Giv mig nogle polakkere nu
December 9th 2006
Håndværkere vil gerne fremstille sig selv som hårdt truet på levebrødet af globaliseringen. I går i TV2-Nyhederne var der et indslag om de kommende overenskomstforhandlinger indenfor byggefaget, hvor 3F ville kræve store lønstigninger.
Speaker: “For dem [nogle murere på en byggeplads, MS] skal de nye overenskomster først og fremmest holde skruebrækkerne væk fra branchen.”
Murer 1: “Overenskomster er for at alle skal have det godt, også vores udenlandske kollegaer. Og også for at vi ikke skal blive udkonkurreret på et tidspunkt, byggeboomet varer ikke evigt.”
Murer 2: “Konkurrencevilkår og vores arbejdsvilkår de skal sikres i en grad, så vi kan leve af det.”
Kampen mod “udenlandske kollegaer” foregår ved, at Sta.., jeg mener 3F, TIB m.fl., har rapportører overalt, der går rundt på folks private grunde for at opsnuse polakkere.
Og finder de nogen, så får polakkerne, som i 40 år levede under kommunismens åg, smidt en rød fane i hovedet. (Gad vide om de også smider et hagekors i hovedet på tyskere).
Jo tænk sig hvis håndværkerne blev udsat for konkurrence. Så kunne de ikke opretholde en sort timeløn på 200 kr. eller mere svarende til en hvid månedsløn på omtrent 70.000 kr.
Naturligvis er håndværkerne i deres gode ret til at søge den største lønstigning som overhovedet muligt; det har jeg stor respekt for, og det gør vi andre jo også; men man skal lade være med at forsøge at sælge det som solidaritet, som noget særligt ædelt. Gruppeegoisme er det rette navn. En kassedame har i forvejen ikke råd til ret mange hvide håndværkertimer a 400 kr. En yderlig prisstigning er ikke specielt solidarisk med dem og alle andre for den sags skyld.
Jeg har meget svært ved at se, at jeg skal ynke folk, der kan få lige så meget sort arbejde til 200 kr. i timen, som de vil. Tværtimod har de brug for konkurrence.
Som husejer kan jeg kun sige: “Giv mig nogle polakker, og det kan kun gå for langsomt.”
