Archive for June, 2006

Danskerne er blevet mere venstreorienteret

June 26th 2006

Når kilderne er Mandag Morgen og professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, så skal man være på vagt. Men jeg vil nu alligevel våge det ene øje og tro på nyheden trods kilden (ikke mindst fordi det passer ind i mit kram 🙂

I følge en undersøgelsen, som Jørgen Goul Andersen har udarbejdet for Mandag Morgen, så er danskerne blevet mere venstreorienteret:

I 2001 stod det næsten lige, når vælgerne skulle vælge mellem skattelettelser og velfærdsforbedringer, men i 2006 er der et massivt flertal for velfærdsforbedringer. Kun 27 pct. foretrækker skattelettelser, mens ikke mindre end 70 pct. lægger mere vægt på offentlige serviceforbedringer.” /ritzau/

Resultatet er i al sin gru forudsigeligt, for når ingen politikere tør argumentere for et liberalt samfund, hvordan skal vi liberale så nogensinde overbevise befolkningen om, at velfærdsstaten skal rulles tilbage? Når alle politikere – inkl. de såkaldt borgerlige – argumenterer for et socialdemokratisk samfund, jamen så påvirker man befolkningen i den retning. Det samme med efterlønnen, som er populær som aldrig før med 5 års “borgerlig kulturkamp”.

Mine tidligere partifæller i Venstre argumenterede altid for, at det var vigtigere at rykke mod midten for at få magten og af den vej ændre samfundet, end at holde fast i ideerne med risiko for at blive i opposition. Hvis ellers undersøgelsen står til troende, så er det argument endnu en gang blevet svækket.

MS

Share

Posted by Morten Sørensen under Liberalisme & Velfærdsstaten & Venstre | 6 Comments »

“Velfærds”forliget

June 21st 2006

Der bliver ikke sparet på de store ord i forbindelse med “velfærds”forliget. “Historisk”, “Velfærdsforliget gør Danmark til rollemodel” (Fogh) o.s.v.

Tjah bom bom. Jeg ville nu hellere bruge ord som småtterier, pebernødder og lignende om det forhold, at staten hæver efterlønsalderen og pensionsalderen 2 år. I 1998 gik Venstre til valg på at afskaffe efterlønnen og var tæt på at vinde; men efter flere års “borgerlig” kulturkamp er det nu lykkedes Venstre at overbevise vælgerne om, at efterlønnen er noget nær en menneskeret.

Hele debatten om velfærds”reformerne” har været kendetegnet ved, at man har taget udgangspunkt i systemet og de offentlige kasser. Det gennemgående tema har været, hvordan statskassen får krævet nok penge ind til alle de dyre “velfærds”ordninger. Fodringen af den umættelige statskasse har med vores såkaldte borgerlige regering været fokus for debatten. Skatteborgerne er i den debat blot midlet til at mætte statskassen. Det er systemet, der tages hensyn til.

F.eks. det forhold at studerende får mulighed for at gange deres gennemsnit med 1,08, hvis de begynder på en videregående uddannelse efter maksimum to år. Man studerer tilsyneladende for at kunne fylde mange penge i statskassen. Svaret hertil fra politikerne er, at det da også kun er rimeligt, at man hurtig bliver en god skatteyder, da staten jo betaler din uddannelse.

Og det viser jo ganske godt, at jo mere det offentlige tager sig af, jo mere afhængig bliver man, og jo mere bliver ens liv styret derfra.

Det bliver i øvrigt interessant at se, om unge, der følger Forsvarets (statens) opfordringer, og f.eks. tager 3 år i Forsvaret herunder udsendelser med DIB’en, bliver stillet ringere, end dem der tager den direkte vej. Det vil jo ikke rigtig give mening.

MS

P.S. Undskyld den overdrevne brug af “”.

Share

Posted by Morten Sørensen under Velfærdsstaten & Venstre | No Comments »

Ny sag om fagforeningstvang

June 21st 2006

Nu skal dommen ved Menneskerettighedsdomstolen stå sin prøve.

Pressemeddelelse fra Danmarks Frie Fagforening

Første sag om foreningsfrihed efter dom ved Menneskerettighedsdomstolen:

Kræver over én million kroner af Aalborg Portland

Danmarks Frie Fagforening (DFF) har på vegne af to medlemmer krævet sammenlagt 1.116.990 kroner af cementfabrikken Aalborg Portland.

