February 23rd 2006
P.g.a. truende svangerskabsforgiftning napper lægerne lillebror i morgen ved kejsersnit. Det har vi det helt fint med, da der trods alt kun er godt en måned til termin.
Derfor bliver der nok en lille pause i skriverierne på bloggen, hvis jeg da ikke lige lægger et billede af lillebror ud på bloggen.
Signe og Jeppe glæder sig i øvrigt meget, omend de har nogle lidt urealistiske forventninger til, hvad en lillebror kan og ikke kan 😉
MS
February 18th 2006
Som læsere af denne blog nok har konstateret, så kan Muhammed-sagen i den grad sætte mit blod i kog. Strømmen af hykleriske, dobbeltmoralske, krysteragtige og direkte dumme udtalelser samt handlinger står i kø. Jeg har forsøgt at samle de 10 værste. Prioriteringen var vanskelig, men her er mit forslag. Jeg hører gerne flere bud.
10. Ib Michael. Fra sit rigmandsparadis i Thailand har Ib Michael begået et indlæg i Weekendavisen 17. februar 2006. Heri skælder han Danmark og Jyllands-Posten ud for Muhammedtegningerne, samtidig med at hans egen godhed fremhæves, “Vi tog del i genopbygningen af stedet“.
Og så skriver han: “Ytringsfrihed! Vi glemmer, at der fra begyndelsen ikke var nogen, der havde angrebet den, tegningerne var en provokation“.
Lad os tage den en gang til. Tegningerne blev bragt for at illustrere den snigende selvcensur over alt i medierne og i den kulturelle verden, en selvcensur der skyldes frygt for reaktioner fra islamister. Konkret kunne forfatteren Kåre Bluitgen ikke få illustreret en bog om Muhammed.
At der fra starten af ikke er nogen trussel mod ytringsfriheden fra islamisternes side, kan han jo fortælle til Theo Van Gogh, Ayan Hirsi Ali, Salman Rushdie, pseudonymet Ibn Warraq, Nasar Khadar, kunstnere og journalister, der har udtalt sig til fordel for Rushdie. Fortæl det til de boghandlere, der blev brændt ned, fordi de solgte “De Sataniske Vers”, til Rushdies japanske oversætter Hitoshi Igarashi, der blev myrdet, til den norske udgiver William Nygaard, der blev skudt tre gange i ryggen foran sit hjem (han overlevede mirakuløst), til Rushdies italienske oversætter Ettore Capriolo, der blev invalideret i et attentat, til den egyptiske nobelpristager Nagib Mahfouz, der blev stukket ned på åben gade (han overlevede), da han havde støttet Rushdie o.s.v.
Og efter at tegningerne er blevet bragt, så prøv fortæl det til tegnerne, hvis hoved der nu er sat pris på, hvilket betyder, at de dagligt må leve under beskyttelse.
Han skulle skamme sig.
9. Det danske center for Menneskerettigheder med direktøren Morten Kjærum i spidsen. Man skulle tro, at et center for menneskerettigheder ville stå vagt om ytringsfriheden, men Morten Kjærum har været meget ulden (JP 10/12-2005): “Vi har et reelt dilemma. På den ene side ytringsfriheden som et grundlæggende element i vort samfund. På den anden side en beskyttelse af mennesker mod at blive hængt ud, krænket, trådt på.”
Hvordan kan man hænge et menneske ud ved at tegne en profet?
8. Forfatteren Mette Vinge. I en debat i Deadline onsdag 15. februar finder nedenstående meningsudveksling af sted: (Tak til Uriasposten):
Adam Holm: Hvis de her tegninger var blevet offentligt i Information eller Politiken, ville du have reageret på samme måde tror du?’
Mette Winge: “Så vil jeg sige, at jeg nok ville have set – det varede længe før jeg så dem, for jeg læser ikke Jyllandsposten, og det må I jo undskylde, men altså – det varede, jeg så dem først efter hele debatten havde kørt i et stykke tid. ‘Nu måtte du heller se hvad det her handler om’ [taler med sig selv], øhh, det kan jeg jo svare, det er fuldstændigt fiktivt – det kan jeg ikke svare på. Hvordan der, om jeg ville have reageret på det, det kan da godt være. [afbryder sig selv] Nej, det vil jeg ikke svare på.”
