Morten Sørensens blog

Som læsere af denne blog nok har konstateret, så kan Muhammed-sagen i den grad sætte mit blod i kog. Strømmen af hykleriske, dobbeltmoralske, krysteragtige og direkte dumme udtalelser samt handlinger står i kø. Jeg har forsøgt at samle de 10 værste. Prioriteringen var vanskelig, men her er mit forslag. Jeg hører gerne flere bud.

10. Ib Michael. Fra sit rigmandsparadis i Thailand har Ib Michael begået et indlæg i Weekendavisen 17. februar 2006. Heri skælder han Danmark og Jyllands-Posten ud for Muhammedtegningerne, samtidig med at hans egen godhed fremhæves, “Vi tog del i genopbygningen af stedet“.

Og så skriver han: “Ytringsfrihed! Vi glemmer, at der fra begyndelsen ikke var nogen, der havde angrebet den, tegningerne var en provokation“.

Lad os tage den en gang til. Tegningerne blev bragt for at illustrere den snigende selvcensur over alt i medierne og i den kulturelle verden, en selvcensur der skyldes frygt for reaktioner fra islamister. Konkret kunne forfatteren Kåre Bluitgen ikke få illustreret en bog om Muhammed. 

At der fra starten af ikke er nogen trussel mod ytringsfriheden fra islamisternes side, kan han jo fortælle til Theo Van Gogh, Ayan Hirsi Ali, Salman Rushdie, pseudonymet Ibn Warraq, Nasar Khadar, kunstnere og journalister, der har udtalt sig til fordel for Rushdie. Fortæl det til de boghandlere, der blev brændt ned, fordi de solgte “De Sataniske Vers”, til Rushdies japanske oversætter Hitoshi Igarashi, der blev myrdet, til den norske udgiver William Nygaard, der blev skudt tre gange i ryggen foran sit hjem (han overlevede mirakuløst), til Rushdies italienske oversætter Ettore Capriolo, der blev invalideret i et attentat, til den egyptiske nobelpristager Nagib Mahfouz, der blev stukket ned på åben gade (han overlevede), da han havde støttet Rushdie o.s.v.

Og efter at tegningerne er blevet bragt, så prøv fortæl det til tegnerne, hvis hoved der nu er sat pris på, hvilket betyder, at de dagligt må leve under beskyttelse.

Han skulle skamme sig.

9. Det danske center for Menneskerettigheder med direktøren Morten Kjærum i spidsen. Man skulle tro, at et center for menneskerettigheder ville stå vagt om ytringsfriheden, men Morten Kjærum har været meget ulden (JP 10/12-2005): “Vi har et reelt dilemma. På den ene side ytringsfriheden som et grundlæggende element i vort samfund. På den anden side en beskyttelse af mennesker mod at blive hængt ud, krænket, trådt på.”

Hvordan kan man hænge et menneske ud ved at tegne en profet?

8. Forfatteren Mette Vinge. I en debat i Deadline onsdag 15. februar finder nedenstående meningsudveksling af sted: (Tak til Uriasposten):

Adam Holm: Hvis de her tegninger var blevet offentligt i Information eller Politiken, ville du have reageret på samme måde tror du?’

Mette Winge: “Så vil jeg sige, at jeg nok ville have set – det varede længe før jeg så dem, for jeg læser ikke Jyllandsposten, og det må I jo undskylde, men altså – det varede, jeg så dem først efter hele debatten havde kørt i et stykke tid. ‘Nu måtte du heller se hvad det her handler om’ [taler med sig selv], øhh, det kan jeg jo svare, det er fuldstændigt fiktivt – det kan jeg ikke svare på. Hvordan der, om jeg ville have reageret på det, det kan da godt være. [afbryder sig selv] Nej, det vil jeg ikke svare på.”

7. Dansk Industri, Arla m.v. Nutidens værnemagere der mener, at eksporten er vigtigere end ytringsfriheden. DI ville have Jyllands-Posten til at undskylde. DI glemmer, at et frit marked kræver frihed og herunder også ytringsfrihed.

Nu er det så kommet frem, at “Danske virksomheder [herunder Arla, MS] underskriver klausuler, hvori de forpligter sig til ikke at handle med Israel. Det sker for at opnå kontrakter i Mellemøsten og arabiske lande, som er stærkt anti-israelske.” (JP 19. februar 2006.) Arla smager nu sin egen medicin – og giv mig så noget Thise Mælk.

6. Dansk Pen som i egen selvforståelse kæmper for det frie ord er meget forbeholdne i deres støtte til ytringsfriheden. I en erklæring, der skulle være en støtte til ytringsfriheden, skriver Dansk Pen: “Nogle af os har alligevel været bekymret over, at netop Jyllands-Posten valgte at publicere disse artikler, fordi det er vores opfattelse, at Jyllands-Posten af mange muslimer med rette har været opfattet som fjendtlig og dæmoniserende af deres mindretal. Nogle af os har på den baggrund betvivlet, at netop Jyllands-Posten skulle være den rigtige til at tale ytringsfrihedens sag – også på vegne af muslimer“.

Det frie ord – altså for dem vi er enige med. Ironisk nok er det Jyllands-Posten, der har modtaget EU-prisen “For mangfoldighed, imod diskrimination” på baggrund af en af artikelserien “Bidragerne”, der viste mange eksempler på indvandrere og efterkommere, som bidrager aktivt til det danske samfund.

5. Anders Fogh. I 2004 hyldede han – og resten af Venstre – Ayan Hirsi Ali for hendes kamp mod islamisk fundamentalisme. I den forbindelse sagde han: “Lad mig sige det, så det ikke kan misforstås: I et frit folkestyre kan vi udtale os kritisk om hvad som helst og om hvem som helst. I et moderne, oplyst samfund kan alt blive underkastet kritisk analyse og debat. Biblen såvel som Koranen.” 

21. december 2005 siger Fogh til JP: “Jeg har aldrig tilkendegivet min holdning. For hvis jeg gik ind og sagde noget om det, ville jeg give udtryk for en statsautoriseret holdning til, hvad et dansk medie har valgt at bringe.”

Da det så begynder at spidse til, får piben en anden lyd: “Personligt har jeg sådan en respekt for menneskers religiøse overbevisning, at jeg aldrig ville fremstille Muhammed, Jesus eller andre religiøse skikkelser på en måde, der krænker andre mennesker.” Al-Arabiya (live) den 30. januar 2006.

4. Forfatter og skribent Lars Bonnevie. 19. marts 2004 lavede Lars Bonnevie en overordentlig rosende anmeldelse af Ibn Warraq’s “Derfor er jeg ikke muslim”. En bog, der som navnet siger, gør op med alt hvad islam står for. Han sluttede sin anmeldelse af med følgende citat: “…en muslim, der tager sin religion alvorligt, vil under alle omstændigheder have holdninger, ikke-muslimer nødvendigvis må opfatte som middelalderlige, når det gælder demokrati og frihedsrettigheder.Blandt disse hører retten til at ytre sig, som Ibn Warraq gør, og da han af samme grund er lagt for had og må optræde under pseudonym, var det måske ikke en dårlig idé, at Dansk PEN gjorde pseudonymet til æresmedlem.”

17. februar 2006 kan han ikke længere med god samvittighed kan forblive medlem af dansk PEN, idet foreningen har erklæret deres støtte til Jyllandspostens ytringsfrihed

Tak til Frie Ytringer på jævnt dansk.

3. Uffe Ellemann. Under den kolde krig mente han, at man skulle stå fast og ikke behage de kommunistiske diktaturstater. Han hånede dem, der troede at dialog med diktaturstaten Sovjetunionen var vejen til fred. I 1996 krævede han Nyrup-regeringens afgang, fordi den ikke havde kunne garantere Salman Rushdies sikkerhed i forbindelse med en prisoverrækkelse i København.

 

Nu mener han, at vi skal lade være med at tegne Muhammed, så vi kan sælge noget fetaost. Tillige mener han, at JP’s chefredaktør, Carsten Juste, skal gå af. Hermed giver han islamisterne en gulerod til at fortsætte de voldelige protester og evt. prøve at lægge nye bånd på den vestlige verden.

 

2. Thøger Seidenfeiden og Politiken. Siden 1. oktober 1884 har Politiken som erklæret ateistisk ringeagtet kristendommen og ført en kamp mod religiøse dogmer. Tøger Seidenfaden var i sin tid en brav bannerfører i kampen mod Ayatollah Khomeinis fatwa mod Salman Rushdie. Nu fordømmer han og avisen de 12 satiretegninger, og forsvaret for ytringsfriheden når ikke længere end til, at man måske vil “trykke en af JP-tegningerne, hvis sagen skulle føre til dødelig vold.”

 

1. Store dele af de protesterende muslimer. Dagligt slår islamister uskyldige mennesker ihjel i islams navn, uden at det giver anledning til protester mod fornærmelse af islam; men 12 satiretegninger af Muhammed er en forhånelse af islam. De mest voldelige af de protesterende kræver respekt for deres religion, samtidig med at brænder ambassader ned, brænder billeder af Anders Fogh, brænder det danske flag, sætter ild til kirker, laver bombetrusler, truer tegnerne på livet o.s.v.

Gad vide hvordan Kurt Westergaard har fået inspiration til Muhammed med en bombe i turbanen?

 

MS

 

Posted by Morten Sørensen under Anders Fogh & Islam & Ytringsfrihed | 8 Comments »