Morten Sørensens blog

Update: Knud Foldschack har netop her til morgen på P1 gentaget sit udsagn om, at Faderhuset er et fremmedelement på Nørrebro – det Nørrebro som betegnes mangfoldigt og som en kulturel smeltedige. Faderhuset var i følge Knud Foldscack uønsket af beboerne på Nørrebro, omgivelserne ja hele samfundet, og derfor skulle politikerne gribe ind. Så meget for ejendomsretten og retsstaten.

————-

Ungdomshusets støtter bruger ofte ordene mangfoldighed, plads til forskellighed og frisind i deres argumentation for bevarelse af huset. Men det er tomme floskler, for kredsen omkring Ungdomshuset er selv intolerante. Frisindet gælder kun sine egne.

F.eks. skriver Rød Ungdom i en pressemeddelelse 23. oktober 2006: “Unge har ret til at sted at være, hvor der er plads til forskellighed og hvor de kan gøre tingene på deres egne og på fælles præmisser. Ungdomshuset på Jagtvej i København er et eksempel på sådan et sted.”

Borgergruppen for Ungdomshuset skriver i et indlæg i JP København 6. november: “Det er ofte blevet sagt om Nørrebro, at bydelen er en kulturel smeltedigel. Folk fra forskellige kulturer, af forskellige holdninger og med forskellige indkomster bor side om side her, og vi synes ærligt talt, at denne mangfoldighed og dynamik er vores styrke. Uden Ungdomshuset svækker man Nørrebro.”

Men er kredsen omkring Ungdomshuset selv tolerante og hvad med mangfoldigheden? I JP’s netudgave d.d. udtaler talsmand for Fonden Jagtvej 69, Knud Foldschack, bl.a. følgende: “Hvis de unge bliver smidt ud, vil der være ballade i årevis. Vi har at gøre med en kristen fundamentalistisk menighed, som vil være et fremmedlegeme på Nørrebro.”

Et fremmedlegeme på Nørrebro. Her gik jeg og troede, at Nørrebro og Ungdomshuset var indbegrebet af tolerance og mangfoldighed; men mangfoldigheden skal altså være på den rigtige måde. Ligeledes har rapperen Niarn i en artikel i Politiken beskrevet, hvordan han og L.O.C. ikke var velkomne i Ungdomshuset, da de åbenbart ikke var anderledes på den rigtige måde.

I foråret 2005 blev Søren Quist Rasmussen vraget som byrådskandidat for Venstre i Århus Kommune, da han som grundejerforeningsformand modsatte sig, at den muslimske Selam Friskole bosatte sig i Hasselager. De ikke-integrerbare muslimer hørte ikke til der.

Jeg skriver ikke dette, for at forsvare Søren Quist Rasmussens udtalelser, for det hverken kan eller vil jeg ikke. Men er der nogen, der kan forklare mig forskellen på Søren Quist Rasmussens modstand mod den fundamentalistiske muslimske friskole Salem i Hasselager og Knuds Foldschacks modstand mod det fundamentalistiske Faderhuset på Nørrebro? Udover omgivelsernes, herunder mediernes, reaktion. Det er den sædvanlige dobbeltstandard.

En fond der går ind for mangfoldighed og frisind bør omgående fyre deres talsmand, når denne udtaler at en kristen frimenighed er et fremmelegeme på det mangfoldige Nørrebro – eller hvad? Og jeg forventer naturligvis at det kor, der overfaldt Søren Quist Rasmussen, straks overfalder Knud Foldschack. Og hvad med alle de åh så tolerante og frisindede kunstnere, der støtter Ungdomshuset. Må vi bede om en reaktion. Mener I noget med mangfoldighed?

Jævnligt får mange ungdomsorganisationer afslag på tilskud fra det offentlige. Det tiltrækker ikke meget opmærksom. Følgende udtalelse fra Christian Bondorff talsmand for gruppen “Naboerne på Nørrebro” viser desværre, at vold betaler sig og at danskerne stadigvæk har hang til appeasement:

“Hvis man vil sørge for fred og ro, og undgå at området bliver genstand for hærværk de næste mange år, så må politikerne finde et andet hus til de unge. I mellemtiden må politiet sørge for at beskytte naboerne.“ Naboerne har i øvrigt længe har “været træt af den hærværk og graffiti, der har været en del af naboskabet med Ungdomshuset.”

Jeg har ikke behandlet hele problemstillingen omkring ejendomsret og Ungdomshuset, hvilket ellers nok er den vigtigste problemstilling i forbindelse med Ungdomshuset.

Her vil jeg blot henvise til Christian Bjørnskovs glimrende indlæg, “Ungdomshuset – når danske institutioner svigter“, på Punditokraterne.

Posted by Morten Sørensen under Ejendomsret & Frisind & Medier | 6 Comments »

Håndværkere vil gerne fremstille sig selv som hårdt truet på levebrødet af globaliseringen. I går i TV2-Nyhederne var der et indslag om de kommende overenskomstforhandlinger indenfor byggefaget, hvor 3F ville kræve store lønstigninger.

Speaker: “For dem [nogle murere på en byggeplads, MS] skal de nye overenskomster først og fremmest holde skruebrækkerne væk fra branchen.”