7. Dansk Industri, Arla m.v. Nutidens værnemagere der mener, at eksporten er vigtigere end ytringsfriheden. DI ville have Jyllands-Posten til at undskylde. DI glemmer, at et frit marked kræver frihed og herunder også ytringsfrihed.
Nu er det så kommet frem, at “Danske virksomheder [herunder Arla, MS] underskriver klausuler, hvori de forpligter sig til ikke at handle med Israel. Det sker for at opnå kontrakter i Mellemøsten og arabiske lande, som er stærkt anti-israelske.” (JP 19. februar 2006.) Arla smager nu sin egen medicin – og giv mig så noget Thise Mælk.
6. Dansk Pen som i egen selvforståelse kæmper for det frie ord er meget forbeholdne i deres støtte til ytringsfriheden. I en erklæring, der skulle være en støtte til ytringsfriheden, skriver Dansk Pen: “Nogle af os har alligevel været bekymret over, at netop Jyllands-Posten valgte at publicere disse artikler, fordi det er vores opfattelse, at Jyllands-Posten af mange muslimer med rette har været opfattet som fjendtlig og dæmoniserende af deres mindretal. Nogle af os har på den baggrund betvivlet, at netop Jyllands-Posten skulle være den rigtige til at tale ytringsfrihedens sag – også på vegne af muslimer“.
Det frie ord – altså for dem vi er enige med. Ironisk nok er det Jyllands-Posten, der har modtaget EU-prisen “For mangfoldighed, imod diskrimination” på baggrund af en af artikelserien “Bidragerne”, der viste mange eksempler på indvandrere og efterkommere, som bidrager aktivt til det danske samfund.
5. Anders Fogh. I 2004 hyldede han – og resten af Venstre – Ayan Hirsi Ali for hendes kamp mod islamisk fundamentalisme. I den forbindelse sagde han: “Lad mig sige det, så det ikke kan misforstås: I et frit folkestyre kan vi udtale os kritisk om hvad som helst og om hvem som helst. I et moderne, oplyst samfund kan alt blive underkastet kritisk analyse og debat. Biblen såvel som Koranen.”
21. december 2005 siger Fogh til JP: “Jeg har aldrig tilkendegivet min holdning. For hvis jeg gik ind og sagde noget om det, ville jeg give udtryk for en statsautoriseret holdning til, hvad et dansk medie har valgt at bringe.”
Da det så begynder at spidse til, får piben en anden lyd: “Personligt har jeg sådan en respekt for menneskers religiøse overbevisning, at jeg aldrig ville fremstille Muhammed, Jesus eller andre religiøse skikkelser på en måde, der krænker andre mennesker.” Al-Arabiya (live) den 30. januar 2006.
4. Forfatter og skribent Lars Bonnevie. 19. marts 2004 lavede Lars Bonnevie en overordentlig rosende anmeldelse af Ibn Warraq’s “Derfor er jeg ikke muslim”. En bog, der som navnet siger, gør op med alt hvad islam står for. Han sluttede sin anmeldelse af med følgende citat: “…en muslim, der tager sin religion alvorligt, vil under alle omstændigheder have holdninger, ikke-muslimer nødvendigvis må opfatte som middelalderlige, når det gælder demokrati og frihedsrettigheder.Blandt disse hører retten til at ytre sig, som Ibn Warraq gør, og da han af samme grund er lagt for had og må optræde under pseudonym, var det måske ikke en dårlig idé, at Dansk PEN gjorde pseudonymet til æresmedlem.”
17. februar 2006 kan han ikke længere med god samvittighed kan forblive medlem af dansk PEN, idet foreningen har erklæret deres støtte til Jyllandspostens ytringsfrihed
Tak til Frie Ytringer på jævnt dansk.
3. Uffe Ellemann. Under den kolde krig mente han, at man skulle stå fast og ikke behage de kommunistiske diktaturstater. Han hånede dem, der troede at dialog med diktaturstaten Sovjetunionen var vejen til fred. I 1996 krævede han Nyrup-regeringens afgang, fordi den ikke havde kunne garantere Salman Rushdies sikkerhed i forbindelse med en prisoverrækkelse i København.
