Topskatydere til grin
August 21st 2007 11:44 am
Pia Kjærsgaard og resten af socialisterne i Dansk Folkeparti flæber over, at ”skattelettelserne” rammer skævt. Lettelser i topskatten er ikke deres kop te.
Skal vi lige prøve at sætte ”lettelserne i topskatten” i perspektiv.
I 2001 (året hvor VK-regeringen blev dannet 21/11) var grænsen for betaling af topskat 276.900 kr. efter AMB, i 2007 er den 327.200. Det svarer til en årlig stigning på 2,82%. Det er mindre end lønudviklingen samme år, hvilket har betydet, at antallet af topskatydere er steget fra ca. 840.000 i 2001 til 960.000 i 2007. Hvis den hidtidige praksis forsætter, skønner man, at ca. 990.000 betaler topskat i 2009. (Kilde: http://www.letskatten.dk/letskatten-155/)
At stigningen i bundgrænsen for topskat er mindre end lønudviklingen betyder også, at topskatyderne år efter år oplever, at de skal betale topskat af en større andel af deres indkomst; eller m.a.o. deres trækprocent stiger år for år.
Nu foreslår regeringen så, at bundgrænsen for topskat reguleres ekstraordinært op med 15.000 kr. efter AMB i 2009. Hvis dette tal også pristalsreguleres frem til 2009 betyder det, at den årlige stigning i fra 2001 til 2009 vil være 3,38%. Ifølge JP skønner man, at det vil give ca. 150.000 færre topskatydere end ellers: 990.000 – 150.000 = 840.000 lig antallet af topskatydere i 2001.
Gennemføres forslaget, er den hurtige konklusion dermed, at i VK-regeringens første 8 leveår blev og bliver der flere og flere topskatydere, og topskatyderne blev og bliver flået mere og mere i skat. I det 8 år bringer man forholdende tilbage til start, hvorefter skatteskruen for de højest lønnede igen bliver strammet år for år.
Når f.eks. socialdemokraterne kalder forslaget usolidarisk, kalder de dermed også Nyrups skattepolitik for usolidarisk, for regeringen vil blot sænke marginalbeskatningen til det, den var, da Nyrup trådte tilbage, hvorefter beskatningen skal stige igen.
