Hvad er projektet?
August 18th 2006
Til samlingen af bedrøvelige citater fra fremtrædende Venstrefolk følger hermed – lidt forsinket – et fra Anders Fogh. (Fra Politiken 12. august).
—–
I en tale på Venstres sommertræf i Ringsted i formiddag har statsministeren slået fast, at Venstre »forlængst har forladt tankegangen om, at den offentlige sektor bremser den personlige frihed«.
Offentlig sektor »en forudsætning for frihed«
»En velfungerende offentlig service er en forudsætning for vores personlige frihed. For langt de fleste mennesker vil ønsket om mere personlig frihed ikke kunne opfyldes uden et velfungerende fællesskab. Derfor opsætter vi ikke modsætninger mellem fællesskabet og den personlige frihed. Vi vil begge dele. Af den simple årsag at de er uløseligt forbundet«, sagde statsministeren.”
—–
I 1993 skrev Anders Fogh følgende i “Fra Socialstat til Minimalstat”:
“Socialstaten besegler endeligt det ufrie menneskes skæbne. Socialstaten har frembragt mennesker uden mod, mennesker med materielt begær, men uden vilje til at værne om sin egen værdighed som menneske…Socialstatens slavemenneske ligger lydigt som en hund i sin kurv og luner sig foran kaminilden. Er slet ikke menneske mere!” (s.33)
Det er jo ikke til at forstå, at det er samme mand; og jeg bliver mere og mere sikker på, at Anders Fogh altid har sagt og skrevet det, han har troet, ville bringe ham tættere på magten. I sin tid som VU-formand var han “Røde Anders” og gik ind for ØD. Så blev han ultraliberal og er nu igen røde Anders.
Lige siden Anders Fogh i 1998 begyndte at ændre Venstres politik har det internt i Venstre heddet sig, at midtersøgningen var nødvendig for at få magten, og man måtte have magten for at ændre folks holdninger, for at føre en kulturkamp. Flere Folketingsmedlemmer har i tidens løb fortalt mig, at godt nok er Venstre p.t. ikke særlig liberal; men jeg skulle se det i et større perspektiv. Gennem magten skulle holdningerne ændres og den liberale reformering af samfundet forberedes.
Men i min sidste tid i Venstre (meldte mig ud december 2005) oplevede jeg flere og flere, der faktisk begyndte at mene det, de sagde. Flere og flere medlemmer begyndte at være enige i de socialdemokratiske budskaber, der i lind strøm kommer fra toppen, og det var ikke længere blot taktik. Der var ikke længere noget større perspektiv.
Resultatet er nedslående. Ikke bare har Fogh gjort befolkningen mere socialdemokratiske, men også Venstres medlemmer er blevet socialdemokratiske. En lang række af tidligere VU-formænd, der for få år siden var meget liberale og idealistiske, falder fuldstændig i med det socialdemokratiske tapet og er på rekordtid blevet politikere, for hvem karrieren betyder mere end politiken.
F.eks. var skatteminister Kristian Jensen i sin tid som VU-formand oprørt over, at en husejer skal tjene hele 90.000 kr. ekstra på sit job, for at mureren, der også betaler topskat, kan ende med at få 10.000 kr. i hånden. De sidste 80.000 kr. bliver forvandlet til skat og moms og havner i statskassen. Nu var V haft magten i 5 år, og Kristian Jensen har været skatteminister i et par år, uden at noget som helst er sket. Tværtimod afviser Kristian Jensen at sænke skatten, og han er mere optaget af at beholde monopolet på Danske Spil.
Man må efterhånden spørge sig selv, om Venstre har andet projekt end at Anders Fogh skal genvælges?
