Morten Sørensens blog

3/9 skriver lederskribenten, at ikke et eneste læserbrev i forbindelse med skoledebatten ”har handlet om skattestigningen. Den er accepteret.”

Det er ikke korrekt. 29/8 kommer jeg ind på skattestigningen, som jeg ikke accepterer, og skriver bl.a.: ”Derfor er det en ekstra hån mod skatteyderne i udkantsområderne, at skatten stiger samtidig med, at der er penge til kultur og anlæg, men skoler skal lukkes.”

Jeg vil meget gerne have lov til at uddybe. Herunder nogle udgifter, som det ville være rimeligt at fjerne eller udskyde frem for en skattestigning og forhastede skolelukninger.

På driften har kommunen bl.a. fundet:

På anlægssiden har man bl.a. fundet penge til:

Uanset hvad politikerne siger om forskellen på drift og anlæg, så betales anlægsudgifterne også af min skat, og der er således penge nok. Både til at undgå skattestigning og til at stikke fingeren i jorden for at undgå forhastede skolelukninger. Skoler må trods alt anses som en kerneopgave for en kommune.

Hvad er vigtigst, at Det Jyske Ensemble kan spille koncert i Damaskus for skatteborgernes penge, eller at børnene i Vestfjends ikke skal sidde i op til 2 timer i bus hver dag? Eller at verdens mest beskattede folk skal plyndres endnu mere? Jeg er ikke enig i politikernes prioritering.

Lars Norup skriver desuden: at folk skal ”betale mere i skat, først og fremmest for at redde nogle skoler i landdistrikterne.”

Det er ikke korrekt. Det er kun en lille del af skattestigningen, der bliver brugt på skolerne i landdistrikterne. Næsten alle pengene bliver brugt på handicap- og specialområdet og til anlæg; som i parentes bemærkes i overvejende grad skal bruges i Viborg og intet vest for Mønsted Å.

Men i øvrigt giver det slet ikke mening at sige, at man bruger skattestigningen på bestemte områder. Det svarer til at give et brændt straffekast i en håndboldkamp hele skylden for en uafgjort kamp. Kommunen kunne undgået skattestigningen ved bl.a. at spare på de listede tiltag, hvorfor skattestigningen lige så meget skyldes disse tiltag.

I bund og grund viser hele debatten, at velfærdsstaten har spillet fallit. Velfærdsstaten er alles kamp mod alle om andre folks penge.

————

Chefredaktøren svarede i avisen: “Jo, der har været det pågældende læserindlæg, men alt i alt må vi alligevel konstatere, at kommunens borgere har taget skattestigningen til sig. Det er rigtigt, at kun en del af skattestigningen bliver brugt på skolerne, hvilket også fremgår af lederartiklen. Skattestigningen var aldrig kommet på tale – og accepteret af et bredt flertal – uden skoledebatten.

——-

Det synes jeg dog, var lidt tyndt, så jeg sendte ham følgende e-mail:

Kære Lars Norup

Tak for dit svar i dagens Folkeblad.

Måske er det ordkløveri; men jeg vil nu alligevel tillade mig at komme med en kommentar til dit svar. Jeg synes, du slipper lidt for let om ved det.

I din leder 3/9 skrev du: “Mange er tavse, også selv om de nu alle skal
betale mere i skat, først og fremmest for at redde nogle skoler i
landdistrikterne, men også for at hæve kvaliteten i hele Viborg Kommunes
folkeskoler.”

Vendingen “Først og fremmest” gentager du senere i lederen: “Meget taler
for, at borgere i hele kommunen uden at kny betaler mere i skat, først og
fremmest for at minimere “skaderne” på landsbyskolerne.”

Med to gange brug af “først og fremmest” er det altså meget svært at tolke
din leder 3/9 på andre måder, end at du mener, at hovedparten af
skattestigningen bruges til landsbyskolerne.

I dag reducerer du så udsagnet til “Det er rigtigt, at kun en del af
skattestigningen bliver brugt på skolerne.”

Lad os lige se på fakta. Skattestigningen giver netto 31 mio. kr. om året.
Besparelserne ved at lukke Sparkær og Bjerregrav er tilsammen 5,7 mio. kr.
årligt. Da man ledelsesmæssigt lægger Bjerregrav ind under Møldrup, bliver
det lidt mindre end 5,7 mio. besparelser på landsbyskoler, som det nye
budgetforlig tog ud. (I parentes bemærket var den manglende besparelse
kommet uanset skattestigning, da de to byer var hurtige og var klar til
friskoler.)

Skattestigningerne har således lidt (ca. 1/6) med landsbyskolerne at gøre.
Men det er dygtigt spin fra forligspartiernes side at få skattestigningen
til at glide ned ved at henvise til skolerne, og jeg må med skam konstatere,
at Viborg Folkeblad er hoppet på den.

I øvrigt til spørgsmålet om, hvor accepteret skattestigningen er, så har I
haft en interessant afstemning i dag netavisen:

Er en gennemsnitlig skattestigning på 750 kr. pr. indbygger i Viborg…
Lidt for stor  8%
Alt for stor  44%
Rimelig  29%
For lille. Der er brug for flere penge til f.eks. skoler  19%

174 stemmer i alt!

————

Jeg modtog kort tid efter et svar hvori han redegjorde for sit budskab.