Muhammed og islam
January 7th 2006 07:18 am
I dag kom det frem, at der ikke bliver nogen straffesag mod JP i forbindelse med Muhammed-tegningerne. Nej selvfølgelig ikke. Der er vel ytringsfrihed i landet. Flere debattører mener, at JP burde holde sig fra at bringe tegningerne; men jeg mener, at de voldsomme reaktioner viser, hvorfor det var nødvendigt at bringe tegningerne.
Tegningerne blev bragt for at illustrere den snigende selvcensur over alt i medierne og i den kulturelle verden, en selvcensur der skyldes frygt for reaktioner fra islamister (=fundamentalistiske muslimer). Jeg er enig med JP i, at denne selvcensur skal bekæmpes ved at konfrontere frygten for reaktioner.
Reaktionen fra landets øvrige aviser har været forstemmende. En række islamiske organisationer forsøger at indskrænke ytringsfriheden, og der har været trusler mod JP. Efter min bedste overbevisning burde de resterende aviser vise solidaritet med JP; det er også deres ytringsfrihed, der sættes på spil. De andre aviser burde genoptrykke Muhammedtegningerne på deres forsider 10 dage i træk for at markere, at ytringsfriheden står fast, trusler eller ej. Herunder mit ydmyge bidrag til støtte for JP:
Som en ubehagelig sidegevinst har tegningerne vist, at der findes mange antidemokratiske islamister i dagens Danmark. Det lykkedes at tromle 3.000 muslimer sammen til en demonstration mod Muhammed-tegningerne. Interessant nok er det aldrig lykkedes at lave en muslimsk demonstration mod alle de terrorhandlinger, der foregår i islams navn.
Islamisternes voldsomme reaktion har fået bl.a. Nasar Khader til at skabe et netværk af herboende muslimer, som skal bekæmpe fundamentalismen og radikaliseringen af den offentlige debat. Dette initiativ skal bydes meget velkommen.
Problemet er, at ingen rigtig ved, om flertallet af muslimer i Danmark er fundamentalister som Abu Laban, Fatih Alev og Abdul Wahid Pedersen, eller om de er gode demokratiske samfundsborgere som Nasar Khader, IT-konsulent Hadi Khan og byrådsmedlem i Århus Bünyamin Simsek. Lad os håbe, at Khaders og Khans initiativ viser os, at det sidste er tilfældet.
MS
Muhammed responded on 31 Jan 2006 at 08:22 #
Hej, tag lig et hurtigt kik her http://muhammedpron.blogspot.com/
Eller kom forbi min ny shop og få din Muhammed T-Shirt, Mug , Cap
eller Teddy Bear på http://www.cafepress.com/muhammedpron
Anonymous responded on 17 Mar 2012 at 00:30 #
må gud brænde dig helvede