Liberalisterne er ikke færdige

May 7th 2007 11:52 am

I Nyhedsavisen spår den liberale blogger, Jarl Cordua, at Liberalisterne er færdige, hvis Khader får et nyt parti op at stå. Ligeledes er vurderingen i kommentarfelterne på bl.a. Dansk Politik og Jarls blog.

Men lad os nu lige slå koldt vand i blodet. Anders Samuelsen sad i Folketinget fra 1998 til 2004 og var alle årene fortaler for en SR-regering. Nasar Khader gik i 2001 og 2005 til valg på en SR-regering. Jeg tvivler på, at de to springer ud som liberale, så nogen festdag for det liberale Danmark bliver det nok ikke.

Nu kender jeg ikke deres politiske program, men jeg tror ikke, de for alvor vil ændre på velfærds- og formynderstaten, og derfor bliver Liberalisterne ikke overflødige.

Her par synspunkter man ikke får Khader til at skrive under på:

  • Privatiser DR
  • Privatiser dagpengesystemet
  • Privatiser børnepasningen
  • Mindre afgifter på biler
  • Flad skat på 38% uden at hæve skatten andre steder
  • Omfattende ændring af sundhedsvæsen, evt. med private forsikringer som i Schweiz
  • Omfattende indskrænkninger i støtten til kultur og fritidstilbud
  • (Alle ovenstående synspunkter er ikke officiel Liberalisternes politik, da vi stadigvæk arbejder på at udarbejde vores politik; men det er nok ikke helt ved siden af.)

Det nye parti bliver sandsynligvis mere liberal end det radikale venstre, så nyheden er god for det liberale Danmark. Konkurrence er godt, så i Liberalisterne må vi bare på med handsken og arbejde endnu hårdere.

Share

Posted by Morten Sørensen under Det Radikale Venstre & Liberalisterne & Ny Alliance & Velfærdsstaten | 2 Comments »

2 Responses to “Liberalisterne er ikke færdige”

  1. Kimporator responded on 07 May 2007 at 01:46 #

    Er ganske enig. Det lugter jo ærligt talt ikke særligt højreorienteret 😉

  2. Deborah responded on 07 May 2007 at 03:37 #

    Nej den med ophævelse af skattestoppet, slog da også mig for brystet. Liberalisterne må sgu se at komme på banen!

Comments RSS

Leave a Reply