Republik Nu (II)
May 25th 2008
I en weekend som denne vil jeg tillade mig at lave lidt genbrug.
Herunder min leder fra 15. maj 2004 i V-Vitaminer, som den gang var et medlemsblad for Århus Venstreforening, hvor jeg havde redaktørtjansen.
Bladet udkom dagen efter Kronprinsens bryllup. Dette medførte to opringninger til formanden, om det da virkelig var Århus Venstreforenings politik, for så ville de da godt nok overveje medlemskabet. Formanden fortalte de berørte medlemmer, at han faktisk var enig med mig.
På et bestyrelsesmøde senere hen fandt jeg til min overraskelse ud af, at 5 ud af 7 i bestyrelsen var republikanere. (Jow jow, så sent som maj 2004 fandtes der liberale mennesker i Venstre 🙂 )
——————–
Monarkiet
I disse bryllupstider, hvor det er forsidestof, at vinden tog Marys hat
(sic!), er det næsten tabubelagt at være modstander af kongehuset. I de
ukritiske medier kan man læse og høre, at det kun er nogle få på den yderste
venstrefløj, der er republikanere. Så kan man være aktiv i Venstre og
tilhænger af en republik?
Ja det kan man faktisk, og jeg er kun én blandt efterhånden mange.
Som liberal er jeg af den klare opfattelse, at alle mennesker er født frie
og lige i værdighed og rettigheder. Min opfattelse af et ægte demokrati
indbefatter derfor, at folkets overhoved vælges direkte af folket.
Kongehuset repræsenterer, såvel historisk som nutidigt, en særdeles
udemokratisk del af det danske samfund. Alene modsætningen mellem monarkiets
tro på “enemandsvælde” og demokratiets tro på “folkestyre” illustrerer det
grundlæggende problem med monarkiet.
Grundloven §13 lyder: “Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig.”
Dette betyder, at Grundloven deler befolkningen ind i to grupper, dem for
hvilke loven ikke kan håndhaves på almindelig vis (kongefamilien); og dem,
for hvilke loven virkelig gælder (alle øvrige). Dette strider mod princippet
om, at alle er født med samme rettigheder.
I Grundloven er der tillige overdraget en række beføjelser til dronningen,
som hun heldigvis ikke benytter sig af i særlig stor grad, men tænk hvis hun
eller en kommende regent gjorde; så ville det være en grov tilsidesættelse
af demokratiet. Alene tilstedeværelsen af muligheden er et stort demokratisk
problem, idet regenten ikke er folkevalgt.
Jeg har ikke noget imod de kongelige som personer – jeg kender dem jo ikke,
og de er sikkert nogle flinke mennesker. Men jeg fatter ikke, hvorfor de
kongelige bliver tilbedt, bare fordi de er de borgere i landet, der modtager
de suverænt største overførselsindkomster, fordi de tilfældigvis er født ind
i en bestemt familie med efternavnet Rex.
Kongehuset er en udemokratisk institution, og lad os derfor få det
afskaffet.
