Mangfoldighed og Ungdomshuset
December 12th 2006
Update: Knud Foldschack har netop her til morgen på P1 gentaget sit udsagn om, at Faderhuset er et fremmedelement på Nørrebro – det Nørrebro som betegnes mangfoldigt og som en kulturel smeltedige. Faderhuset var i følge Knud Foldscack uønsket af beboerne på Nørrebro, omgivelserne ja hele samfundet, og derfor skulle politikerne gribe ind. Så meget for ejendomsretten og retsstaten.
————-
Ungdomshusets støtter bruger ofte ordene mangfoldighed, plads til forskellighed og frisind i deres argumentation for bevarelse af huset. Men det er tomme floskler, for kredsen omkring Ungdomshuset er selv intolerante. Frisindet gælder kun sine egne.
F.eks. skriver Rød Ungdom i en pressemeddelelse 23. oktober 2006: “Unge har ret til at sted at være, hvor der er plads til forskellighed og hvor de kan gøre tingene på deres egne og på fælles præmisser. Ungdomshuset på Jagtvej i København er et eksempel på sådan et sted.”
Borgergruppen for Ungdomshuset skriver i et indlæg i JP København 6. november: “Det er ofte blevet sagt om Nørrebro, at bydelen er en kulturel smeltedigel. Folk fra forskellige kulturer, af forskellige holdninger og med forskellige indkomster bor side om side her, og vi synes ærligt talt, at denne mangfoldighed og dynamik er vores styrke. Uden Ungdomshuset svækker man Nørrebro.”
Men er kredsen omkring Ungdomshuset selv tolerante og hvad med mangfoldigheden? I JP’s netudgave d.d. udtaler talsmand for Fonden Jagtvej 69, Knud Foldschack, bl.a. følgende: “Hvis de unge bliver smidt ud, vil der være ballade i årevis. Vi har at gøre med en kristen fundamentalistisk menighed, som vil være et fremmedlegeme på Nørrebro.”
Et fremmedlegeme på Nørrebro. Her gik jeg og troede, at Nørrebro og Ungdomshuset var indbegrebet af tolerance og mangfoldighed; men mangfoldigheden skal altså være på den rigtige måde. Ligeledes har rapperen Niarn i en artikel i Politiken beskrevet, hvordan han og L.O.C. ikke var velkomne i Ungdomshuset, da de åbenbart ikke var anderledes på den rigtige måde.
I foråret 2005 blev Søren Quist Rasmussen vraget som byrådskandidat for Venstre i Århus Kommune, da han som grundejerforeningsformand modsatte sig, at den muslimske Selam Friskole bosatte sig i Hasselager. De ikke-integrerbare muslimer hørte ikke til der.
Jeg skriver ikke dette, for at forsvare Søren Quist Rasmussens udtalelser, for det hverken kan eller vil jeg ikke. Men er der nogen, der kan forklare mig forskellen på Søren Quist Rasmussens modstand mod den fundamentalistiske muslimske friskole Salem i Hasselager og Knuds Foldschacks modstand mod det fundamentalistiske Faderhuset på Nørrebro? Udover omgivelsernes, herunder mediernes, reaktion. Det er den sædvanlige dobbeltstandard.
En fond der går ind for mangfoldighed og frisind bør omgående fyre deres talsmand, når denne udtaler at en kristen frimenighed er et fremmelegeme på det mangfoldige Nørrebro – eller hvad? Og jeg forventer naturligvis at det kor, der overfaldt Søren Quist Rasmussen, straks overfalder Knud Foldschack. Og hvad med alle de åh så tolerante og frisindede kunstnere, der støtter Ungdomshuset. Må vi bede om en reaktion. Mener I noget med mangfoldighed?
Jævnligt får mange ungdomsorganisationer afslag på tilskud fra det offentlige. Det tiltrækker ikke meget opmærksom. Følgende udtalelse fra Christian Bondorff talsmand for gruppen “Naboerne på Nørrebro” viser desværre, at vold betaler sig og at danskerne stadigvæk har hang til appeasement:
“Hvis man vil sørge for fred og ro, og undgå at området bliver genstand for hærværk de næste mange år, så må politikerne finde et andet hus til de unge. I mellemtiden må politiet sørge for at beskytte naboerne.“ Naboerne har i øvrigt længe har “været træt af den hærværk og graffiti, der har været en del af naboskabet med Ungdomshuset.”
Jeg har ikke behandlet hele problemstillingen omkring ejendomsret og Ungdomshuset, hvilket ellers nok er den vigtigste problemstilling i forbindelse med Ungdomshuset.
Her vil jeg blot henvise til Christian Bjørnskovs glimrende indlæg, “Ungdomshuset – når danske institutioner svigter“, på Punditokraterne.
