180grader
May 30th 2007 02:29 am
180grader er en dejligt forfriskende nyskabelse i den danske medieverden. Ole Birk Olesen har ganske ret i, at journalistens politiske overbevisning er med til at bestemme hvilke historier, der graves frem, og hvordan historierne skal vinkles.
Da journalistere ligger langt mere til venstre end resten af befolkningen, er jeg enig med OBO i, at der mangler historier med liberal vinkling. Derfor er 180grader blevet en af mine foretrukne aviser.
Men dagens leder skraber altså bunden med sin Erasmus Montanus logik. Jeg har skrevet en kommentar til lederen på 180grader, som lyder:
—-
Argumenterne i denne leder er langt langt under normal standard for 180grader. Så vidt, jeg forstår, er hypotesen:
– Flere skydevåben giver færre indbrud, mord og selvmord.
– Færre på offentlig forsørgelse giver færre indbrud.
Det hele kan skydes ned med et eksempel: USA. Mig bekendt er der både færre på offentlig forsørgelse og flere skydevåben end i Danmark, men både mordraten og kriminaliteten i øvrigt er større end i Danmark.
Og hermed har jeg ikke argumenteret for negationen af lederens hypotese, hvilket jo ville kunne skydes ned med et eksempel: Schweiz.
Omend ideologi er godt, så synes lederen altså at være totalt blændet af sin. Verden er mere komliceret end som så.
—-
Lederen slutter af med at skrive:
“Hypotesen kan belyses med et tankeeksperiment: Man kan forestille sig, at man selv er potentiel indbrudstyv eller røver. Vil man så have lige så stor lyst til at begå sin kriminelle handling, hvis man ved, at der med meget stor sandsynlighed er skydevåben hos beboerne i det hus, man vil bryde ind i? Vil man måske blive afskrækket fra at røve en butik, hvis man har en idé om, at ekspedienten meget vel kan være bevæbnet med riffel eller pistol?”
Men man kan vel lige så godt argumentere for, at hvis indbrudstyven ved, at villaejeren vil skyde efter ham, ja så må tyven hellere skyde først. Forholdene i USA kunne vel pege i den retning.
I forhold til våbenlovgivning vil jeg indtage et ulitaristisk synspunkt, at den skal indrettes således, at risikoen for, at en uskyldig bliver slået ihjel, bliver mindst. Indtil videre har jeg ikke set overbevisende argumenter for, at min risiko for at blive uskyldig dræbt mindskes af, at der kommer flere skydevåben i omløb, og at jeg får lov til at gå med en pistol.
Problemstillingen er dog svær, og som Jesper Vejby skriver på sin blog, “vil forskellige samfund og forskellige kulturer [måske] have hver deres ideelle løsning.“
