Besparelser i Århus Kommune
January 18th 2006 06:30 am
Gigantbesparelser i Århus Kommune lød overskriften i går i JPÅrhus.
“Det kommer til at gøre ondt på børne- og ældreområdet, når kommunen de kommende skal år spare omkring 300 mio. kr. årligt. Sparekravet i år er 80 mio. kr., og det er udelukkende regeringens skyld, mener borgmester Nicolai Wammen (S).”
Alle politikere har i over et år vidst, at sparerunden kom. Aviserne skrev allerede om det for et år siden, og byrådet erkendte selv for over et år siden problemet men valgte at udskyde det. Derfor er det ren ynk og utroværdigt klynk fra byrådspolitikerne.
Kommunens borgere bør også holde sig fra at klynke. De har selv stemt på et parti (Socialdemokraterne), der lovede guld og grønne skove, selvom partiet var udemærket klar over, at der ville komme såkaldte gigantbesparelser. Samme vælgere udraderede det eneste parti, det konservative folkeparti, der faktisk tog besparelserne alvorligt. Et folk har de politikere, de fortjener.
Jeg havde nedenstående læserbrev i JPÅrhus 8. november 2005. Der kom et bud, noget med bedre ledelse, fra en konservativ byrådskandidat. Ellers tavshed.
——
Århus Kommune budgetterer de kommende år med budgetunderskud på ca. 300 mill. kr. om året. Hertil skal lægges en kommende udligningsreform, der sandsynligvis også kommer til at koste Århus Kommune mange penge. Alligevel er partierne og byrådskandidaterne tavse omkring dette emne. Det er kujonagtigt og en undervurdering af vælgerne ikke at ville beskæftige sig med denne sag i valgkampen, og politikerne er på den måde med til at skabe politikerlede.
Beskæftiger man sig endelig med emnet, gør de fleste kandidater som den radikale byrådskandidat, Morten Skovsted, der i et par debatindlæg i JPÅrhus har bedt de andre kandidater om at forholde sig til kommunens økonomi – dog uden selv at komme med et eneste konkret forslag til forbedring.Da byrådskandidaterne tilsyneladende næsten kun har ideer til udgiftskrævende forslag, vil jeg da gerne komme med noget inspiration til den sparerunde, som det nye byråd så sikkert som amen i kirken skal gennemføre.
En del af besparelserne kan findes ved at finde ind til kommunens kerneopgaver. F.eks. kunne man med et pennestrøg fjerne overflødige opgaver som:
- Kommunale grønne guider (besparelse 1,4 mill. kr.)
- Kommunale kursus- og feriecentre (besparelse 14,7 mill. kr. + engangsindtægt ved salget)
- Kommunale kunstnerværksteder (besparelse ca. 300.000 kr.)
- Tilskud til rytmiske spillesteder (besparelse 2,4 mill. kr.) Har man råd til at give 40 kr. for en fadøl, har man også råd til at betale lidt mere i entré.
- Ikke lovpligtige kommunale råd – f.eks. børnerådet. Forældrene er børnenes talsmænd ikke andre.
- Øget sekretariatsbetjening af rådmændene. Besparelsen her løber op i flere millioner kroner, og tidligere har rådmændene da også kunnet klare sig med langt mindre hjælp.
Derudover påtager Århus Kommune sig dyre ikke lovpligtig opgave. F.eks. har kommunen i øjeblikket 9 hospicepladser, som koster 7 mill. kr. om året. Kommunen har 72 musikere ansat på fuldtid i Århus Symfoniorkester, udgiften deles næsten ligeligt mellem Århus Kommune og staten. Symfoniorkesteret antager selv, at de har 40.500 tilhører på et år; med et samlet offentligt tilskud på 40 mill kr. bliver det knap 1.000 kr. i tilskud pr. koncertgæst.
I kommunens opgavedatabase kan byrådskandidaterne selv finde flere oplagte spareforslag.
En anden del af besparelserne kan findes ved at bruge 6-by nøgletallene, som er rapport, der sammenligner økonomi og aktivitet på en række områder i de 6 store kommuner – København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers.
Heri kan man bl.a. læse, at børnepasning (½ til 5-årige) er 43% dyrere i Århus end i Odense. Med øget brug af dagpleje frem for vuggestuer kunne børnepasningen blive billigere i Århus. Man kan også læse, at nettodriftsudgifterne på ældreområdet i Århus er 28% større end i Randers. Her kunne man f.eks. indføre licitation til aktivitetstilbud for ældre. Man er ikke svag, fordi man tilfældigvis er fyldt 60 år. Tillige kunne man droppe bladet “Tredje Halvleg”, der udsendes 4 gange årligt til alle borgere over 60 år og til førtidspensionister i Århus Kommune.
De få eksempler viser, at det er nemt nok at finde besparelse, og det er relevant for os vælgere at vide, hvor byrådskandidaterne og partierne vil prioritere, når besparelserne skal laves. Mindst lige så relevant som at vide, hvad kandidaterne ville gøre, hvis penge var noget, man plukkede på træerne.