Nu mener han, at vi skal lade være med at tegne Muhammed, så vi kan sælge noget fetaost. Tillige mener han, at JP’s chefredaktør, Carsten Juste, skal gå af. Hermed giver han islamisterne en gulerod til at fortsætte de voldelige protester og evt. prøve at lægge nye bånd på den vestlige verden.
2. Thøger Seidenfeiden og Politiken. Siden 1. oktober 1884 har Politiken som erklæret ateistisk ringeagtet kristendommen og ført en kamp mod religiøse dogmer. Tøger Seidenfaden var i sin tid en brav bannerfører i kampen mod Ayatollah Khomeinis fatwa mod Salman Rushdie. Nu fordømmer han og avisen de 12 satiretegninger, og forsvaret for ytringsfriheden når ikke længere end til, at man måske vil “trykke en af JP-tegningerne, hvis sagen skulle føre til dødelig vold.”
1. Store dele af de protesterende muslimer. Dagligt slår islamister uskyldige mennesker ihjel i islams navn, uden at det giver anledning til protester mod fornærmelse af islam; men 12 satiretegninger af Muhammed er en forhånelse af islam. De mest voldelige af de protesterende kræver respekt for deres religion, samtidig med at brænder ambassader ned, brænder billeder af Anders Fogh, brænder det danske flag, sætter ild til kirker, laver bombetrusler, truer tegnerne på livet o.s.v.
Gad vide hvordan Kurt Westergaard har fået inspiration til Muhammed med en bombe i turbanen?
MS
February 16th 2006
Jeg tror aldrig, det er sket før, så det er faktisk en mærkedag. Morten Homann (MF for SF) begik i går (15/2) et læserbrev i JP om Muhammedtegningerne, som jeg fuldt ud kan tilslutte mig.
F.eks. skriver han: “Det er en livsvigtig debat, Jyllands-Posten har rejst med sine tegninger. Og reaktionerne fra en række muslimske imamer i Danmark viser, at det er mere nødvendigt at tage debatten og forsvare ytringsfriheden, end de færreste havde drømt om. I et åbent demokrati skal alt kunne diskuteres og portrætteres. Man kan sagtens pålægge sig selv religiøse leveregler eller lignende. Men det kan aldrig blive regler, man kan presse ned over resten af sine medmennesker.”
En ubetinget støtte til JP og ytringsfriheden, ikke noget med, at “jeg går ind for ytringsfrihed men….”
Læs det glimrende læserbrev her.
February 12th 2006
En af de positive sider af Muhammed-sagen er, at det har vist sig, at mange muslimer ikke vil lade sig repræsentere af fanatiske imamer, og at disse muslimer er trådt frem og er begyndt at få plads i de danske medier.
I flere avisartikler har man også kunne læse, at regeringen fremover vil droppe de fundamentaliske imamer som samarbejdspartnere.
Derfor er det nedslående at læse, at Ugebrevet Mandag Morgen vil sætte bl.a. Uffe Ellemann-Jensen sammen med fundamentalisten Abdul Wahid Pedersen for at skabe en ny dagsorden for global sameksistens. Wahid er bogstavtro fundamentalist, der ikke vil sætte spørgsmålstegn ved noget som helst i koranen og forsvarer derfor stening af utro kvinder. Se nedenstående svar fra Abdul Wahid Pedersen bragt 17. april 2002 i Kristeligt Dagblad på et spørgsmål om, hvorvidt Wahid vil tage afstand fra stening.
Under den kolde krig havde Uffe Ellemann ellers kun hån til overs for folk, der for fredens og dialogens skyld ville give Sovjetunionen indrømmelser.
MS (Den tidligere Uffe-fan)
—–
Til Jørgen Wahl
I det nordlige Nigeria har befolkningerne ved flertalsbeslutninger valgt at indføre islamisk lovgivning, og det er jo derfor noget, som resten af verden må tage til følge. Som jeg læser dit spørgsmål, fornemmer jeg, at du helst så, at muslimer verden over vil bebrejde de nigerianske beslutningstagere, at de har valgt denne vej.
Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme.
De ting, som er givet i Koranen eller af Profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer. I samme øjeblik, vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke troende på Allah og Hans budbringer, og ville dermed have stillet os selv udenfor Islam.
Det får du naturligvis ikke nogen muslim til at gøre.
