I foråret 2005 blev Søren Quist Rasmussen vraget som byrådskandidat for Venstre i Århus Kommune, da han som grundejerforeningsformand modsatte sig, at den muslimske Selam Friskole bosatte sig i Hasselager. De ikke-integrerbare muslimer hørte ikke til der.
Jeg skriver ikke dette, for at forsvare Søren Quist Rasmussens udtalelser, for det hverken kan eller vil jeg ikke. Men er der nogen, der kan forklare mig forskellen på Søren Quist Rasmussens modstand mod den fundamentalistiske muslimske friskole Salem i Hasselager og Knuds Foldschacks modstand mod det fundamentalistiske Faderhuset på Nørrebro? Udover omgivelsernes, herunder mediernes, reaktion. Det er den sædvanlige dobbeltstandard.
En fond der går ind for mangfoldighed og frisind bør omgående fyre deres talsmand, når denne udtaler at en kristen frimenighed er et fremmelegeme på det mangfoldige Nørrebro – eller hvad? Og jeg forventer naturligvis at det kor, der overfaldt Søren Quist Rasmussen, straks overfalder Knud Foldschack. Og hvad med alle de åh så tolerante og frisindede kunstnere, der støtter Ungdomshuset. Må vi bede om en reaktion. Mener I noget med mangfoldighed?
Jævnligt får mange ungdomsorganisationer afslag på tilskud fra det offentlige. Det tiltrækker ikke meget opmærksom. Følgende udtalelse fra Christian Bondorff talsmand for gruppen “Naboerne på Nørrebro” viser desværre, at vold betaler sig og at danskerne stadigvæk har hang til appeasement:
“Hvis man vil sørge for fred og ro, og undgå at området bliver genstand for hærværk de næste mange år, så må politikerne finde et andet hus til de unge. I mellemtiden må politiet sørge for at beskytte naboerne.“ Naboerne har i øvrigt længe har “været træt af den hærværk og graffiti, der har været en del af naboskabet med Ungdomshuset.”
Jeg har ikke behandlet hele problemstillingen omkring ejendomsret og Ungdomshuset, hvilket ellers nok er den vigtigste problemstilling i forbindelse med Ungdomshuset.
Her vil jeg blot henvise til Christian Bjørnskovs glimrende indlæg, “Ungdomshuset – når danske institutioner svigter“, på Punditokraterne.