Det drastiske skridt kommer efter at to medlemmer, der har arbejdet på Aalborg Portland i henholdsvis 9 og 10 år, har følt sig groft chikaneret, efter de har skiftet fagforeningen 3F ud med DFF. Skiftet betød, at de to uden varsel blev flyttet fra deres skifteholdsarbejde som procesoperatører til rengøringsmedarbejdere på daghold – med en klækkelig lønnedgang til følge.

Det har fået DFF på banen:

“Vi er ærlig talt målløse over den behandling vores medlemmer har fået. I fagretsligt forstand er der jo tale om en fyring, hvorefter de har fået fremlagt nye ansættelseskontrakter. Det er ikke en måde at forhandle på”, siger formanden for Danmarks Frie Fagforening, Jørgen Mikkelsen, der samtidig peger på, at det ikke er mange måneder siden at foreningen vandt en retssag mod Danmark ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. En dom hvor det meget klart blev fastslået, at folk har ret til at organiserer sig, hvor de vil på arbejdsmarkedet.

DFF har forsøgt at bilægge striden på en mindelig måde – men uden held:

“Vi har kontaktet ledelsen via brev. Vi ville gerne have en begrundelse for, hvorfor at vores medlemmer så pludseligt måtte skifte stilling. Og vi ville sikre os, at skiftet intet havde med deres valg af fagforening at gøre. Men da fabrikken her godt en måned efter modtagelsen af brevet endnu ikke har svaret på det, må vi antage, at vi har ramt et ømt punkt”, siger Jørgen Mikkelsen.

Det er dog ikke noget hverken han eller de to medlemmer kan bruge til noget. Derfor modtager Aalborg Portland i dag et brev fra Danmarks Frie Fagforening, hvor fagforeningen på vegne af sine medlemmer kræver millionerstatningen. Og foreningen er klar til at gå hele vejen.

“Vi har beviser på, at det er fordi, at de har skiftet fagforening, at de er blevet fyret som procesoperatører. Og bliver det nødvendig, så er vi klar til at fremlægge dem i retten. Men ingen kan være interesseret i, at det kommer så langt, så vi håber, at vi finder en løsning inden vi når dertil. Men bolden er lige nu udenfor vores rækkevidde. Næste træk er Aalborg Portlands”, lyder det fra Jørgen Mikkelsen.

Share

Posted by Morten Sørensen under Eksklusivaftaler | No Comments »

Mere interessant end velfærdsforliget

June 21st 2006

Tal fra Dansk Industri viser nemlig, at husejeren skal tjene hele 90.000 kr. ekstra på sit job, for at mureren, der også betaler topskat, kan ende med at få 10.000 kr. i hånden. De sidste 80.000 kr. bliver forvandlet til skat og moms og havner i statskassen.

http://borsen.dk/650.90421

Se det er et velfærdsproblem, så det basker.

(Tak til www.skattetryk.dk for tippet)

Share

Posted by Morten Sørensen under Skat & Velfærdsstaten | No Comments »

Venstre igen igen

June 16th 2006

“Ingen skal afstå mere til det offentlige, end vedkommende har tilbage selv.”

Dette er en af de ti teser, som Søren Pind og Peter Christensen i en kort stund havde planer om at fremsætte som ændringsforslag til Venstres nye principprogram.

Men så trådte Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen i karakter og “antydede, at forslagsstillernes mission er at så tvivl om VK-regeringens linje.”

Det er hermed slået fast, at Venstre-toppen ikke en gang som princip kan have et mål om, at en gang langt ude i fremtiden skal marginalskatten ned på 50%. Hvad har jeg dog lavet i dette parti i 14 år? Hvordan kan man kalde sig liberal og ikke en gang kunne gå ind for ovennævnte tese?

I deres tid som landsformænd for VU var Folketingsmedlemmerne Kristian Jensen, Troels Lund Poulsen, Peter Christensen og Torsten Schack Petersen alle liberale og tordnede mod den socialdemokratiske samfundsmodel og venstrepolitikere, der ikke ville forandre veldfærd og formynderstaten. Med delvis undtagelse af Peter Christensen er de nu alle i rekordfart faldet til patten og er blevet tro partisoldater, der bakker regeringens socialdemokratiske politik op.

Peter Christensen skal have ros for at stå frem med sin barske kritik; men jeg kunne godt savne, at han tog kampen og fremsatte ændringsforslaget uanset hvilke latterlige beskyldninger, der ville komme imod ham – koste hvad det ville.

Kære Peter, tag nu konsekvensen og meld dig ud at Danmarks Liberale Socialdemokratiske Parti. Der er liberale alternativer (Liberalisterne).

Share

Posted by Morten Sørensen under Venstre | No Comments »