Murer 1: “Overenskomster er for at alle skal have det godt, også vores udenlandske kollegaer. Og også for at vi ikke skal blive udkonkurreret på et tidspunkt, byggeboomet varer ikke evigt.”

Murer 2: “Konkurrencevilkår og vores arbejdsvilkår de skal sikres i en grad, så vi kan leve af det.”

Kampen mod “udenlandske kollegaer” foregår ved, at Sta.., jeg mener 3F, TIB m.fl., har rapportører overalt, der går rundt på folks private grunde for at opsnuse polakkere.

Og finder de nogen, så får polakkerne, som i 40 år levede under kommunismens åg, smidt en rød fane i hovedet. (Gad vide om de også smider et hagekors i hovedet på tyskere).

Jo tænk sig hvis håndværkerne blev udsat for konkurrence. Så kunne de ikke opretholde en sort timeløn på 200 kr. eller mere svarende til en hvid månedsløn på omtrent 70.000 kr.

Naturligvis er håndværkerne i deres gode ret til at søge den største lønstigning som overhovedet muligt; det har jeg stor respekt for, og det gør vi andre jo også; men man skal lade være med at forsøge at sælge det som solidaritet, som noget særligt ædelt. Gruppeegoisme er det rette navn. En kassedame har i forvejen ikke råd til ret mange hvide håndværkertimer a 400 kr. En yderlig prisstigning er ikke specielt solidarisk med dem og alle andre for den sags skyld.

Jeg har meget svært ved at se, at jeg skal ynke folk, der kan få lige så meget sort arbejde til 200 kr. i timen, som de vil. Tværtimod har de brug for konkurrence.

Som husejer kan jeg kun sige: “Giv mig nogle polakker, og det kan kun gå for langsomt.”

Posted by Morten Sørensen under Erhverv & Fagforening & Konkurrence | 3 Comments »

Første sag om foreningsfrihed efter dom ved Menneskerettighedsdomstolen:

Kræver 1,15 million kroner af Aalborg Portland

Sagen starter ved byretten i Aalborg i morgen tirsdag den 5. december kl. 9:15.

Danmarks Frie Fagforening (DFF) har på vegne af to medlemmer krævet sammenlagt 1.155.568 kroner af cementfabrikken Aalborg Portland.

Det drastiske skridt kommer efter at to medlemmer, der har arbejdet på Aalborg Portland i henholdsvis 9 og 10 år, har følt sig groft chikaneret, efter de har skiftet fagforeningen 3F ud med DFF. Skiftet betød, at de to uden varsel blev flyttet fra deres skifteholdsarbejde som procesoperatører til rengøringsmedarbejdere på daghold – med en klækkelig lønnedgang til følge. De to procesoperatører som arbejdede i et godt fællesskab med andre, blev ud over forvisningen til rengøringsarbejde, fuldstændig isoleret og pålagt at arbejde alene fra morgen til aften, som var de spedalske.

Det har fået DFF på banen:

“Vi er ærlig talt målløse over den behandling vores medlemmer har fået. I fagretsligt forstand er der jo tale om en fyring, og aftalt mobning“, siger formanden for Danmarks Frie Fagforening, Jørgen Mikkelsen, der samtidig peger på, at det ikke er mange måneder siden at foreningen vandt en retssag mod Danmark ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. En dom hvor det meget klart blev fastslået, at folk har ret til at organisere sig, hvor de vil på arbejdsmarkedet.

DFF har forsøgt at forlige striden på en mindelig måde – men uden held:

Sagen mod Portland starter tidligt (9:15) og forventes at vare hele dagen.

DFF har indkaldt Portlands direktør Frands Grex og fællestillidsmand Harry Andersen som vidner i sagen,

“Jeg glæder mig utrolig meget til at høre deres forklaringer“, siger Jørgen Mikkelsen

Nærmere information på 70 25 40 25

Danmarks Frie Fagforening

Posted by Morten Sørensen under Eksklusivaftaler & Menneskerettigheder | No Comments »

Fra Danmarks Statistik

Skatten steg 4,7 pct.

For første gang i fire år var stigningstaksten for de personlige indkomstskatter større end stigningstaksten for den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige indkomst for 2005 steg med 3,7 pct. i forhold til året før, mens slutskatterne (eksklusive aktieskat og ejendomsværdiskat) steg med 4,7 pct. Resultaterne for 2005 er dog behæftet med en lidt større usikkerhed end tidligere år (se “Kilder og metoder” i den grå boks).

Årsagen til, at skatten steg mere end indkomsten i 2005, kan bl.a. søges i, at flere end tidligere betalte mellem- og topskat. Mellemskatten steg med 6,4 pct. og topskatten med 5,9 pct. Bundskatten steg noget mindre, 4,2 pct. Den samlede statsskat steg med 5,3 pct. i forhold til året før. Amts- og kommuneskatterne steg med henholdsvis 4,1 og 4,2 pct.

Skatteprocenterne var stort set uændrede i forhold til 2004. Beløbsgrænserne for, hvornår man skal betale de enkelte skatter, er kun steget med den almindelige regulering (2 pct.).

Omkring 1.088.000 skatteydere betalte mellemskat i fjor, og det er omkring 20.000 flere end året før, mens 852.000 danskere – ligeledes 20.000 flere end i 2004 – betalte topskat sidste år.

Posted by Morten Sørensen under Skat | No Comments »