Ernæringsmærker
May 24th 2007 11:56 am
Jeg åbnede for DR2 i dag og kom ind midt i en ophedet Folketingsdebat om ernæringsmærker på fødevarer.
Uenigheden gik ikke på, om fødevareproducenterne skal pålægges at sætte ernæringsmærker på indpakningen, men det gik på hvornår og hvordan.
Jeg savnede i den grad bare en eneste liberal MF´er, der ville gå på talerstolen og bede politikerne lade være med at behandle os som pattebørn. En der ville fortælle det ærede Folketing, at folk selv har et ansvar.
Læg dertil at alle sgu da ved, at majonæse og kager feder, slik er usundt, man skal spise meget frugt og grønt o.s.v.
Er man så dum, at man ikke ved det, så har man fortjent at blive fed og i øvrigt vil man så også være for dum til at forstå et ernæringsmærke.
Jeg finder det meget sørgeligt for det liberale Danmark, at der i Folketinget ikke findes en eneste, der tør sige ovenstående – måske lidt mere diplomatisk formuleret. Indtil der igen kommer liberal repræsentation i Folketinget, vil tinget finde flere og flere ting og blande sig i og fjerne mere og mere ansvar fra befolkningen.
Apropos Ny Alliance så vil deres eventuelle entre i Folketinget ikke ændre noget ved det, og også derfor er der i højeste grad brug for Liberalisterne i Folketinget.