Når Allah har foreskrevet en så voldsom og uhyggelig straf, skal det forstås på rette måde. For det første er det meningen, at folk ikke skal begå hor, og Allah har derfor stillet en straf i udsigt, som kan få de fleste til at holde sig fra det.
Du skriver, at denne handling almindeligvis ikke opfattes som en forbrydelse. Det er for så vidt rigtigt nok, set ud fra en moderne vestlig tankegang, hvor selv det kristne forbud mod hor bliver ignoreret blandt kristne.
Men det er sandelig ikke rigtigt set i en global sammenhæng. Og i Islam forbliver hor og utugt forbudt, uagtet hvilken vej vinden blæser.
Der er meget strenge krav til en domsfældelse i Islam. I forbindelse med hor eller utugt skal der være fire øjenvidner til selve handlingen, eller en uforbeholden – og gentagen – erklæring om, at man vittelig har begået en sådan handling.
I langt de fleste tilfælde, hvor to mennesker uden at være gift, fornøjer sig med hinanden, vil de holde det hemmeligt, og hvis de beder om Allahs tilgivelse for deres overtrædelse, vil Han også kunne tilgive dem.
I situationen i Nigeria finder jeg det meget ejendommeligt, at man kan dømme kvinden og ikke manden, selv om det naturligvis er tydeligt, at hun er gravid. Men hvis der er tale om voldtægt, er hun – efter min ringe opfattelse – uskyldig.
Nu er jeg ikke jurist, skal jeg for god ordens skyld sige, og mine vurderinger af juridiske spørgsmål er derfor ikke nødvendigvis korrekte.
Men i øvrigt synes jeg, at der er så mange andre ting, som virkelig presser på i verden i dag, at det kan være vanskeligt at finde tid til at dykke ned i en enkelt-sag, som jeg ikke kender godt nok til overhovedet at vide, hvad den drejer sig om i detaljer.
Pressen vælger at fokusere på en enkelt begivenhed, og så skal vi alle partout forholde os til den sag.
Hvad med Tjetjenien. Dagligt bliver mennesker tortureret på det grusomste, meget ofte med døden til følge. For tredje år i træk slagter russerne den tjetjenske befolkning, og hvor er vores bekymring for dem?
Så nej, du får ikke danske muslimer til at protestere over selve strafformen. De mennesker, der bor i et område, hvor en sådan lov gælder, er naturligvis underlagt denne lov, om end der i Islam også er mulighed for, at religiøse mindretal indenfor rammerne af den islamiske stat, dømmes efter deres egne love.
Så hvor forfærdelig strafformen end er, så er den givet af Gud selv, og det er derfor ikke op til mennesker at ændre den.
Hvis vi overhovedet skulle rejse spørgsmål ved noget i denne sag, vil det for det første være nødvendigt at kende sagen fra anden siden end pressen. For det andet vil det højst være præmisserne for domsfældelsen, der ville kunne
rejses spørgsmål ved.
Venligst, Abdul Wahid Pedersen
February 11th 2006
Medlemstallet i Demokratiske Muslimer (stiftet af Nasar Khader) er på en uge vokset til 700 medlemmer. Læg dertil 2.500 ikke-muslimer, som har tilmeldt sig som støttemedlemmer.
Jeg har stor respekt for det arbejde, Nasar Khader udfører i denne sag, og jeg er fuld af beundring for hans mod til at arbejde videre trods alle truslerne. Jeg håber meget, han får succes med at vise, at man godt kan være muslim og demokrat på en gang – hvis ikke er vi ilde stedt.
MS (Den tidligere Uffe Ellemann fan)
February 11th 2006
“Et højreorienteret svensk partis hjemmeside, hvorpå man kan se tegninger af profeten Muhammed, er blevet lukket ned af webhotellet Levonline efter pres fra politiet og Sveriges udenrigsministerium, som frygtede, at siden ville skabe yderligere vrede blandt muslimer.”
Således skriver Ritzau i dagens aviser. Man må efterhånden stille sig selv det spørgsmål, om Sverige er et demokrati? Valg i Sverige foregår på en meget særpræget måde. Læs det danske Udenrigsministeries redegørelse 010405.
