Liberalisterne stifter ny lokalforening i Aalborg
August 21st 2007 01:05 am
Midt i alle valgrygterne viderebringer jeg hermed lidt reklame fra Liberalisterne.
——
Onsdag den 22. august åbner Liberalisterne – Frihed og Velstand endnu en lokalafdeling – denne gang i Danmarks fjerde største by, Aalborg. Og allerede nu tegner der sig et billede af en slagkraftig og liberal partiforening, der har stor lokalpolitisk erfaring.
Og allerede nu tegner der sig et billede af en slagkraftig og liberal partiforening, der har stor lokalpolitisk erfaring.
Til den stiftende generalforsamling, der foregår klokken 19 på Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35, stiller Finn Kock, der er tidligere formand for Venstre i Aalborg Centrum, nemlig op som formand.
”Det er med stor glæde, at vi på onsdag kan byde velkommen til den sjette lokalafdeling af Liberalisterne – Frihed og Velstand. Det viser endnu engang at der er masser af lokale liberale kræfter, der ikke er tilfredse med den måde Venstre forvalter det liberale talerør”, siger Liberalisternes landsformand, Torben Mark Petersen.
Finn Kock, der stiller op til formandsposten i den nye partiforening, er klar til at slås for de liberale værdier i den politiske debat. ”Ligesom mange andre steder i Danmark er de liberale værdier i Aalborg blevet holdt tilbage i den politiske debat. Den nye partiforenings fornemmeste opgave bliver igen at få sat liberale mærkesager på den lokalpolitiske dagsorden, Men det er klart, at vi også vil gå aktivt ind i kampen for at skaffe underskrifter nok til moderpartiet i kampen for at blive opstillingsberettiget”, siger Finn Kock.
Med oprettelsen af Liberalisterne – Aalborg, eksisterer der nu seks lokale partiforeninger – et tal, der i løbet af året kommer til at vokse betragteligt. Udover Aalborg er der partiforeninger i København, Århus, Odense, Viborg og Helsingør/Espergærde. I løbet af efteråret vil der komme nye afdelinger. For eksempel regner Torben Mark Petersen med snart at kunne åbne lokale partiafdelinger i Allerød, Roskilde og Hillerød ligesom en partiforening i Esbjerg allerede er på tegnebrættet.
”I det seneste år har vi fokuseret på at få gjort partiet klar til en voldsom ekspansion. Nu kan vi se, at de træer, vi har plantet, begynder at bære frugt” siger Liberalisternes landsformand, Torben Mark Pedersen.
For yderligere oplysninger eller kommentarer: