Morten Sørensens blog

Debatten om, hvad man som liberal skal gøre i morgen på valgdagen, fortsætter i det liberale miljø. Lad mig her opsummere mine begrundelser for ikke at stemme på noget parti.

1. Min samvittighed forbyder mig at stemme på et parti, jeg er så fundamentalt uenig i.
2. SR er på kort sigt en anelse værre end en fortsat regering med Anders Fogh; men nu er jeg som borgerlig blevet holdt for nar i 6 år. Dette skal ikke belønnes, og den eneste måde, jeg kan trække i den anden retning, er ved at lægge pres på V og K ved at lade være med at stemme på dem. Tænk hvis 40.000 liberale stemte blankt. Så ville Anders Fogh pludselig skulle være nødt til at tækkes os liberale i stedet for den nuværende situation, hvor han kan være ligeglad, da de liberale alligevel stemmer på ham.
3. Skulle SR komme til magten, kunne det såmænd gå hen og blive mere liberalt end i dag. Historien viser i hvert tilfælde, at SR-regeringer med en benhård opposition fører mere liberal politik end VK-regeringer.
4. Ved ikke at stemme på et parti sparer jeg statskassen for 25 kr. om året i partistøtte, og jeg slipper for indirekte at smide 25 kr. i kassen i et parti, som modarbejder mine interesser.

 

Nå, nu kan jeg ikke trække den meget længere: Skal jeg blive hjemme, stemme blankt eller skrive et politisk budskab på min stemmeseddel?

Tjah bom bom. Selv om det er lidt af en akademisk diskussion, og stort set uden betydning hvad jeg gør, så har jeg tænkt en del over det.

Jeg er tiltrukket af at blive hjemme:

1. Som protest mod Indenrigsministeriets langsommelige antidemokratiske sagsbehandling af Liberalisternes navn og dermed opstilling til Folketinget. Når Indenrigsministeriet kan obstruere demokratiet uden problemer, hvorfor skal jeg så bakke op om det?
2. Det danske demokrati er alles kamp mod alle om andres folks penge. I dagens Danmark kan man simpelthen stemme sig til andres folks penge, og ingen stiller spørgsmål ved systemet. Raske arbejdsduelige mennesker med store friværdier kan få efterløn på skatteborgernes regning, medens jeg som nybagt husejer med studiegæld skal betale 2/3 af min sidst tjente krone (Argh jeg ved godt, det lyder som om jeg klynker, det er dog ikke meningen). Det er organiseret tyveri, og det har aldrig været meningen med demokratiet. Hvis jeg stemmer blankt, er det på et eller andet plan en legalisering af organiseret tyveri.
3. Stemmeprocenten (men sjældent antallet af blanke stemmer) bliver altid oplyst i forbindelse med valgresultatet. Om end min lille protest er ubetydelig, så taler det for, at blive hjemme, man får mere value-for-money.
4. Høj stemmeprocent tolkes som om, vi har et velfungerende demokrati med samklang mellem politikere og borgere. Det mener jeg ikke, vi har, og det kan jeg kun udtrykke ved at blive hjemme.

Jeg kender indvendinger. Det er din borgerpligt at stemme. Du kan i det mindste stemme blankt. Du har ikke ret til at brokke dig, hvis du ikke gider gå op i valglokalet, det er en hån mod de mennesker, der er klar til at ofre livet for at få lov til at stemme o.s.v. Men:

1. Hvis jeg bliver hjemme, er det et bevidst politisk valg, langt mere bevidst end så mange andre, der blot sætter krydset, hvor de plejer.
2. Jeg har lagt mange timer (og også nogle topbeskattede kroner) i at få Liberalisterne opstillingsberettiget. Så lad være med at fortælle mig, at jeg er forkælet og ikke har ret til at brokke mig, hvis jeg bliver hjemme. Men selv om, man ikke som jeg, har lagt mange timer i demokratiets tjeneste (pudser min selvfede glorie), så synes jeg sagtens, man kan forsvare at bliver hjemme med henvisning til argumenterne 2 og 4 i forrige afsnit, og da det som sagt er et bevidst politisk valg. Sat på spidsten så røver flertallet først dine penge, og derefter kræver flertallet, at du skal bakke op om det. Det er ”Sanction of the victim” at deltage i valget.
3. Javel, der er nogen, der har det langt, langt værre end os. Om end jeg ringeagter velfærdsstaten, så er der ingen tvivl om, at det danske demokrati med dens organiserede tyveri er langt bedre end Venezuela, Cuba og Zimbabwe. Ja det er uden sammenligning overhovedet. Men forpligter det mig til at stemme, at nogen slet ikke har demokrati? I alle andre af livets forhold må man godt protestere, selv om nogen har det værre.

Læs i øvrigt også denne gamle artikel på Liberator om at blive hjemme på valgdagen, som har inspireret mig.

Hvad så med at stemme blankt eller skrive et politisk budskab på stemmeseddelen?

1. Hvis det nu viste sig, at der var 40.000 blanke stemmer, så tror jeg, det kunne være et stærkere signal end lavere stemmeprocent. Den lave stemmeprocent kan tolkes på mange måder, bl.a. som et udslag af færre valgsteder. Omvendt ville partiorganisationerne hurtigt iværksætte en undersøgelse af de 40.000 blanke stemmer, og så ville budskabet være utvetydigt.
2. Jeg er, sikkert grundet indoktrinering i folkeskolen og som aktiv i politik siden 1991 stærkt påvirket af de velkendte ovenfor nævnte indvendinger mod at blive hjemme. F.eks. har jeg, med risiko for at få prædikatet antiamerikansk, lidt svært ved at tage amerikanerne seriøst, når der i USA blev afgivet flere stemmer under “American Pop Idol” end til præsidentvalget.
3. Hvis jeg skriver John Galt på stemmeseddelen, er der en lille bitte chance for, at en tilforordnet kommer til at kende bogen Atlas Shrugged. Bogen er alt for lang, nogle budskaber er ulidelige unuanceret; men jeg elsker plottet. At dem, der skaber velstanden, skaffedyrene, ikke længere vil finde sig i det og skaber deres eget samfund, hvorefter verdens motor går i stå. Og alle dem, der før hånede trækdyrene, samtidig med at de krævede deres penge, går i hundene. Og så gør det jo ikke noget, at John Galt er fysiker 😉

Man kan så indvende, at skrive John Galt på stemmeseddelen er ligeså meget en hån mod demokratiet, som at blive hjemme.

Inden jeg skrev ovenstående, havde jeg egentligt beslutte på at stemme på John Galt, men hvor der da også mange gode argumenter for at blive hjemme. Hmmm, godt der er lang tid til i morgen aften. Jeg hælder dog til John Galt.

 

Andre interessante indlæg i debatten er Jesper Vejbys overvejelser, Liberalistik overvejelser og så er Skattetryk altid leveringsdygtig i morsomme provokationer.

 

Velskrivende Ulla Nørtoft Thomsen skælder ud og mener, vi liberale ikke tager truslen fra islamisme alvorligt. Det vil jeg forholde mig til i et andet indlæg.

Posted by Morten Sørensen under Politik | 2 Comments »