Ved valgene i Sverige lægger hvert parti sine egne stemmesedler frem på valgstederne, en bunke for hvert parti. Selv om det ikke er tilladt, vil alle i lokalet således kunne holde øje med, fra hvilke(n) bunke(r) den enkelte vælger tager stemmeseddel(er) fra. British Human Rights Group har kritiseret valgsystemet, da det dels ikke kan kaldes hemmeligt valg, og der i øvrigt er store muligheder for fusk. Der er tillige mange rapporter om, at Sverigedemokraternes stemmesedler er forsvundet fra valgstederne, sådan at vælgerne slet ikke kunne stemme på partiet.
Læg dertil at Sveriges Radio pålægger dets journalister at omtale Sverigedemokraterne med bestemte ordvalg, og at partiet ikke bliver indbudt til Sveriges tv’s public service-valgudsendelser.
Partiet får tillige ikke lov til at indrykke annoncer i aviserne; hvilket aviserne naturligvis er i deres gode ret til, men det er ikke gavnligt for en fri debat.
MS (Forhenværende fan af Uffe Ellemann-Jensen)
P.S. For en god ordens skyld må jeg hellere gøre opmærksom på, at jeg ikke sympatiserer med Sverigedemokraterne.
February 7th 2006
I følge JP i går var det en fejl, at DR slørede Muhammeds ansigt i forbindelse med et indslag i TV-Avisen 5/2-
“Det var en menneskelig fejl. Når vi vælger at bringe tegningerne, gør vi det som dokumentation, og det har der været brug for flere gange,” siger Henrik Kieth Hansen.
I en pressemeddelelse, som jeg ikke har kunnet finde på DR’s hjemmeside, skriver Lisbeth Knudsen:
“Vi har i DR valgt den kurs at bringe de 12 Muhammed-tegninger som en naturlig del af vores nyhedsdækning i forbindelse med de konkrete nyhedsindslag, hvor det har givet mening at vise tegningerne for at dokumentere, hvad sagen og den højeksplosive debat handler om, således at seerne, lytterne og læserne på et oplyst grundlag selv kan tage stilling til denne vigtige værdidebat. Alt andet ville have været en selvcensur ude af trit med de ytrings- og pressefrihedsidealer, som er en del af DRs værdigrundlag.”
Det glæder mig meget, at det ikke er DR’s politik at sløre Muhammeds ansigt, og jeg tager udmeldingen til efterretning – omend jeg gerne ville have haft en stærkere udmelding.
February 5th 2006
Hvis ikke du allerede holder Jyllands-Posten, kan det stærkt anbefales at begynde med det. Herunder – i al sin enkelhed – dagens forside af søndagstillæget “Indblik”
“Ytringsfriheden skal bruges til at provokere og kritisere autoriteter, hvad enten det er politiske eller religiøse autoriteter.”
Jyllandsposten, den 30. oktober 2005.
“Personligt har jeg sådan en respekt for menneskers religiøse overbevisning, at jeg aldrig ville fremstille Muhammed, Jesus eller andre religiøse skikkelser på en måde der krænker andre mennesker.”
Al-Arabiya (live) den 30. januar 2006.
Jeg har ellers indtil nu sagt, at Anders Fogh lige netop i denne sag har haft en rygrad. Jeg trækker mine ord i mig.
MS
February 5th 2006
Medens mange europæiske aviser i solidaritet med Jyllands-Posten og til forsvar for ytringsfriheden genoptrykker Jyllands-Postens tegninger, går DR den modsatte vej:
Fra start af har TV-Avisen ellers vist flere af tegninger som illustration, men nu hvor islamister er gået amok, er man altså begyndt at sløre ansigtet på Muhammed. Jeg mangler ord.
Jeg har svært ved at se det som andet end knæfald for islamisterne trussel. DR nyder godt af ytringsfriheden, men lader andre tage kampen. Hvis alle handlede som TV-Avisen har islamisterne for alvor vundet. Og hvad bliver så det næste. At vi ikke må se bare damer i fjernsynet? At julen bandlyses i DR af hensyn til islamisterne? Eller…? DR’s handling må give islamisterne blod på tanden, så det er kun fantasien, der sætter grænser.
Man skal gennem de stærke ord til stærke sager, men i denne situation mener jeg, at det er på sin plads at væmmes over TV-Avisen.
MS
